"Mortal Kombat 2" får grønt lys

Round 2... fight!

I modsætning til flere af duellanterne i den seneste "Mortal Kombat"-film så er den blodige, videospil-baserede filmfranchise på ingen måde "finished".

Filmselskabet New Line har i hvert fald netop sat den næste "Mortal Kombat"-film i produktion, og manuskriptforfatteren på Marvels "Moon Knight", Jeremy Slater, er blevet hyret til at skrive manuskriptet.

Se også: Se de første 7 minutter af "Mortal Kombat" nu

Den foregående "Mortal Kombat"-film klarede sig sidste år hæderligt i biograferne, mens pandemien stod på – den indtjente knap 85 mio. dollars i alt ved klodens billetluger, og filmen blev også en stor streaming-succes for HBO Max.

Ligesom de foregående "Mortal Kombat"-film og -serier var filmen baseret på de blodige beat 'em up-spil af samme navn, hvor ikoniske spilfigurer som Liu Kang, Jax, Scorpion og Sub Zero tørner sammen.

Vi ved intet om plottet i den kommende "Mortal Kombat 2", som heller ikke har fået en premieredato. Og angiveligt er hverken skuespillere eller en instruktører blevet hyret endnu.

Vi krydser dog fingre for, at filmen bliver mindst lige så underholdende som den seneste "Mortal Kombat"-filmfortsættelse, "Mortal Kombat: Annihilation" fra 1997:

Kommentarer

"Mortal Kombat 2" får grønt lys

  • ★★★★★1

    Den første var ikke nogen fantastisk film, den havde en khilling åbning...

    Men hen af vejen så begyndte den blot at tø op, for til sidst at ende i plot armor.

    Med det sagt, blir nu sjovt at se, hvem de kaster i rollen som Johnny Kage, som blev teaset til allersidst i filmen, det er her de har chancen for at gå all in, nu når de ikke kunne bibeholde stemningen fra åbningen af filmen.

    Og hvor Mange siger Kano, faktisk var det bedste ved filmen, og en MK film er altså slem, når Kano fremstår som en af de mest positive ting.

    Elwood27-01-22 12:41

  • 2

    Beam me up-spil?

    Trekkies... Tsk tsk! 

    Nickell27-01-22 12:43

  • ★★★★★0

    Beam me up-spil?

    Trekkies... Tsk tsk! 

    Haha! Sjældent jeg er decideret stolt over en typo :D

    og så fik jeg sgu bestilt Mortal Kombat: Annihilation på Blu-ray nok en gang efter igen at have set nyhedens skønne highlights <3

    The Insider27-01-22 13:52

  • ★★★0

    Den første var ikke nogen fantastisk film, den havde en khilling åbning...

    Men hen af vejen så begyndte den blot at tø op, for til sidst at ende i plot armor.

    Med det sagt, blir nu sjovt at se, hvem de kaster i rollen som Johnny Kage, som blev teaset til allersidst i filmen, det er her de har chancen for at gå all in, nu når de ikke kunne bibeholde stemningen fra åbningen af filmen.

    Og hvor Mange siger Kano, faktisk var det bedste ved filmen, og en MK film er altså slem, når Kano fremstår som en af de mest positive ting.

    Johnny Kage? Lyder som en dansktop sanger.

    MOVIE100027-01-22 14:00

  • ★★★★★0

    Altså, jeg er 120% klar på at se en kampsportsfilm om en dude, der hedder Johnny Kage. En fynbo, der smadrer en friskbagt brunsviger ind i fjæset på sin modstander og stolt skråler "det var en brun en, der svir, motherfucker!" <3

    The Insider27-01-22 14:17

  • ★★★★★1

    Johnny Kage? Lyder som en dansktop sanger.

    Det var ikke en slåfejl :)

    Elwood27-01-22 14:55

  • ★★★1

    Altså, jeg er 120% klar på at se en kampsportsfilm om en dude, der hedder Johnny Kage. En fynbo, der smadrer en friskbagt brunsviger ind i fjæset på sin modstander og stolt skråler "det var en brun en, der svir, motherfucker!" <3

    Eller prikker modstanderens ene øje, "blev du mæt af bagerens dårlige øje, eller skal du have en drømmekage oveni til at sove på? Du får sgu også lige en huskekage med i prisen og nogle tudekiks til at gå hjem på. Din lille melorm!"

    MOVIE100027-01-22 15:17

    Duuuude. Kim Zentropa ned nu.

    The Insider27-01-22 15:42

  • ★★★★0

    Jeg er på!

    Var super godt underholdt af den nye Mortal Kombat film.

    S. Rico27-01-22 22:35

  • ★★0

    Åh, jeg var SÅ spændt på den første film, men må indrømme, at jeg synes, at den nye var pænt... forglemmelig. Rigtig meget var hensaget til mørke og så var der denne her insisteren på, at man skulle klippe kampene i smadder. 

    Det bliver nok en, jeg blot vil se på HBO MAX til den tid. 

    The Paki Don28-01-22 17:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen