Ny "Star Wars"-film om Rey mister sin manuskriptforfatter – igen

Filmen om Jedi-heltindens eventyr efter Skywalker-sagaens afslutning ser ud til at have fået lange udsigter.

Så er der igen en forstyrrelse i kraften hos Disney og Lucasfilm. Manuskriptforfatteren til den kommende "Star Wars"-film om Jedi-ridderen Reys nye eventyr, Steven Knight, har nemlig forladt projektet. Det rapporterer Variety.

Knight erstattede Damon Lindelof og Justin Britt-Gibson, der var filmens oprindelige forfattere, men som også forlod arbejdet i utide.

Dermed ser den kommende "Star Wars"-film ud til at have fået lange udsigter, og vi skal nok ikke forvente, at den udkommer før tidligst i 2027. 

Læs også: Sigourney Weaver i spil til stor "Star Wars"-rolle

Den endnu unavngivne film om Rey kommer angiveligt til at handle om Jedi-heltindens bestræbelser på at genrejse Jedi-ordenen efter Skywalker-sagaens afslutning. Daisy Ridley vender tilbage i rollen som Rey, mens Sharmeen Obaid-Chinoy ("Ms. Marvel") skal instruere rumeventyret.

Den næste "Star Wars"-film – med titlen "The Mandalorian & Grogu" – får efter planen biografpremiere i maj 2026.

Kommentarer

Ny "Star Wars"-film om Rey mister sin manuskriptforfatter – igen

  • ★★★★★★1

    Der er ikke noget galt med Rey figuren - bortset fra at hun tilsyneladende nærmes kunne springe padawan leddet over. 
    Samt den frygtelige gang rod de tre film endte som.

    Daisy Ridley gider jeg godt se igen - hvis det lykkes at finde en god historie.

    Wayne27-10-24 11:13

  • ★★★★2

    Det samme kunne Luke, han blev jo reelt kun trænet i et par timer af Obi-Wan og så i en måneds tid af Yoda. Begge var overraskende hurtige til at lære, når man sammenligner træningen der er vist i prequel-trilogien, hvor der gik mange år før man bliver fuldblods Jedi.

    NSF27-10-24 12:21

  • ★★★★★★0

    Ja, det er lidt underligt. Selv Kristus skulle dø på korset, før han sådan rigtig fik sine powers...

    davenport27-10-24 13:09

  • ★★★★0

    Nu er den døde hest da snart nået til sæbefabrikken?

    Gasivodo27-10-24 13:43

  • ★★★★1

    Noget helt andet, så er det da imponerende så gode Disney er til at miste forfattere og instruktører til deres projekter.

    NSF27-10-24 14:08

  • ★★★★★0

    Noget helt andet, så er det da imponerende så gode Disney er til at miste forfattere og instruktører til deres projekter.

    Meget sandt. Det er nok ikke det sundeste arbejdsmiljø hos Disney.

    David Lund27-10-24 14:33

  • 0

    Noget helt andet, så er det da imponerende så gode Disney er til at miste forfattere og instruktører til deres projekter.

    Det er ikke et Disney problem, det er et Lucasfilm problem. Disney blander sig som sådan ikke i hvad Lucasfilm og Kennedy fortager sig. Ikke direkte, selv har de noget af skulle have sagt det er Disney's penge de bruger. Det der undre mig er hvorfor de stadig tolerere Kathleen Kennedy, hun har ikke formodet at producere en Star Wars film i snart 6 år, en masse middelmådige til dårlige Star Wars series (jeg elsker dem på trods) som hverken anmelder eller fans har taget godt imod, en kommerciel fiasko i den seneste Indiana Jones film. Jeg har længe forsvaret Kennedy, jeg personlig ret glad for den nyeste trilogi, selvom den mangler fokus og dens tredje film er rodet fortællet. Hun er en af de bedste producer, men som overhovedet af Lucasfilm har hun ikke været dygtigt nok. Men man kan ikke ignore hvor mange forfatter og indstrutkøre de har mistet siden 2014.  

    Star Wars problem ligger i Lucasfilms ledelse, hverken Kennedy eller Dave Filoni er de rigtige folk til at styre hvor Star Wars skal hen. Filoni læner sig for meget op ad George Lucas filosofi med faster and more intense og mange rygter bagom kulisserne peger ind i at han blander sig i for mange projekter, eks. Acolyte. 

     

    Mads4727-10-24 15:05

  • ★★★★0

    Det er ikke et Disney problem

    Tjaaa... Disney ejer også Marvel og de mister forfattere og instruktører med jævne mellemrum. Givet, de har overall været meget mere succesfulde, men de sidste fem år er det ikke gået så godt.

    Jeg kan ikke huske hvor jeg læste det, men antageligvis var der en i toppen af Disney der pushede hårdt for indhold til Disney+, hvilket åbenbart skulle forklare hvorfor der er kommet så mange tv-serier, også fra Lucasfilm og Marvel, samt hvorfor mange af dem har været dårlige eller middelmådige.

    NSF27-10-24 15:18

  • 0

    Det er korrekt at Marvel også mister instruktør og forfatter, sådan er det med alle film studier. Men Lucasfilm har siden 2012-2022 mistet 18 instruktører og forfattere. Dertil annoncerede film der aldrig blev til virkelighed. Denne tendens er ikke stoppet fra 2022-2024. Kun The Mandalorian and Grogu er lykkes med at afslutte sine optagelser. Den har premiere i 2026, hvilket vil være den første Star Wars film i 7 år. Lucasfilm primære indtægtskilde er biograf film.

    thedirect.com/article/star-wars-directors-fired-replaced-disney

    Dette er et strukturelt problem hos Lucas film, som ikke bliver løst med den nuværende ledelse. 

    Under Robbert Chapek blev der lagt et fokus på streamingtjenesten frem for Biograf film. Mange projekter blev fast tracked. Han ansatte sin nære ven og bankmand Ike Perlmutter som Kevin Feige overhoved, som derefter frarøvede Feige meget af Hans kreative kontrol.

    Chapek blev som sagt fyret efter 2 år som CEO og Iger blev bragt tilbage for at få Disney tilbage på rette kurs.

    Under Chapek var der større fokus på content for contents skyld. Det sagt ligger produktionen stadig hos Marvel og Lucasfilm, de har ansvaret for kvaliteten. Selfølgelig har Disney et ansvar for retningen, men i sidste ende er det de to studiers opgave at forvalte Disneys penge og producere content. Men under Chapek var det langt anderledes end under Iger.

    Lucasfilm har bare ikke haft den rigtige ledelse og lider stadig under en ledelse som ikke formåeder at holde på instruktører og forfattere ud over J.J og Johnson.

    Mads4727-10-24 16:39

  • ★★★★★0

    Det er klart et problem hos både Lucasfilm og Disney. Men man kan ikke komme udenom, at Kathleen Kennedy svarer til Disneys ledelse, der uden tvivl forventer kæmpe kommerciel succes af deres milliard investering. Når Lucasfilm så går ud og snakker om den ene kreative ide til en film eller serie efter den anden, og Disney ser at de film og serier der afviger mest fra den klassiske Star Wars formel og kendte figurer fejler økonomisk, så giver det meget god mening, at de lukker ned for de mest aparte projekter. Dertil er der nok heller ikke den store plads til den vilde innovative tankegang hos instruktører og manuskriptforfattere på de projekter der rent faktisk bliver søsat. Mon ikke de to firmaer har en del interne kontroverser på den konto? Personligt kunne jeg forestille mig at Kennedy gennem de seneste mange år har givet grønt lys til en masse ideer, der kort efter er blevet lukket ned af Disney - og den slags frem og tilbage og mangel på fokus får mange til at hoppe fra.

    David Lund27-10-24 20:24

  • ★★1

    Lige i det her tilfælde så giver det ganske god mening, at Steven Knight har måtte trække sig. Jeg har læst mig frem til, at Steven Knights "Peaky Blinders" film tager præcedens lige nu, fordi den (blandt mange andre Hollywood projekter) blev udskudt fra sidste år pga. strejkerne.

    Så enten er det kontraktuel obligation ift. at færdiggøre sit skaberværk eller han har foretaget en nøje kalkuleret udregning som er, at han selvfølgelig skal arbejde på sit originale værk i stedet for at risikere at blive fyret af Lucasfilm på et eller andet tidspunkt.

    Rey projektet er den film, som har undret mig mest og nok også den, jeg har set mindst frem til.
    Så det passer mig ganske fint, at man skrinlægger filmen helt og evt. genbesøger ideen om ti år.

    Jeg er nu mest til, at man begynder at fokusere på "The Old Republic" æraen og så laver opbygninger op til den originale Star Wars saga, for så har man i det mindste en større spændvidde ift. karakterer og historier.

    Sequel-trilogien begrænser for meget, fordi den... ja, ikke var særligt god og det eneste gode, der er kommet ud af det, er "The Mandalorian", fordi den bygger op til den. Men så skal man jo også lade den serie og evt. andre serier bygge en masse good will op omkring alt med "The First Order" og alt det andet, ligesom "The Clone Wars" og "The Bad Batch" har gjort for Prequel-triilogien.

    The Paki Don27-10-24 23:00

  • 0

    Jeg kan ikke huske hvor jeg læste det, men antageligvis var der en i toppen af Disney der pushede hårdt for indhold til Disney+

    Mon ikke det var den tidligere CEO, der omstrukturerede hele organisatinen så det var lettere at producere til streaming.

    Dominar Rygel XVI28-10-24 09:52

  • 0

    Rey projektet er den film, som har undret mig mest og nok også den, jeg har set mindst frem til.

    Enig. Fans, der ønsker en fortsættelse af Rey kan vel tælles på én hånd.

    Det må være en eller anden underlig kommerciel kalkule om, at det er etabelerede univers m.m. 

    Dominar Rygel XVI28-10-24 09:57

  • 0

    Enig. Fans, der ønsker en fortsættelse af Rey kan vel tælles på én hånd.

    Det må være en eller anden underlig kommerciel kalkule om, at det er etabelerede univers m.m. 

    Eller en personlig insisteren på, at man gjorde det rigtige, da man lavede sequel-trioen (double down - hvad hedder det på dansk?).

    Men ja - sælger Rey-figurer/-legetøj specielt godt?

    nwinther28-10-24 14:15

  • 0

    Eller en personlig insisteren på, at man gjorde det rigtige, da man lavede sequel-trioen

    Også et godt bud - måske det der rammer tættest på skiven?

    Det hedder vel dobbelt nede på dansk :-)

    Dominar Rygel XVI28-10-24 15:31

  • ★★0

    Man kunne bruge "når først man har sagt A må man også sige B" eller "nu må vi se det igennem"

    HelmerJ29-10-24 09:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen