Melissa McCarthy om "Ghostbusters"-flop: Folk er bange for kvinder

Den megen virak undrer stadig hovedrolleindehaveren.

Det skulle have været sjov og ballade med en ny version af "Ghostbusters" udelukkende med kvindelige spøgelsesjægere, men filmen blev aldrig noget stor succes og var især præget af kritik af all women-castet.

Her to år senere undrer den megen virak stadig en af hovedrolleindehaverne, Melissa McCarthy, der til Yahoo! Entertainment siger: "Jeg ved ikke, hvorfor folk er så bange for kvinder. Det fascinerer mig."

Se også: "Ghostbuster"-trailer er den mest hadede trailer i historien

Nogle af de kritiske røster gik så langt som at mene, at den nye film havde ødelagt deres gode minder om den første. Til det siger skuespillerinden: "Hvis en film 35 år senere 'ødelægger din barndom', skal du ikke skyde skylden på os – så har du dine egne problemer."

Filmens instruktør, Paul Feig, har tidligere udtalt, at fiaskoen skyldtes de mange negative kommentarer omkring filmen. Dan Aykroyd fra den oprindelige "Ghostbusters" fra 1984 var executive producer på den nye film, og han han tidligere udtalt, at netop Paul Feig bærer skylden for fiaskoen – det kan du læse mere om her.

Kommentarer

Melissa McCarthy om "Ghostbusters"-flop: Folk er bange for kvinder

  • ★★★★0

    Det kan nok forklare noget af det. 

    Riqon29-10-18 16:48

  • ★★★★0

    Ingen tvivl om at visse folk (mænd?) har ladet sig pisse af, af et all-women Cast. Personligt virkede filmen så heller ikke voldsomt god på mig. Har dog ikke set den hele. 

    T. Nielsen29-10-18 16:56

  • ★★★★1

    Har dog ikke set den hele. 

    Fordi du hader kvinder, ikke sandt? 

    Riqon29-10-18 17:04

  • ★★★0

    Jeg så den hele. Jeg kan dog ikke huske så meget derfra...

    David Lund29-10-18 17:12

  • ★★★0

    Mænd der hader kvinder i film

    Hmm det må være en spin-off

    Elwood29-10-18 17:13

  • 0

    Har ikke set filmen, men har absolut intet problem med stærke kvinder, All women cast eller lignende ... Og har svært ved at tro på at det er folks angst for kvinder, der er skyld i at denne film floppede - både Alien, Terminator, Kill Bill, Death Proof, Thelma and Louis og mange flere film, har stærke kvinderoller og kæmpe succes. 

    Lars Knudsen 29-10-18 17:15

  • ★★★★0

    Fordi du hader kvinder, ikke sandt? 

    Jeg ELSKER kvinder:)

    T. Nielsen29-10-18 18:07

  • ★★★0

    Filmen er pivringe, men det ændrer ikke på, at der også var en modstand mod filmen fordi at det kvinder, der havde overtaget mandlige roller. Der ramte i en tid, hvor modstanden mod den slags var rimeligt hadefuld på internettet.

    Det hadefulde er det mest aggressive og højtråbende, så jeg kan godt forstå, hvis det er det, som Melissa McCarthy lægger mest mærke til, men filmens manglende kvalitet fik også en retfærdig lussing.

    Kruse29-10-18 18:29

  • 2

    Det virker lidt for bekvemt at affeje filmens manglende succes med, at folk er bange for kvinder, synes jeg. Det lugter lidt for meget af en måde at forsøge at lukke munden på kritikerne ... "Hvis I ikke kan lide denne film, er I sexister"-ish.

    Ja, selvfølgelig er der idioter nok, og en masse af dem rasede desværre højlydt og ukonstruktivt på nettet i forbindelse med denne film. Og det kan også klart have skadet den. 

    Men måske burde hun overveje, at rigtig mange mennesker i forvejen er skeptiske, hver gang der kommer en genindspilning/et reboot. Jo mere populær filmen, jo større helligbrøde, og vi taler om freaking Ghostbusters her.

    Læg dertil, at en del mennesker har det stramt med kvindeudgaver af tidligere værker. Ikke nødvendigvis (selv om det også kan være), fordi de er sexister eller kvindehadere, men fordi det ofte virker mere politisk eller kalkuleret, end som om nogen fik en god idé.

    Endelig solgte traileren den efter min mening overhovedet ikke. Det så tåkrummende wannabe-agtigt ud med en komisk timing, der var helt ved siden af.

    En ven talte dog virkelig varmt for filmen, så jeg gav den en chance en dag, hvor jeg besøgte ham, og nogen katastrofe var den da ikke, bare ret ligegyldig. Det er sgu ikke god brug af Ghostbusters.

    Chris Hemsworth som mandligt modstykke til "dum blondine"-klichéen var sikkert en form for statement. Jeg kan dog ikke gennemskue, om det er en sejr for filmens agenda eller ej, at han var det sjoveste ved den ...?

    evermind29-10-18 20:12

  • ★★★★1

    Det virker lidt for bekvemt at affeje filmens manglende succes med, at folk er bange for kvinder, synes jeg. Det lugter lidt for meget af en måde at forsøge at lukke munden på kritikerne ... "Hvis I ikke kan lide denne film, er I sexister"-ish.

    Ja, selvfølgelig er der idioter nok, og en masse af dem rasede desværre højlydt og ukonstruktivt på nettet i forbindelse med denne film. Og det kan også klart have skadet den. 

    Men måske burde hun overveje, at rigtig mange mennesker i forvejen er skeptiske, hver gang der kommer en genindspilning/et reboot. Jo mere populær filmen, jo større helligbrøde, og vi taler om freaking Ghostbusters her.

    Læg dertil, at en del mennesker har det stramt med kvindeudgaver af tidligere værker. Ikke nødvendigvis (selv om det også kan være), fordi de er sexister eller kvindehadere, men fordi det ofte virker mere politisk eller kalkuleret, end som om nogen fik en god idé.

    Endelig solgte traileren den efter min mening overhovedet ikke. Det så tåkrummende wannabe-agtigt ud med en komisk timing, der var helt ved siden af.

    En ven talte dog virkelig varmt for filmen, så jeg gav den en chance en dag, hvor jeg besøgte ham, og nogen katastrofe var den da ikke, bare ret ligegyldig. Det er sgu ikke god brug af Ghostbusters.

    Chris Hemsworth som mandligt modstykke til "dum blondine"-klichéen var sikkert en form for statement. Jeg kan dog ikke gennemskue, om det er en sejr for filmen eller ej, at han var det sjoveste ved den ...?

    Godt brølet min ven!

    T. Nielsen29-10-18 20:12

  • ★★★★0

    Jeg ELSKER kvinder:)

    De er også amazing. 

    Riqon29-10-18 20:51

  • ★★★★0

    De er også amazing. 

    Jep. Jeg arbejder sammen med 6 af slagsen hver dag, hvor jeg er eneste mand (eller mand’ish om du vil;), så det kan jeg skrive under på du har ret i:-P

    T. Nielsen29-10-18 21:22

  • 0

    Lidt en Se & Hør nyhed..

    Bobby Long29-10-18 21:30

  • ★★★★2

    Lidt en Se & Hør nyhed..

    Så du læser Se & Hør.

    T. Nielsen29-10-18 21:44

  • 0

    Så du læser Se & Hør.

    Ja, forsiden når jeg er på tanken

    Bobby Long30-10-18 10:12

  • 0

    Det virker lidt for bekvemt at affeje filmens manglende succes med, at folk er bange for kvinder, synes jeg. Det lugter lidt for meget af en måde at forsøge at lukke munden på kritikerne ... "Hvis I ikke kan lide denne film, er I sexister"-ish.

    Men det gør hun så retfærdigvis heller ikke. Så vidt jeg lige kan se går hendes kommentar netop udelukkende på den online-kampagne som blev kørt mod filmen af idioterne som rasede højlydt og ukonstruktivt på nettet. 

    Høegh30-10-18 12:49

  • 0

    Det var mest fordi de 4 kvinder ikke var sjove.

    De tre af dem er det ikke normalt og selv Kristen Wiig var under vanlig standard.

    Åkepool30-10-18 14:37

  • 0

    Jeg var åben overfor den, indtil jeg så traileren. Jeg synes som udgangspunkt, at det var en plat ide, at lave en reboot kun med kvinder, men var villig til at give den en chance. Men så kom traileren. For dælen det så elendig ud. Så elendig, at jeg hurtig sagde til mig selv, at jeg ikke ville se den alligevel. Og ja, så kom anmeldelserne jo, da filmen kom i biografen. Det overbeviste mig jo heller ikke ligefrem.

    Så nej, Melissa. Jeg er ikke bange for kvinder. Jeg er bange for at spilde tid på dårlige film :(

    Nagash31-10-18 01:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen