Nu kommer den endelig! En film baseret på… modellervoks

"Play-Doh" går til filmen! Og manden bag "In the Heights" og "Crazy Rich Asians" skal forme den spøjse produktion.

Lige siden filmmediets fødsel har det været normal praksis at lave film baseret på værker fra andre kreative domæner – fra bøger og teaterstykker til tegneserier og computerspil.

Og vi har sågar fået film baseret på brætspil (inklusive Peter Bergs prisbelønnede mesterværk, "Battleship"), kulørte byttekort ("Mars Attacks!"), forlystelser ("Pirates of the Caribbean") og legetøj (den kommende "Barbie"-film).

Men nu kaster Hollywood sig over det nok mest mærkværdige filmforlæg til dato: modellervoks.

Læs også: Rapperen Lil Yachty skal muligvis spille hovedrollen i en film baseret på kortspillet Uno(!)

Deadline bekræfter, at en "Play-Doh"-animationsfilm er på vej, som altså er baseret på Hasbros populære modellervoks af samme navn, som sælges i over 80 lande.

Filmens plot er stadig omgærdet af mystik, så vi ved altså endnu ikke, hvad vi skal stå modellervoks til, når "Play-Doh: The Movie" udkommer – formentlig engang i 2023.

Manuskriptet skrives af Emily V. Gordon ("The Big Sick"), mens filmen produceres – og måske også instrueres – af John M. Chu ("Crazy Rich Asians", "In the Heights"). I en udtalelse slår Gordon og Chu fast, at filmen bliver en hyldest til den menneskelige fantasi. Javel ja.

Kommentarer

Nu kommer den endelig! En film baseret på… modellervoks

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen