Moovy introducerer Kevin Smiths nyeste film i CinemaxX, København, i aften!

Kl. 18.30 i aften bliver "Jay and Silent Bob Reboot" vist for første og eneste gang i de danske biografer.

I Smiths seneste, stjernespækkede film bliver der gjort nar af Hollywoods tendens til at reboote gamle filmfranchises.

Og Smith dukker selv op foran kameraet i rollen som Silent Bob, som han har spillet i et væld af sine tidligere kultfilm – deriblandt "Clerks", "Chasing Amy" og "Dogma".

"Jay and Silent Bob Reboot" lander på VOD og disk i Danmark i slut-januar, men i aften kl. 18.30 kan du altså se filmen på det store lærred i CinemaxX, København. Det er vel at mærke den eneste gang, at filmen vises i biffen herhjemme.

Efter filmen bliver der vist et interview med Smith, og gæsterne får sågar en kold øl. Informations Christian Monggaard skulle have været arrangementets kurator, men han har desværre måttet melde sig syg, så inden filmen vil Moovys egen Johan Albrechtsen tale lidt om Smiths karriere og nyeste opus.

Du kan i øvrigt også glæde dig til at se Moovy TV's interview med Smith, som vi udgiver i januar.

Billetter til aftenens forestilling kan bestilles her.

Kommentarer

Moovy introducerer Kevin Smiths nyeste film i CinemaxX, København, i aften!

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen