Bortset fra de ligner nogle fra et rockband, så er det en utrolig kedelig plakat.

Neo er genopstået på ny "The Matrix Resurrections" plakat
Neo og Trinity er genopstået!
Den næste "Matrix"-film i rækken, "The Matrix Resurrections", får premiere senere i år. Vi har allerede fået filmens første trailer, hvor Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss er tilbage som henholdsvis Neo og Trinity, og nu har filmen så også fået en officiel plakat, hvor det nye hold af cyberkrigere er klar til at redde virkeligheden.
Hvad vi indtil videre ved om handlingen i "The Matrix Resurrections" er, at Thomas Anderson – også kendt som Neo – nu befinder sig i terapi og har glemt alt, han ved om The Matrix.
Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss får følgeskab af navne som Christina Ricci, Yahya Abdul-Mateen II og Neil Patrick Harris.
"The Matrix Resurrections" har dansk biografpremiere 21. december.