Officielt: "Under sandet" er Danmarks Oscar-kandidat

Tidligere i dag skulle en filmkomite beslutte, hvilken dansk film der skal indstilles til kampen om en Oscar-nominering i 2017. Og komiteen har altså sat sin lid til krigsfilmen "Under sandet".

De to andre kandidater var Thomas Vinterbergs "Kollektivet" samt Lisa Ohlins "De standhaftige". Den kritikerroste "Under sandet" har allerede vundet adskillige priser i ind- og udland, og den fungerende formand for komiteen, Claus Ladegaard (vicedirektør ved DFI), udtaler følgende om beslutningen:

"Med filmens stærke kvaliteter, med den store indsats, som hovedkræfterne bag filmen har lagt i den internationale lancering, og med en Oscar-erfaren nordamerikansk distributør bag sig har vi trods stærk konkurrence fra de andre film valgt at indstille 'Under Sandet'."

Komiteens komplette argumentation kan læses på DFI's hjemmeside. Kort før jul offentliggøres den amerikanske Oscar-shortliste med ni udenlandske film. Onsdag 5. januar indledes stemmeprocessen til nomineringerne, som offentliggøres torsdag 24. januar. Det 88. Oscar-show finder sted søndag 26. februar 2017.

Se eller gense Moovy TV's interview "Under sandet"-interview med Martin Zandvliet og hovedrolleindehaver Roland Møller herunder:

Kommentarer

Officielt: "Under sandet" er Danmarks Oscar-kandidat

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen