Ny "Kingsman"-film bliver en prequel - titel og plot afsløret

Filmen vil afsløre de hemmelige superspioners oprindelse.

Næste film i spion-franchisen tager ikke tråden op fra "Kingsman: The Secret Service" og "Kingsman: The Golden Circle".

Derimod får vi historien om, hvordan den superhemmelige organisation af spioner blev skabt – længe inden begivenhederne i filmene med Taron Egerton og Colin Firth i rollerne som hhv. Eggsy og dennes mægtige mentor, Harry Hart.

I "The King's Man" må en enkelt mand tage kampen op mod en forsamling af nogle af verdens mest gemene tyranner og stoppe dem, inden de starter en altødelæggende krig, der truer med at udslette millioner af mennesker.

Se også: "Kingsman"-skuespiller: Kritikken af "Kingsman 2" var uretfærdig

Matthew Vaughn, der stod bag kameraet på de to første "Kingsman"-film, vil også være at finde i instruktørstolen på det nye spion-epos, mens vi denne gang må undvære Taron Egerton og Colin Firth. De to stjerner vender dog angiveligt tilbage i endnu en film, der følger op på begivenhederne i "The Secret Service" og "The Golden Circle".

"The King's Man" har blandt andre har Aaron Taylor-Johnson, Charles Dance, Stanley Tucci og Ralph Fiennes på rollelisten.

Kommentarer

Ny "Kingsman"-film bliver en prequel - titel og plot afsløret

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen