Besynderlig drejning. Ligner måske mere en helt ny historie?

Noomi Rapace vender ikke tilbage i "Alien: Covenant"
Indtil nu har det forlydt, at både Noomi Rapace og Michael Fassbender ville vende tilbage i "Alien: Covenant", men nu fortæller Ridley Scott, at den svenske skuespillerinde ikke vil være at finde i rollen som Elizabeth Shaw i den kommende film.
Scott siger desuden, at man stadig er i gang med at caste filmens hovedroller.
I "Alien: Covenant" følger vi koloniskibet Covenant og dets mandskab, der er på rejse mod en fjern planet langt ude i galaksen. De opdager, hvad de tror er et uopdaget paradis, men det er i virkeligheden en dyster, farlig verden - hvis eneste indbygger er den syntetiske David (Fassbender), der har overlevet Prometheus-ekspeditionen.
"Alien: Covenant" får premiere i 2017.