Officielt: "Zack Snyder´s Justice League" er R-rated

I den nye udgave af "Justice League" er superheltene ikke for børn!

Mainstream R-ratede (cirka tilsvarende 'Tilladt for børn over 15 år' ifølge dansk censur, red.) superheltefilm er efterhånden ikke noget nyt, selvom det syntes utænkeligt for ikke mange år siden. Men de seneste år har vi fået alt fra "Logan" og "Joker" til de kække "Deadpool"-film, der sammen har budt på deres del af grov vold og bandeord henvist til de ældste.

Nu er det officielt, at Zack Snyder også vil lege med de voksne, og hans kommende udgave af "Justice League" vil dermed også være R-rated, hvilket betyder, at der er rig mulighed for, at Batman kan kaste om sig med 'fucks', og at Superman kan slå fjenden til blods.

LÆS OGSÅ: ZACK SNYDER DELER FØRSTE BILLEDE AF JOKEREN FRA NY UDGAVE AF "JUSTICE LEAGUE" - SE DET HER!

"Zack Snyder's Justice League" vil blive en omklippet udgave af den "Justice League"-film, vi så tilbage i 2017, som også var rated PG-13 (cirka tilsvarende 'Tilladt for børn over 11 år' ifølge dansk censur, red.). Her måtte Snyder i sin tid forlade produktionen, som blev overtaget af Joss Whedon ("The Avengers"), men siden filmen blev modtaget med stor kritik, har fans længe efterspurgt et cut af Zack Snyders originale version.

Den nye version af filmen vil indeholde 4-5 minutters nye optagelser, mens resten af filmens ca. 240 minutter vil gøre brug af hidtil usete scener, som Zack Snyder nåede at filme, før han forlod produktionen. Ifølge ham selv skulle der kun være omkring 10% af hans optagelser i den udgave, som fik premiere i 2017.

Med sin længere version vil "Zack Snyder's Justice League" også byde på flere nye karakterer – blandt andet Martian Manhunter, superskurken Darkseid og Jokeren.

"Zack Snyder's Justice League" får premiere direkte på HBO Nordic den 18. marts.

Kommentarer

Officielt: "Zack Snyder´s Justice League" er R-rated

  • ★★1

    Jeg går mindre op i, at Zack Snyders film er til folk over 15 år, så længe de er skrevet af nogen, der er over 15 år...

    Dog tæller "300" ikke. Den var præcis, hvad den skulle være for mig. :-D 

    The Paki Don 5-02-21 08:45

  • ★★★★★★0

    så længe de er skrevet af nogen, der er over 15 år...

    Som Chris Terrio der har skrevet manuskriptet? :D

    Zero Cool 5-02-21 09:23

  • ★★0

    Som Chris Terrio der har skrevet manuskriptet? :D

    Chris Terrios sidste gode manuskript var i 2012, så det er bestemt ikke noget, jeg ser frem til. :-D

    Og Zack Snyder er også medforfatter. Dog er Will Beall, som den sidstkrediterede, nok den, jeg anser for at være "mest voksen", selvom hans CV heller ikke er for stærkt.

    The Paki Don 5-02-21 10:49

  • ★★★★★★0

    Chris Terrios sidste gode manuskript var i 2012, så det er bestemt ikke noget, jeg ser frem til. :-D

    Og Zack Snyder er også medforfatter. Dog er Will Beall, som den sidstkrediterede, nok den, jeg anser for at være "mest voksen", selvom hans CV heller ikke er for stærkt.

    Men du efterlyste jo blot en der er over 15 år, hvor man kan sige, at der er minimum tre der er over 15 år.

    Zero Cool 5-02-21 10:58

  • ★★0

    Det er rigtigt. Jeg mente nu ift. skriveegenskaber, men bogstaveligt talt har du ret. :-)

    The Paki Don 7-02-21 18:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen