Vildt nok at "Saven" er "den mest sete gyserfilm på blockbuster.dk"! Det havde jeg ikke troet! Jeg var sikker på, at det var noget nyere, som fx en af The Conjuring- eller Insidious-filmene
Som horrornørd så kan man jo ikke andet end at blive glad over, at der stadigvæk er så mange, der gider at opsøge klassikerne.

"Motorsavsmassakren"-forhistorie er eksklusiv streaming-titel
Blockbuster imødekommer skaren af horror-fans med "Leatherface".
"Motorsavsmassakren" fra 1974 er en af filmhistoriens mest ikoniske gysere og den mest sete gyserfilm på blockbuster.dk. Nu kommer forhistorien i form af "Leatherface", og den kan i Danmark lejes eksklusivt på Blockbuster.
"Leatherface" fortæller historien om den berygtede Sawyer-families yngste barn, der efter at have været anbragt ti år på en galeanstalt flygter derfra og kaster sig ud i et voldsorgie, der former ham til det ikoniske uhyre, vi i dag kender som Leatherface fra "Motorsavsmassakren".
Se også: Ny trailer til "Leatherface" er gennemsyret af blod og skrig
Ifølge direktør Casper Hald er det den første film, som Blockbuster køber eksklusivt, og dét gør de det for at imødekomme skaren af brugere, som elsker gyser- og horrorfilm.
For at fejre premieren på "Leatherface" giver Blockbuster alle gyserfans mulighed for at se eller gense "Motorsavsmassakren" helt kvit og frit – man skriver sig blot op via dette link.