Marvels nye "Fantastic Four" lander i 2024

Marvels fantastiske firkløver vender snart tilbage i biffen.

En hulens masse nye Marvel-projekter er blevet annonceret i forbindelse med dette års Comic-Con, som netop nu afvikles i San Diego, Californien.

Det gælder bl.a. det længe ventede "Fantastic Four"-reboot, som omsider føjer den populære kvartet til Marvels MCU-univers – altså Mr. Fantastic, Invisible Woman, The Human Torch og The Thing.

Ganske vist mistede den næste "Fantastic Four"-film for nylig sin instruktør, Jon Watts ("Spider-Man: No Way Home"), men optagelserne går alligevel snart i gang, og Marvel har netop annonceret, at filmen udkommer den 8. november 2024.

Læs også: "Fantastic Four"-instruktør anmelder (og sviner) sin egen film på Letterboxd

Der er ganske vist tale om filmens amerikanske premieredato, men "Fantastic Four" udkommer stensikkert cirka samtidigt herhjemme.

Vi har tidligere fået hele fire (pudsigt nok) film om De Fantastiske Fire: en lavbudgetfilm fra 1994 produceret af den legendariske Roger Corman, som aldrig blevet udgivet officielt; to større (men nedsablede) film fra 00'erne med bl.a. Chris 'Captain America' Evans foran kameraet; og så Josh Tranks udskældte megaflop, "Fantastic Four", fra 2015.

Men efter Disneys opkøb af 20th Century Fox tilbage i 2017 har Marvel Studios fået filmrettighederne til figurerne igen, og selskabet satser på omsider at lave en vellykket filmatisering af den populære tegneserie.

Vi ved i øvrigt ikke, hvem der skal spille de fire helte i den kommende film – John Krasinski ("The Office", "A Quiet Place") spillede Reed Richards – også kendt som Mr. Fantastic – i "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" tidligere i år, men det er altså ikke stensikkert, at Krasinski gentager rollen.

Kommentarer

Marvels nye "Fantastic Four" lander i 2024

  • ★★★★★1

    Angående John Krasinski som Reed Richards, så håber at hans lille rolle i “Doctor Strange in the Multiverse of Madness” var Marvels måde at vise fansene på, at han ville være et frygteligt valg til rollen i en kommende Fantastic Four-film, og at de håber at fansene nu har fået tilfredsstillet den trang til fancasting.

    Kruse24-07-22 13:55

  • ★★★★★★0

    Jeg synes egentlig at John Krasinski kan være et udemærket valg som Reed - hvis manus skrives bedre.

    Wayne25-07-22 00:52

  • ★★★1

    Kan nu heller ikke se Krasinski skulle være dårlig i rollen, udover at han ikke ligner Reed i de udgaver jeg læste før i tiden. 

    Gormanden25-07-22 01:16

  • ★★3

    Angående John Krasinski som Reed Richards, så håber at hans lille rolle i “Doctor Strange in the Multiverse of Madness” var Marvels måde at vise fansene på, at han ville være et frygteligt valg til rollen i en kommende Fantastic Four-film, og at de håber at fansene nu har fået tilfredsstillet den trang til fancasting.

    Jeg mener, det kunne have været værre, eksempelvis Miles Teller.

    NFT25-07-22 09:03

  • ★★★★★0

    Angående John Krasinski som Reed Richards, så håber at hans lille rolle i “Doctor Strange in the Multiverse of Madness” var Marvels måde at vise fansene på, at han ville være et frygteligt valg til rollen i en kommende Fantastic Four-film, og at de håber at fansene nu har fået tilfredsstillet den trang til fancasting.

    Sam Raime havde været uden og sige at det 100% blot var en fan service ting.

    Med hensyn til filmen, når de har dato på så må det vel betyder de også allerede har lavet del af castingen som blot er hemmelig endnu.

    Elwood25-07-22 10:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen