Nyt reboot på vej af "Teenage Mutant Ninja Turtles"

Cowabunga!

Det ser ud til, at Teenage Mutant Ninja Turtles atter vender tilbage i et nyt reboot. De sejlivede ninja-padder optrådte første gang på det store lærred i tre live-action-film i 90'erne og blev i 2014 rebootet, hvor skuespillernes turtles-dragter var skiftet ud med CGI-figurer.

Filmen blev en stor succes med en omsætning på 500 mio. dollars, men da efterfølgeren ikke kunne leve op til den første, blev franchisen sat på standby.

Se også: Ny trailer til "Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows" viser mere action og mere Megan Fox

Nu fortæller producerne Andrew Form og Brad Fuller ("A Quiet Place") dog til Variety, at Paramount Pictures er klar til et reboot, der kunne starte optagelser allerede i slutningen af i år.

Teenage Mutant Ninja Turtles blev for alvor populære i en række tegnefilm i 90'erne, men Leonardo, Raphael, Donatello og Michaelangelo debuterede i en sort/hvid-undergrundstegneserie i 1984. Tegneserien har den dag i dag en værdi på op til 280.000 kr., hvis man skulle være heldig at have den liggende på loftet.

Kommentarer

Nyt reboot på vej af "Teenage Mutant Ninja Turtles"

  • 0

    De to film var smurt ind i Bay falde-på-halen-humor, hvilket ikke hjalp.

    T'hain20-01-19 17:01

  • 0

    Arh - skulle det nu være nødvendigt endnu en gang ?

    Det koncept er i min bog afprøvet uden større held. 

    Gormanden21-01-19 06:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen