Det lyder fucking fedt! Herlig fødselsdagsgave :-)
"Mass Effect"-tv-serie er på vej
Den storsælgende videospilserie bliver nu endelig omsat til levende billeder.
En tv-serie baseret på BioWares populære sci-fi-videospil, "Mass Effect", er på vej fra Amazon MGM Studios. Det rapporterer Variety.
Daniel Casey ("Fast & Furious 9", "Kin") er hyret til at skrive og producere serien, der på nuværende tidspunkt er omgærdet af mystik, hvad angår plottet.
Læs også: Tv-serie baseret på det ikoniske pc-spil "System Shock" finder sin instruktør/manuskriptforfatter
Rygterne om en "Mass Effect"-serie har dog svirret i årevis, men nu ser det altså endelig ud til, at den storsælgende videospil-franchise tager springet til tv-serieformatet.
Det første "Mass Effect"-spil udkom tilbage i 2007 og blev hurtigt særdeles populært blandt gamere verden over. Her styrede man soldaten Commander Shepard, der i det 22. århundrede kæmper for at redde menneskeheden fra en blodtørstig race af rumvæsner ved navn The Reapers. Det originale eventyr kastede yderligere tre spil af sig i hovedserien– det sidste med titlen "Mass Effect: Andromeda" er fra 2017.
Tiden må vise, hvor tæt serien kommer til at ligge på historien fra videospillene, men vi kan forhåbentlig se frem til et storslået sci-fi-eventyr med et eksotisk persongalleri, flotte rumskibe og episke scenerier.