Moovy og DR diskuterer "Star Trek" og "Speak No Evil" i nyt filmprogram

Moovy slog forleden et smut forbi DR Byen for at diskutere dansk gys og amerikansk sci-fi i programmet "Fokus", der har Maria Månson og Anders Ugilt som værter.

Her på Moovy.dk har vi efterhånden etableret et semi-fast, givtigt samarbejde med Danmarks Radio, som vi de seneste år bl.a. har diskuteret tv-sci-fi, gode "hjemmekarantænefilm", seværdige sommer-blockbusters, OL-film og "The Crown" med.

Og DR har for nylig lanceret et nyt film- og tv-relateret radioprogram, "Fokus", som både udgives som podcast og transmitteres på P1.

Læs også: 3. sæson af "Star Trek: Picard" bliver seriens sidste

Værterne er Anders Ugilt og Maria Månson, hvor sidstnævnte naturligvis er kendt for sit hedengangne filmprogram "Filmselskabet" på den ligeledes hedengangne tv-kanal DR K.

Og i programmets seneste episode, som netop er blevet frigivet i dag, blev undertegnede inviteret ind for at diskutere både Christian Tafdrups kontroversielle, danske gyser "Speak No Evil" og den nye sæson 2 af "Star Trek: Picard".

Sammensætningen af Tafdrups ondskabsfulde gyser og "Star Trek"-franchisens anderledes utopiske, positive verdenssyn affødte en spændende og 54 minutter lang diskussion, som du kan høre på DR's hjemmeside her.

Kommentarer

Moovy og DR diskuterer "Star Trek" og "Speak No Evil" i nyt filmprogram

  • ★★★★★★1

    Hyggeligt.

    Og Star Trek - Who You Gonna Call? Johan Albrechtsen..... :-)

    Wayne18-03-22 15:47

  • ★★★★★1

    Og Star Trek - Who You Gonna Call? Johan Albrechtsen..... :-)

    Inspireret af dig følte jeg jo, at Trekkie News jo ikke blot skulle være på Moovy!

    The Insider18-03-22 15:49

  • ★★★★★★0

    Inspireret af dig følte jeg jo, at Trekkie News jo ikke blot skulle være på Moovy!

    Hey - tak. :-)

    Maria Månson bliver ikke mindre fræk af at tale om Star Trek.

    Wayne18-03-22 15:54

  • ★★★★★★1

    Christian - det var virkelig meget dis for at nå frem til at du faktisk godt kunne lide den :-)

    Wayne18-03-22 16:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen