"Mortal Kombat"-reboot rykker nærmere

Instruktøren bag "Aquaman" og "Nattens dæmoner" er producer på filmen.

Sidst vi hørte noget om rebootet af "Mortal Kombat"-franchisen var helt tilbage i 2016, men nu forlyder det, at filmen starter optagelser senere i år.

Filmen produceres af "Nattens dæmoner"-instruktøren James Wan, som til Entertainment Weekly fortæller, at han glæder sig til at vende tilbage til Australien for at optage filmen. Wan skød også "Aquaman" i The Land Down Under.

"Mortal Kombat" startede som videospil i starten af 90'erne, og i 1995 forsøgte man at lave det til en spillefilm. Paul W.S. Andersons "Mortal Kombat" blev et forholdsvis stort hit hos publikum og affødte fortsættelsen "Mortal Kombat: Annihilation" to år efter.

På trods af dens i dag ret tåkrummende brug af computereffekter har specielt den første "Mortal Kombat" opdyrket en forholdsvis stor fanskare, som finder glæde i filmens noget kitschede stil og tvivlsomme computereffekter.

Se et klip fra den første film herunder.

Kommentarer

"Mortal Kombat"-reboot rykker nærmere

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen