Netflix fejrer påske i krimiens navn! - fra "Mindhunter" til "Papirhuset"

For mange er påsken ensbetydende med en håndfuld fridage, der kan bruges på sofaen, og Netflix guider i den anledning til oplagte spændende krimier på tjenesten.

Påskeferien er gået i gang, og for mange betyder det også, at det er tid til at lægge sig velfortjent på sofaen og dykke ned i en tv-serie eller en enkelt god film eller fem. I den anledning guider Netflix i en ny lille teaser-video til et par krimititler, som ifølge streamingtjenesten er oplagte at fordøje hen over helligdagene.

Fra ægte nordic noir med "Unge Wallander" og dystre "The Sinner" til spanske "Papirhuset" og David Finchers roste seriemorderkrimi, "Mindhunter" er der noget for enhver smag til alle, der hungrer efter opslugende mysterier og mordgåder.

LÆS OGSÅ: FEM TIL FREDAG: DISSE TITLER MÅ DU IKKE GÅ GLIP AF PÅ NETFLIX

Man kan også rejse længere ud i verden, hvor den japanske-engelske "Giri/Haji" er at finde på påskemenuen sammen med en af de helt tidlige Netflix Originals, nemlig "Lilyhammer". Her må en tidligere New York-gangster gemme sig i den kolde, norske flække.

Se Netflix' påske-krimianbefalinger i en video herunder:

Kommentarer

Netflix fejrer påske i krimiens navn! - fra "Mindhunter" til "Papirhuset"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen