Marvels "Black Widow" udkommer samtidigt i biograferne og på Disney+

En beslutning, som sikkert vil gøre ondt på alverdens biografejere.

Ligesom talløse andre Hollywood-film blev Marvels nyeste superheltefilm, "Black Widow", udskudt sidste år på grund af coronavirussens udbrud. Det samme blev Marvels "The Eternals", og således blev 2020 det første år siden 2009, hvor ikke én eneste MCU-film udkom i biffen.

"Black Widow"-premieredatoen er siden da blevet rykket flere gange – senest til maj 2021 – men nu har Marvels ejerselskab, Disney, netop afsløret, at "Black Widow" udkommer samtidigt i biograferne og på Disney+ den 9. juli. Det bekræfter Variety.

Disney havde længe insisteret på, at "Black Widow" udelukkende ville udkomme i biograferne, og at den ikke (i modsætning til film som "Mulan", "Sjæl" og den kommende "Cruella") ville lande på selskabets populære streamingplatform.

Læs også: Black Widows oprindelige "Avengers: Endgame"-dødsscene er røget ud på nettet

Men selvom flere og flere verdensborgere bliver vaccineret i øjeblikket, så tør Disney ikke satse på, at "Black Widow" kan tjene sig selv hjem ved udelukkende at udkomme i biffen. Lige i øjeblikket må de fleste amerikanske biografsale ifølge loven kun være 25% fyldte.

Nøjagtig ligesom "Mulan" sidste år kan man dog kun se "Black Widow" i månederne efter premieren, hvis man betaler et ekstrabeløb på cirka 200 kroner. Og "Black Widow" vil samtidigt udkomme i de biografer, som er åbne.

Variety gør os ikke klogere på, om "The Eternals" også lander på Disney+ senere i år, men ifølge nyhedsmediet så vil Marvels "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings" udelukkende udkomme i biograferne i start-september – altså to måneder senere end planlagt.

I øvrigt afslører Disney, at Pixars næste film, "Luca", skipper biograferne og kun vil kunne ses på Disney+ fra og med midt-juni. Den bliver tilgængelig for alle tjenestens abonnenter.

I "Black Widow" vender Scarlett Johansson tilbage som (anti)heltinden Black Widow, hvor vi følger hendes actionfyldte eventyr imellem "Captain America: Civil War" og "Avengers: Infinity War". En trailer kan ses her.

Kommentarer

Marvels "Black Widow" udkommer samtidigt i biograferne og på Disney+

  • ★★★★★★0

    The Man With The Golden Gun var min første - damn man var let at imponere, dengang :-)

    Snak for dig selv;-P

    T. Nielsen24-03-21 15:18

  • ★★★★★★1

    Snak for dig selv;-P

    Du tabte vel sutten, da Bond blev skubbet ud af flyveren i Moonraker ;-)

    Wayne24-03-21 17:19

  • ★★★★★★1

    Du tabte vel sutten, da Bond blev skubbet ud af flyveren i Moonraker ;-)

    Ja og sked i bleen da Jaws dukkede op...igen:D

    T. Nielsen24-03-21 17:21

  • ★★★★★★1

    Ja og sked i bleen da Jaws dukkede op...igen:D

    Ikke mærkeligt det blev en tradition :-D

    Wayne24-03-21 17:24

  • ★★★0

    Det er ikke alle film jeg prioriterer sådan - men Bond film er også for mig et must, som premierefilm.

    Ja det er en urokkelig tradition for mange af os :)

    Gormanden24-03-21 20:36

  • ★★★0

    Da vores var mindre kunne vi støvsuge under deres seng, uden de vågnede. Så tror heller ikke det er det store problem.

    Når min på 16 endelig sover, så kan end ikke Navarones kanoner vække hende :)

    Gormanden24-03-21 20:38

  • ★★★★★★1

    Når min på 16 endelig sover, så kan end ikke Navarones kanoner vække hende :)

    Haha good one...Navaronens Kanoner...Grin:D

    T. Nielsen24-03-21 20:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen