Nyt billede fra "Justice League" samler halvdelen af teamet

Warner Bros. har via Entertainment Weekly udsendt et ny billede fra "Justice League: Part One", der viser Batman, Wonder Woman og The Flash samlet. Billedet kan ses herunder.

I filmen samler Batman og Wonder Woman en team af superhelte, der sammen skal stå over for en ny, stor trussel. Men selvom denne unikke superheltegruppe – bestående af Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og The Flash – er samlet, er det muligvis ikke nok til at redde planeten mod et katastrofalt angreb.

Ben Affleck, Henry Cavill og Gal Gadot gentager deres roller fra "Batman v Superman: Dawn of Justice", og de får selskab af Jason Mamoa som Aquaman, Ray Fisher som Cyborg og Ezra Miller som The Flash. J.K. Simmons kan ses i rollen som Commissioner Gordon, og Ciarán Hinds spiller skurken Steppenwolf.

Filmen instrueres af Zack Snyder og har biografpremiere 16. november 2017.

Kommentarer

Nyt billede fra "Justice League" samler halvdelen af teamet

  • ★★★★★0

    Jeg ved godt, det er The Flash, men når jeg ser det her billede, så siger alt i mig bare "Øj, dér var sørme Robin!" 

    Lars!20-12-16 20:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen