Michael Bay pønser på remake af den danske "Ambulancen"

Den eksplosive amerikaner skal måske stryge lidt Bayhem ud over den danske thriller.

En engelsksproget genindspilning af den danske film "Ambulancen", der kom tilbage i 2005, er undervejs, og nu forlyder det, at "Transformers"-instruktøren Michael Bay muligvis sætter sig ved roret på projektet.

Tidligere var instruktørparret Aharon Keshales og Navot Papushado ("Big Bad Wolves") tilknyttet remaket, men de skulle ikke længere være involverede, og Bay er nu i forhandlinger om at overtage tøjlerne.

Den originale film blev instrueret af Laurits Munch-Petersen og havde Thomas Bo Larsen og Paw Henriksen i de centrale roller som et brødrepar, der i desperation vælger at begå et røveri for at skaffe penge til deres mors operation. Røveriet går dog galt, og brødrene må derfor flygte i en ambulance.

Læs også: Netflix og instruktøren bag "Training Day" laver det amerikanske remake af "Den skyldige"

"Ambulancen" blev skrevet af Lars Andreas Pedersen, mens Chris Fedak er manden bag genindspilningens manuskript. Fedak har indtil nu mest gjort sig inden for tv, hvor han har været med til at skabe serier som "Chuck" og "Deception", ligesom han også har skrevet flere afsnit af superhelteserien "Legends of Tomorrow".

Skulle Michael Bay ende med at acceptere instruktørtjansen, forventes det, at optagelserne til "Ambulance" kan påbegyndes i slutningen af januar i Los Angeles.

Actionmesteren var senest aktuel med "6 Underground", som udkom på Netflix og blev en stor succes for streamingtjenesten. Seneste biograffilm fra filmmagerens hånd var den femte "Transformers"-film, "Transformers: The Last Knight", som havde premiere i 2017.

Kommentarer

Michael Bay pønser på remake af den danske "Ambulancen"

  • ★★★★★0

    Damn, det virker random! Men det ville være herligt, for så er der mindre sandsynlighed for, at Bay kaster sig over "Robopocalypse" (som altså helst skal laves af en mindst 15 gange bedre instruktør)!

    The Insider 7-11-20 12:24

  • ★★★0

    Damn, det virker random! Men det ville være herligt, for så er der mindre sandsynlighed for, at Bay kaster sig over "Robopocalypse" (som altså helst skal laves af en mindst 15 gange bedre instruktør)!

    Bogen er sikkert god, men jeg finder simpelthen titlen så tumpet, at jeg nærmest af princip ikke vil læse den*. Totalt irrationelt, I know, men jeg kan ikke gøre for det. 

    *Overdrivelse kan forekomme.

    Essal 7-11-20 17:09

  • 0

    Ba-bu buuum ...  

    Ronni Pedersen 7-11-20 21:44

  • ★★★★★0

    Bogen er sikkert god, men jeg finder simpelthen titlen så tumpet, at jeg nærmest af princip ikke vil læse den*. Totalt irrationelt, I know, men jeg kan ikke gøre for det. 

    *Overdrivelse kan forekomme.

    Det er vitterligt en af de allerbedste sci-fi-fortællinger derude, uanset medie. Men jeg kan godt følge dig i, at titlen klinger lidt fjollet, men bogen er til gengæld dybt foruroligende og skræmmende. Derfor vil jeg også nødigt have Bay til at gøre den til et overgearet makværk fyldt med lavpandet humor og dumme mennesker.

    The Insider 7-11-20 23:34

  • ★★★★★1

    Jeg kunne ikke lide bogen, da jeg hørte den som lydbog, men noget af det skyldes nok også en oplæser, som fik samtlige karakterer til at lyde som red necks. 

    Lars! 8-11-20 17:09

  • ★★★★★0

    Jeg kunne ikke lide bogen, da jeg hørte den som lydbog, men noget af det skyldes nok også en oplæser, som fik samtlige karakterer til at lyde som red necks. 

    Uff, de forkerte stemmer kan helt sikkert ødelægge sådan en oplevelse! Det er lidt ligesom den "animerede" tegneserieudgave af "Watchmen", som jeg har på Blu-ray. Umiddelbart er det meget fedt at have hele tegneserien liggende på disk, hvor man både hører ordene og ser tegningerne, men det er den samme mand, der læser ALLE ord højt, og når han læser kvindernes ord højt, går hans stemme små to oktaver op, og han lyder som noget fra en forældet dansk folkekomedie. Smadrer oplevelsen fuldstændigt.

    The Insider 8-11-20 17:13

  • ★★★★★★1

    Jeg nappede Altered Carbon-bøgerne som lydbøger og de to første bøger er indtalt af én dude og den tredje er indtalt af en anden. Den nye oplæser kan ikke finde ud af at udtale "Kovacs" korrekt og det var ved at drive mig til vanvid.

    Zero Cool 8-11-20 17:34

  • ★★★★★1

    Kvindestemmer er jo svære... Marc Thompson er en dygtig oplæser af Star Wars-bøger. Han klarer utrolig mange af karaktererne, så Thrawn-trilogien næsten kan føles som en reel fortsættelse af den gamle trilogi. Men Leia fungerer virkelig ikke. Og jeg tror ikke han kunne have gjort det bedre, men ... det går bare ikke. Hun lyder fjollet uanset. 

    Lars! 9-11-20 17:10

    Forhåbentlig er det en oplevelse, han har taget ved Leia af.

    The Insider 9-11-20 17:11

  • ★★★★★1

    Dude. It was the wars thing ever. 

    Lars!10-11-20 07:56

  • ★★★★★★1

    Forhåbentlig er det en oplevelse, han har taget ved Leia af.

    Ellers skal han vel bare Luke i.

    Wayne10-11-20 09:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen