Netflix støtter unge danske serietalenter

Fonden Filmtalent og Netflix samarbejder igen om at støtte og udvikle serie-talentmassen i Danmark.

Sidste år lancerede Fonden Filmtalent, herunder Filmværkstedet København, Aarhus Filmværksted og Odense Filmværksted, et nyt samarbejde med Netflix. De gik sammen om at lancere Serieskolen: et landsdækkende projekt, der er sat i søen for at hjælpe med at udvikle en ny generation af kreative talenter i Danmark inden for seriel historiefortælling. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

I det første år af Serieskolen ansøgte mere end 200 unge talenter. Særligt tre dygtige talenthold overraskede både lærere og mentorer fra den danske filmbranche og Netflix. De tre talenthold fik muligheden for at lave en pilot og modtog hver 100.000 kr. til produktion, samt adgang til professionelt udstyr og vejledning fra filmværkstederne.

Læs også: Robert-prisen 2022: Masser af kendte navne, dygtige debutanter og store titler blandt årets nominerede

Eftersom Serieskolen var en stor succes, fortsætter Fonden Filmtalent og Netflix deres samarbejde og har derfor lanceret Serieskolen 2022.

I år er også de regionale filmfonde FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje samarbejdspartnerne. Det nye samarbejde gør det muligt at støtte fire talenthold. Endnu flere talenter fra hele Danmark får derfor mulighed for at styrke deres færdigheder inden for serieproduktion.

Fire nye talenthold vil i år få mulighed for at udvikle en pilot. De vil hver modtage 100.000,- til at dække produktionsudgifter, et arbejdslegat på 30.000,- samt adgang til professionelt udstyr og vejledning fra filmværkstederne.

Læs mere om Serieskolen her.

Kommentarer

Netflix støtter unge danske serietalenter

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen