På et tidspunkt sagde han jo også, at xenomorphen (aka Alien) ikke dukkede op. Det gør den så alligevel.

Noomi Rapace vender – alligevel – tilbage i "Alien: Covenant"
Der har tidligere været forlydender om, at den svenske skuespiller Noomi Rapace ikke ville være at finde i rollen som Elizabeth Shaw i "Alien: Covenant", men nu har Ridley Scott tilsyneladende skiftet mening.
Det rapporteres i hvert fald, at Rapace for tiden er i Australien for at optage scener til filmen. Rapaces optagelser skulle angiveligt strække sig over flere uger, så der er mulighed for, at hun ikke bare har en cameo eller mindre rolle.
Rapace kommer til at spiller overfor bl.a. Michael Fassbender, Katherine Waterston, Danny McBride og Billy Crudup.
I "Alien: Covenant" følger vi koloniskibet Covenant og dets mandskab, der er på rejse mod en fjern planet langt ude i galaksen. De opdager, hvad de tror er et uopdaget paradis, men det er i virkeligheden en dyster, farlig verden – hvis eneste indbygger er den syntetiske David (Fassbender), der har overlevet Prometheus-ekspeditionen.
Filmen har premiere til oktober 2017.