Nu kommer den endelig: "Speed" - på et fly!

Thrilleren "Falling" betegnes som "Speed" i 35.000 fods højde, hvori 140 flypassagerer kæmper for at få et fly sikkert ned på landjorden.

Det nyklassiske actionbrag "Speed" fra 1994 havde en af actiongenrens allerbedste præmisser: en politibetjent kæmper for at sikre, at en fyldt bus bliver ved med at køre mindst 80 km/t, for ellers sprænges bussen i stumper og stykker takket være en fastmonteret bombe.

I den udskældte fortsættelse, "Speed 2: Cruise Control", udfoldede historien sig på et skib, og nu kommer der omsider en thriller i samme boldgade, der foregår på et fly: "Falling".

Læs også: "Speed"-instruktør er klar på endelig at lave 3'eren

"Falling" er titlen på debutromanen af eksstewardessen T.J. Newman, som først udkommer i juli, men allerede er omgivet af så stor og stærk buzz i Hollywood, at flere selskaber netop nu byder på filmrettighederne til historien.

Bogens historie lyder således: 140 passagerer stiger om bord på et fly i New York med Los Angeles som destination. De er dog ikke klar over, at terrorister kidnappede pilotens familie en halv time før takeoff. Terroristerne beordrer piloten til at følge deres ordrer – inklusive at styrte ned – alt imens en heroisk FBI-agent på landjorden forsøger at finde og redde den kidnappede familie.

Hele 14 film- og streamingselskaber er ivrige efter at få fat i filmrettighederne ifølge The Hollywood Reporter. Vi ved således ikke, hvor eller hvornår filmudgaven af "Falling" udkommer.

Kommentarer

Nu kommer den endelig: "Speed" - på et fly!

  • ★★★★★1

    Speed på et fly - det er nok sket før ..

    Wayne13-02-21 10:32

  • ★★★★1

    Man må jo håbe den ikke bliver totalt nedtur. 

    Lars!13-02-21 12:55

  • 1

    Den skal jo nok komme flyvende fra start ...

    Ronni Pedersen13-02-21 22:46

  • 0

    Der må mangle gode ideer derude, hvis en historie med et så generisk plot, som selvfølgelig stadig kan være god i de rigtige hænder, er så eftertragtet.

    ZimaBlue14-02-21 09:56

  • ★★★0

    Fordi?

    Gasivodo14-02-21 20:00

  • ★★★★2

    ...bogen har allerede vist sig at være en fiansiel succes, hvorfor adskillige finansielt succesfulde filmselskaber nu har lyst til at anvende bogen til at udvinde større finansiel gevinst.

    The Insider14-02-21 20:34

  • ★★★★2

    Deja-vu.

    Kruse14-02-21 20:56

  • ★★★1

    ...bogen har allerede vist sig at være en fiansiel succes, hvorfor adskillige finansielt succesfulde filmselskaber nu har lyst til at anvende bogen til at udvinde større finansiel gevinst.

    Takker for INFO, nu jeg ser mig selv som værend&/#%¤)/(&¤()=#()=¤/sielt succesfuld...

    ..jeg gi'r op! UNDSKYLD MOOVY! ..tog dén fra op og ned, nu her ;-D

    Gasivodo14-02-21 21:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen