Netflix og Affleck-brødrene klar til at redde strandet projekt

Instruktøren J.C. Chandor har med film som Robert Redfords solo-show "All Is Lost" og gangsterdramaet "A Most Violent Year" vist spændende takter, men ikke salgbarhed ifølge de store Hollywood-studier. Han måtte gå fra "Deepwater Horizon" grundet kreative uenigheder, og hans kommende projekt, "Triple Frontier", droppede Paramount fornylig.

Heldigvis for Chandor skulle Netflix nu stå klar i kulissen til at bakke op om action-thrilleren og med et nyt par skuespillere i front.

"Triple Frontier" har haft flere navne fra branchens superliga på tale. Tom Hanks, Johnny Depp, Leonardo DiCaprio og senest Tom Hardy og Channing Tatum er blevet nævnt i forbindelse med filmen, men nu går forlydender på, at brødrene Ben og Casey Affleck slutter sig til Oscar-vinderen Mahershala Ali ("Moonlight") på filmens rolleliste.

"Triple Frontier" refererer til grænseområdet mellem Paraguay, Argentina og Brasilien, som er vanskeligt at overvåge, hvilket gør det til et paradis for organiseret kriminalitet.

Kommentarer

Netflix og Affleck-brødrene klar til at redde strandet projekt

  • ★★★★0

    Herligt. Chandor er ikke sådan at sætte i bås og jeg synes hans hidtidige tre film er særdeles seværdige. Jeg brød mig mere om A Most Violent Year end jeg troede ved mit første gennemsyn, efter at have haft den i tankerne et stykke tid, så den er købt til gensyn.

    Bruce 2-05-17 13:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen