Nu kan du blive forvandlet til Superman eller Batman

I forbindelse med den ventede biografpremiere på "Batman v Superman: Dawn of Justice" 24. marts har Warner Bros og IMAX arrangeret den første verdensomspændende lancering af en såkaldt Augmented Reality-oplevelse for fans i hele Europa. Det skriver Warner Bros. i en pressemeddelelse.

Snart gæster denne unikke oplevelse København, og de danske superheltefans får mulighed for at blive forvandlet til enten Superman eller Batman for en stund. Ved brug af "Kinect til Windows" motion-tracking og videoteknologi kan op til to gæster stå foran et digitalt "spejl" og se sig selv reflekteret automatisk tilbage i Supermans ikoniske dragt eller Batmans rustning.

Gæsterne vil have mulighed for frit at bevæge sig rundt i oplevelsens rum med deres superheltedragter og efterligne deres bevægelser. Teknologien kan ydermere registrere og tilpasse sig alle former og størrelser (inklusive kørestolsbrugere), så alle får mulighed for at hoppe i de dragter, de er født til at bære.

Augmented Reality-oplevelsen finder sted på Fisketorvet på den store plads på Plan1 foran Føtex. Det er gratis, og man får mulighed for bagefter at modtage et digitalt foto af sig selv som superhelt på e-mail.

Arrangementet finder sted fredag 5. februar kl. 13.00-18.00 samt lørdag 6. februar til mandag 8. februar kl. 11.00-18.00.

Kommentarer

Nu kan du blive forvandlet til Superman eller Batman

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen