Nicolas Winding Refn slår sig sammen med James Bond-forfattere

Nicolas Winding Refn vil på sin kommende film slå sig sammen med manuskriptforfatterne Neil Purvis og Robert Wade, der senest har arbejdet på James Bond-filmen "Spectre".

Der er endnu meget få oplysninger om det unavngivne projekt, som Winding Refn instruerer, andet end at det vil foregå i Asian og inkludere både thriller- og actionelementer.

Instruktøren fik sit helt store internationale gennembrud med "Drive" i 2011, men formåede ikke at følge succesen op med sin næste film, "Only God Forgives". Han er næste gang aktuel med "The Neon Demon", der følger en model (Elle Fanning), som flytter til Los Angeles, hvor hendes unge ydre og vitalitet opsluges af en gruppe skønhedsbesatte kvinder. De vil tage alle kneb i brug for at få det, den unge kvinde besidder. Også Keanu Reeves og Christina Hendricks er at finde på rollelisten.

Forfatterduoen Purvis og Wade vil snart være aktuelle med tv-serien "SS:GB", der starter optagelser inden længe. Serien har Sam Riley i hovedrollen og foregår i en verden, hvor Tyskland har besat Storbritannien under 2. Verdenskrig.

Kommentarer

Nicolas Winding Refn slår sig sammen med James Bond-forfattere

  • 0

    Som det altid gør med Refns kommende filmprojekter, lyder det vanvittig spændende! :)

    benjamin51 1-02-16 13:42

  • ★★1

    Tjae. Spectre havde jo et af de mest ligegyldige manuskripter i 2015...

    gi-jones 2-02-16 09:25

  • 0

    GI tjo, men Refn har sjældent skuffet :)

    Geekalot 2-02-16 09:31

  • ★★★★0

    De skrev "Casino Royale", men også "The World is Not Enough", "Die Another Day" og (fuck me) "Johnny English". 

    Riqon 2-02-16 10:21

  • ★★★0

    Good point.

    Rasmus Drews 2-02-16 12:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen