Nicolas Cage: Som barn troede jeg, jeg var et rumvæsen

Mysteriet Cage bliver hele tiden mere mystisk.

Nicolas Cage har altid været lidt anderledes. Fra karrierevalg til livsfilosofi har manden formået at skille sig ud som et solidt skud neonfarve i et Hollywood, der mest af alt er beige.

Noget tyder på, at manden altid har været klar over, at han er lidt speciel. I hvert fald fortæller legenden i et nyt interview, at han som barn var overbevist om, at han var et rumvæsen.

Cage var efter sigende så overbevist om, at han kom fra en fjern planet, at det kom som en stor overraskelse for ham, da han som barn besøgte lægen og fandt ud af, at hans knogler og organer var menneskelige.

LÆS OGSÅ: DE MEST NICOLAS CAGE-AGTIGE NICOLAS CAGE-FACTS

Hånden på hjertet ville det måske ikke overraske, hvis det rent faktisk viste sig, at Nicolas Cage var en udenjordisk livsform, der var kommet til planeten jorden for at udøve sin kunst.

Performeren Cage har en lang og gloværdig karriere, hvor han tidligere i år fik den helt særlige ære at spille en fiktiv udgave at sig selv i filmen "The Unbearable Weight of Massive Talent".

Inden længe kan han også opleves i rollen som en anden udødelig legende, nemlig Dracula i den kommende film "Renfield", som vi snart burde få en trailer til. Derudover pryder han i denne måned forsiden af det britiske filmmagasin "Empire", der har samlet en liste over vor tids største skuespillere. Om listen kun dækker kandidater fra planeten Jorden, melder historien dog ikke noget om.

Kommentarer

Nicolas Cage: Som barn troede jeg, jeg var et rumvæsen

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen