Officielt: Greta Gerwig instruerer storstilet Barbie-film

Den talentfulde "Ladybird"-instruktør, der har taget Hollywood med storm, skal sammen med Margot Robbie vække Mattels ikoniske dukke til live på biograflærredet.

I 2019 kom det frem, at Greta Gerwig ("Lady Bird", "Little Women") og Noah Baumbach ("Marriage Story") var blevet hyret af Warner Bros. til at levere manuskriptet til studiets storstilede Barbie-film med Margot Robbie ("Birds of Prey") i den altoverskyggende hovedrolle.

Siden da har der været ret stille om projektet, men nu forlyder det ifølge Variety, at succesfulde Greta Gerwig ud over at skrive drejebogen også skal instruere filmen om Mattels berømte dukke. 

Læs også: KVINDEN BAG "LADY BIRD" SKAL FÅ BARBIE TIL AT TALE

I øjeblikket samarbejder Gerwig med Noah Baumbach på sidstnævntes "White Noise", hvor Gerwig optræder foran kameraet. Efter planen bliver produktionen af "Barbie" makkerparrets næste projekt med forventet biografpremiere engang i 2023.

Der er endnu ikke sluppet noget ud om filmens plot, men den overraskende kombination af brandvarme Greta Gerwig og det legendariske plastic-legetøj gør, at vi nok skal dukke op i biograferne, når Margot Robbie toner frem på lærredet i rollen som Barbie.

Kommentarer

Officielt: Greta Gerwig instruerer storstilet Barbie-film

  • ★★★★0

    OMG. Jeg synes virkelig ikke hun laver film, der interesserer mig. Så den skal jeg ikke se. 

    Babo10-07-21 10:27

  • ★★★★★★0

    OMG. Jeg synes virkelig ikke hun laver film, der interesserer mig. Så den skal jeg ikke se. 

    Jo, sammen med dine døtre;)

    T. Nielsen10-07-21 11:15

  • ★★★★0

    Jo, sammen med dine døtre;)

    Haha, jeg vil være der, men ingen siger jeg skal følge med filmen :)

    Babo10-07-21 11:54

  • ★★★★★1

    Jeg er stor fan af Greta Gerwig, og når man smider Noah Baumbach og Margot Robbie oveni, så kunne der godt komme noget interessant ud af et emne, som jeg ellers ikke ville have interesse i.

    Kruse10-07-21 12:27

  • ★★★★★3

    Folk råbte jo også "WHAT THE FUCK?!", da det kom frem, at "David Fincher skal lave film om Facebook". Stærkt hold - jeg er intrigued!

    The Insider10-07-21 13:12

  • ★★★★★★0

    Tænker de kan give lidt feministisk power til en ofte problematisk dukke.

    T. Nielsen10-07-21 13:45

  • ★★★★★0

    Alene kombinationen af Greta Gerwig og Noah Baumbach gør, at jeg er interesseret i at se filmen, for der opstår altid stor filmmagi, når de arbejder sammen. 

    Og så er historien bag skabelsen af det ikoniske legetøj så vidt jeg husker også ganske underholdende med tanke på dokumentar-serien på Netflix, der bl.a. handlede om Barbie.

    NightHawk10-07-21 14:09

  • 0

    Jeg håber de får en sort mand til at spille rollen. I mangfoldighedens navn selvfølgelig 

    Spike11-07-21 08:31

  • ★★★★★★1

    Der findes da også sorte barbiedukker. Heldigvis da og min datter har en. Den ønskede hun i øvrigt selv.

    T. Nielsen11-07-21 08:36

  • ★★1

    Med de kræfter der er bag filmen, så er jeg mildest talt ret interesseret i den film! :-)

    Og Margot Robbie... Yes, please. 

    The Paki Don12-07-21 10:26

  • ★★★★★0

    Folk råbte jo også "WHAT THE FUCK?!", da det kom frem, at "David Fincher skal lave film om Facebook". Stærkt hold - jeg er intrigued!

    Men er det en reel film omkring tilblivelsen af Barbie legetøjet, eller mere en film om Barbie altså den fiktive figur/legetøj.

    Når de skriver den altoverskyggene hovedrolle, så lyder det blot som om det er Barbie som en reel karakter, og ikke så meget en The Social Network tilgang?

    Elwood12-07-21 13:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen