Officielt: "Punisher"-spin-off på vej til Netflix

Marvels samarbejde med Netflix har indtil videre kastet to populære tv-serier af sig – "Jessica Jones" og "Daredevil". Nu slår de to mediegiganter sig atter sammen om en ny serie – nemlig en spin-off af "Daredevil" i form af "The Punisher".

Jon Bernthal vil gentage sin roste rolle som antihelten Frank Castle. Cindy Holland, Netflix Vice President of Original Content, siger: "Vores globale publikum blev hooked på Jons præstation som Frank Castle fra det øjeblik, han trådte ind på skærmen i "Daredevil", og vi ser frem til at se mere til ham i denne rolle..."

Executive Producer og Showrunner Steve Lightfoot udtaler: "For mig er det kompleksiteten og uforudsigeligheden ved Frank Castle, der gør ham til en utroligt betagende karakter, og jeg kunne ikke være mere glade for at dykke ned i hans verden."

Foruden "The Punisher" er tre andre Marvel-serier også på vej til Netflix – "Luke Cage", "Iron Fist" og "The Defenders".

Kommentarer

Officielt: "Punisher"-spin-off på vej til Netflix

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen