"Moonlight"-skuespiller havner i grænseland med Tom Hardy og Channing Tatum

2016 var året, hvor folk for alvor begyndte at bide mærke i skuespilleren Mahershala Ali med roller i "Luke Cage" og de to Oscar-nominerede film "Hidden Figures" og "Moonlight". For sidstnævnte har han høstet en nominering i kategorien Bedste birolle, og man kan allerede mærke den fornyede interesse for Ali.

Han skal således spille op imod så store navne som Tom Hardy og Channing Tatum i grænsefilmen "Triple Frontier".

Filmens titel henviser til grænseområdet mellem Paraguay, Argentina og Brazil, der er et berygtet fixpunkt for organiseret kriminalitet. Det eneste, man ellers ved om "Triple Frontier", er, at den hører til i action-adventure genren.

Det var oprindeligt meningen, at Kathryn Bigelow og manuskriptforfatter Mark Boal skulle have fulgt deres Oscar-vinder "The Hurt Locker" op med "Triple Frontier", men det er kun Boal, som stadig er med på projektet. Instruktøren er i stedet den spændende J.C. Chandor, som med sine tre hidtidige film, "Giftig viden", "All Is Lost" og "A Most Violent Year" vist en særlig evne for dvælende, karakterdrevne film.

Af den grund skal man nok ikke sætte næsen op efter en "Indiana Jones"-lignende forlystelsestur, men med Hardy, Tatum og nu Ali er der god grund til at tro på stærke præstationer.

Kommentarer

"Moonlight"-skuespiller havner i grænseland med Tom Hardy og Channing Tatum

  • ★★★★★0

    Godt at se Mahershala Ali får større roller. Jeg kan rigtig godt lide, hvad han laver i House of Cards, og han var det bedste ved Moonlight. 

    Lars!16-02-17 09:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen