Officielt: "Joker 2" er på vej

En officiel rapport fastslår, at Todd Phillips er i fuld gang med at skrive manuskriptet til fortsættelsen.

Lige siden "Joker" blev en uventet stor succes tilbage i 2019, som scorede hele 11 Oscar-nomineringer (og vandt to priser) og indtjente knap 1,1 mia. dollars på verdensplan, har der forståeligt nok floreret rygter om en mulig fortsættelse.

Joaquin Phoenix spillede den legendariske DC-skurk i Todd Phillips' film, og han er angiveligt blevet tilbudt hele 50 mio. dollars for at lave både en toer og en treer.

Og efter at både Phoenix og Phillips angiveligt først insisterede på, at "Joker" er en enkeltstående affære, der ikke skal følges op på, så er det altså nu officielt, at manuskriptet til "Joker 2" er undervejs.

Læs også: Moovy Exclusive: Joaquin Phoenix - 5 film, der fører til "Joker"

En rapport på The Hollywood Reporter understreger, at Phillips for nylig har skrevet under på en kontrakt fra filmselskabet Warner Bros., som stipulerer, at han skal levere et manus til "Joker 2".

Det er den første officielle bekræftelse af, at en "Joker"-fortsættelse er blevet søsat. Men vi ved endnu ikke, om Phillips også vil sætte sig i instruktørstolen.

Derudover har Phoenix ikke officielt sagt ja til at medvirke i "Joker 2" endnu, og vi ved naturligvis heller ikke, hvornår filmen går i produktion eller udkommer.

Kommentarer

Officielt: "Joker 2" er på vej

  • ★★★★★★0

    Synd at Joaquin Phoenix har solgt sig selv - hans præstation var langt bedre end selve filmen. Personligt er jeg ikke sikker på at jeg gider mere "tænk nu hvis" omkring Jokeren og Batman's univers

    Wayne31-05-21 12:05

  • ★★★★0

    Den har scoret kassen, så sådan et projekt lægger man ikke låg på er erfaringen :)

    Babo31-05-21 13:11

  • ★★★★★★0

    Man kan da heldigvis bare lade være med at se skidtet:-)

    T. Nielsen31-05-21 13:15

  • 0

    Synd at Joaquin Phoenix har solgt sig selv - hans præstation var langt bedre end selve filmen. Personligt er jeg ikke sikker på at jeg gider mere "tænk nu hvis" omkring Jokeren og Batman's univers

    Enig, kun Phoenix og De Niro gjorde den udholdelig.

    Hvis to'eren bliver en realitet, må der godt diskes op med noget spænding. Jeg var så skuffet over en noget så overhyped film.

    Ryder66631-05-21 13:20

  • ★★★★0

    Joker var en karakterstudie, så.... plot og andet må nødvendigvis komme i anden rækkefølge. Glimrende film, men ved ikke om jeg har behov for en efterfølger. 

    Babo31-05-21 13:25

  • ★★★★0

    Joker The Damaged Cut

    Elwood31-05-21 13:29

  • 0

    Joker The Damaged Cut

    Eller joker the mentally deranged cut.

    Ryder66631-05-21 13:31

  • ★★★★★★0

    Jeg var så skuffet over en noget så overhyped film.

    Ja, den var ikke "all that"! God, men ikke great!

    T. Nielsen31-05-21 13:33

  • ★★★★0

    Den eneste måde de kan gøre "Joker 2" interessant er hvis de udskifter Joaquin Phoenix med Bobcat Goldwaith.

    youtu.be/O0qAfWWQJ5w

    NightHawk31-05-21 14:02

  • 0

    Synes også den bør stå alene og ikke efterfølges af en 2’er. Men money talks :)

    Gormanden31-05-21 21:06

  • ★★★★0

    Joker 2 skal så forklare hvordan han blev et geni, Gothams criminal mastermind. Der er trods alt langt fra den retarderede galning i slutningen af Joker til ham som skal kunne hamle op med og matche selveste Batman. (Men det er muligvis her man bare skal acceptere det som en egen historie og ikke som en egentlig optakt til en version af Batman...) 

    Lars!31-05-21 23:25

  • 0

    Joker 2 skal så forklare hvordan han blev et geni, Gothams criminal mastermind. Der er trods alt langt fra den retarderede galning i slutningen af Joker til ham som skal kunne hamle op med og matche selveste Batman. (Men det er muligvis her man bare skal acceptere det som en egen historie og ikke som en egentlig optakt til en version af Batman...)

    God pointe - koblingen til universet kunne få mig til at se filmen - måske.

    Ellers er jeg på linje med øvrige her i tråden. Glimerende skuespilpræstation men filmen kunne i princippet stå på egne ben uden reference til Joker og klovnemakeup.

    Dominar Rygel XVI 1-06-21 16:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen