Fed nyhed. Jeg anede ikke, at Elias havde startet denne podcast op. Skal klart tjekkes ud.

Moovy gæster podcasten "Stjernekrydseren" for at nørde "Star Trek" – hør episoden nu
Undertegnede og Elias Eliot diskuterer den sejlivede sci-fi-franchise i det nyeste afsnit af den tidligere "Han Duo"-værts podcast.
Elias Eliot er uden tvivl en af landets mest erfarne og dygtige kulturformidlere. I en årrække lavede han den populære popkultur-podcast "Han Duo", og sidste sommer skrev vi om Elias' nye podcast, "Kommentarsporet", hvori han genser og diskuterer flere af den danske filmskats største titler side om side med nogle af hovedkræfterne bag dem.
Elias' har en masse andre bolde i luften, og én af dem er podcasten "Stjernekrydser", hvori den veloplagte filmekspert gennemgår store, spændende nyheder fra film-, tv- og spilverdenerne og derudover stiller skarpt på alskens fortryllende fiktionsuniverser.
Og i podcastens nyeste afsnit bliver undertegnede beamet om bord på Elias' stjernekrydser, hvorefter vi dykker helt ned i den sejlivede "Star Trek"-franchise. Hvad gør den unik? Hvem står bag den? Hvor i alverden skal man begynde, hvis man gerne vil give sig i kast med den nærmest uoverskueligt store franchise?
Hør "Stjernekrydseren #6: Deep Dive: Star Trek med Johan Albrechtsen" på Spotify
Du kan naturligvis også lytte til de andre afsnit af "Stjernekrydseren" på bl.a. Apple Podcasts og Spotify.
Og apropos "Star Trek" – husk at vi i også i år afholder "Star Trek"-filmfestival i FORMAT Biograf. Det er lørdag den 27. september, og du kan læse mere om programmet og købe billetter her.
Husk naturligvis også at lytte til Moovys egen, blændende podcast, der stiller skarpt på alskens nye og gamle titler, og som du kan finde der, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Castbox og Pocket Casts.
Moovy TV interviewede i øvrigt Elias tilbage i 2016 om den tidløse kultfilm "The Room", som er blot en af de talløse titler, som Elias er ekspert på. Det indslag kan I (gen)se her: