Nu kan du læse åbningsteksten til "Star Wars"-bogprojektet "The High Republic"

Fortællingen finder sted 200 år før Skywalker-sagaens begyndelse.

Lucasfilm løftede tidligere på året sløret for en helt ny fortælling i "Star Wars"-universet i form af en række bøger og tegneserier, og denne gang skal vi endnu længere tilbage i tiden i en fjern, fjern galakse.

"The High Republic" vil nemlig udspille sig 200 år før begivenhederne i "Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende" – i en tid, hvor Jedi-ordenen er på sit højeste.

Serien byder på helt nye historier og karakterer, og den vil brede sig over flere bøger og tegneserier. Det bliver dog også til et gensyn med gode, gamle Master Yoda, der på dette tidspunkt er en ung Jedi på "blot" 700 år.

Læs også: "Star Wars": Daisy Ridley bekræfter, at Rey oprindeligt var Obi-Wan Kenobis efterkommer

Nu har Lucasfilm så skabt en åbningstekst til projektet - eller opening crawl - der præcis som i filmene indleder historien ved at berette om galaksens status, inden plottet for alvor begynder. Du kan læse teksten på engelsk herunder.

Som det fremgår, ånder alt umiddelbart fred og idyl i Republikken, der beskyttes af de vise og noble Jedi-riddere. Men en ny, skræmmende fjende, der truer med at bringe kaos og krig til galaksen, vil snart udfordre Jedi-riddernes og Republikkens skæbne....

Hvordan det hele spænder af, bliver vi klogere på, når "The High Republic" lanceres i januar 2021.

Kommentarer

Nu kan du læse åbningsteksten til "Star Wars"-bogprojektet "The High Republic"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen