1'eren var ok, mens 2'eren ikke lige frem råbte på en fortsættelse.

"National Treasure" bliver en tv-serie på Disney+
En serie på indtil videre 10 afsnit er i støbeskeen.
Mens vi venter på den tredje "National Treasure"-film, er endnu et kapitel i franchisen netop søsat: en "National Treasure"-tv-serie, der vil tage udgangspunkt i seriens univers, men også byde på helt nye eventyr.
Projektet bliver håndteret af manuskriptforfatterne Marianne og Cormac Wibberley, som også skrev den oprindelige film. Desuden skal Jerry Bruckheimer agere producer, og hele herligheden bliver leveret til Disney+.
Læs også: "National Treasure 3" er i støbeskeen
Der er endnu ikke meget info omkring rollebesætning eller plot, men serien vil bestå af 10 afsnit og efter sigende omhandle karakteren Jess Morales, der skal bære faklen videre for Benjamin Gates. Derfor er det ikke utænkeligt, at Nicolas Cage også vender tilbage, om end i en mindre rolle – måske i stil med Jon Voights karakter i de to oprindelige film.
Serien er stadig i udviklingsstadiet, så der går noget tid endnu, før den finder vej til vores skærme. Samtidig er arbejdet på en tredje "National Treasure"-film stadig undervejs, og der er indtil videre ingen planer om at skrotte det projekt.