Jeg har ikke læst mange eller fulgt meget med i tegneserier siden barndommen. Er der nogen der ved hvorfor lige denne skurk fortjener sin egen film?

Officielt: Tom Hardy skal spille super(anti)helten Venom!
I årevis har der floreret rygter om en potentiel film med Marvel-figuren Venom i centrum. Og nu har Sony bekræftet, at filmen er på vej, og at selveste Tom Hardy ("Mad Max: Fury Road") skal spille det karismatiske monster.
Den populære karakter – som skiftevis har ageret helt og skurk i Marvels tegneserier – blev skabt i 1988 og er halvt menneske, halvt rumvæsen. Under den sort/hvide overflade gemmer der sig manden Eddie Brock, som i sin tid blev spillet af Topher Grace i Sam Raimis "Spider-Man 3".
"Venom" bliver instrueret af "Zombieland"-instruktøren Ruben Fleischer, mens manuskriptet skrives af Jeff Pinkner ("The Dark Tower") og Scott Rosenberg ("Jumanji").
Det er endnu uklart, om "Venom" vil foregå i Marvels filmunivers, det såkaldte MCU, på samme måde som den kommende "Spider-Man: Homecoming".
"Venom" lander i de amerikanske biografer 5. oktober 2018. Tom Hardy har i øvrigt bekræftet sin rolle i filmen ved at udgive nedenstående billede på nettet: