Nyt klip fra Anders Thomas Jensens "Retfærdighedens ryttere"

Den længe ventede danske storfilm har premiere senere på måneden.

Anders Thomas Jensens kommende komedie-thriller "Retfærdighedens ryttere" lader sig ikke slå ud af coronapandemien. Efter at have rykket premieren fra december til november har filmens PR-hold udsendt både teaser og officiel trailer. Nu er et nyt klip ude med en to minutter lang scene fra filmen.

"Retfærdighedens ryttere" handler om den udstationerede militærmand Markus (Mads Mikkelsen), som må tage hjem til sin teenagedatter, Mathilde (Andrea Heick Gadeberg), da hans kone dør i en tragisk togulykke. Her dukker Otto (Nikolaj Lie Kaas), som selv var passager på det forulykkede tog, op sammen med sine to excentriske kollegaer, Lennart (Lars Brygmann) og Emmenthaler (Nicolas Bro), da han er overbevist om, at nogen må stå bag.

Instruktør Anders Thomas Jensen var i 00'erne en af landets mest elskede filmskabere, hvor især "Blinkende lygter" (2000), men også "Adams æbler" (2005) og "De grønne slagtere" (2003) blev enormt populære. Jensens sidste film som instruktør var "Mænd og høns" fra 2015, der ikke opnåede helt samme status som Jensens tidligere opusser.

"Retfærdighendes ryttere" har dansk premiere 19. november. Det nyeste klip kan ses her:

Kommentarer

Nyt klip fra Anders Thomas Jensens "Retfærdighedens ryttere"

  • 0

    Skal ses, men nu er hele filmen da snart kommet som lange trailers? 

    Ronni Pedersen 7-11-20 21:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen