Nye detaljer om "Star Wars: The Rise of Skywalker"

Den første – og sidste – lange trailer kommer på tirsdag.

Premieren på én af årets mest hypede film nærmer sig, og nu er der dukket nye detaljer op om sidste kapitel i Skywalker-sagaen. Fra på tirsdag bliver biografbilletterne sat til salg, og selvsamme dag får vi den første – og angiveligt eneste – lange trailer til "Star Wars: The Rise of Skywalker", der har J. J. Abrams tilbage i instruktørstolen.

Billy Dee Williams gør comeback i rollen som den charmerende slyngel Lando Calrissian, mens afdøde Carrie Fisher vender tilbage som Leia i en posthum optræden. Daisy Ridley, John Boyega og Oscar Isaac vender også tilbage i deres respektive roller fra "Star Wars: The Force Awakens" og "Star Wars: The Last Jedi".

"Star Wars: The Rise of Skywalker" rammer de danske biografer 18. december, og du kan se en ultra-kort teaser her:

Kommentarer

Nye detaljer om "Star Wars: The Rise of Skywalker"

  • ★★★★★★1

    Jeg skammer mig over at jeg var en af fortalerne for JJ.

    Men instruktionen af Star Trek og alt frem til premieren på The Force Awakens så rigtigt ud.

    Det var det bare ikke - og alt håb om en rimelig afslutning på rodet er definitivt ude /-:

    Wayne21-10-19 09:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen