Batman tager tusind kugler til brystet og hopper ud fra en bygning og bouncer rundt overalt i sit flyveegern-suit, og tager ikke nævneværdig skade... "jordnær", ok.

Officielt: "The Batman" får en fortsættelse
Robert Pattinson vender tilbage som den kappeklædte hævner.
Hvad de fleste nok havde forventet, er nu endelig blevet bekræftet. Warner Bros. har under dette års CinemaCon netop slået fast, at arbejdet på en fortsættelse til "The Batman" er startet.
Instruktør Matt Reeves vender tilbage, og Robert Pattinsonvil igen træde i karakter som Gothams redningsmand.
Se også: Se slettet "The Batman"-scene med den nye Joker
"The Batman" fik premiere tidligere i år og formåede at skabe en endnu mere dyster og jordnær udgave af tegneseriehelten. På trods af dette og en spillelængde på knap 3 timer har filmen allerede høstet stor kommerciel og kritisk succes.
Der er endnu ingen detaljer omkring plottet i "The Batman 2", og vi ved heller ikke endnu, hvilke skurke flagermusmanden skal op imod denne gang. Matt Reeves har dog tidligere udtalt, at han godt kunne tænke sig at bruge Mr. Freeze i en fortsættelse – desuden har Nicolas Cage udtalt, at han også godt kunne se sig selv som Batman-skurk, så vi har jo lov at håbe.