Ole Bornedal: Svært ikke at smile ad folk, der føler sig traumatiserede 25 år efter et klask i røven

Hvis man arbejder med dramatik, bliver arbejdet dramatisk – på alle måder, mener den danske filminstruktør som reaktion på #metoo-kampagnen og sex-anklagerne.

I et længere debatindlæg i Weekendavisen kommenterer Ole Bornedal kampagnen mod sex-chikane og overgreb.

"Jeg vil ikke kalde det for den nye småborgerlighed, hvilket jeg egentlig ville finde nærliggende, men næsten gå så vidt som til at kalde den sociofacisme," skriver han.

Ifølge Bornedal selv er han tre-fire gange op gennem karrieren blevet forsøgt "seksuelt misbrugt" af kvinder, som havde større magt end ham i branchen. Bl.a skulle et ret stor spillefilm være gået i vasken, b.a. fordi han ikke tændte på den kvindelige producent på den måde, hun gerne ville tændes på.

Han fortæller også om en episode med skuespillerinde Ashley Judd – der selv har anklaget Harvey Weinstein for sexchikane – hvor hun drillede ham gennem en hel time, "fordi jeg ikke kunne nævne min yndlingschampagne eller havde besøgt Bora Bora og derfor tilsyneladende ikke levede op til hendes luksuriøse krav til en mands Hollywood-dannelse. Det var så kedeligt et bekendtskab, at jeg simpelthen ikke tillod hende at bage på mig," skriver Bornedal.

Om Björks anklager mod Lars Von Trier siger han: "Godt, at hun da endelig tyve år efter kunne få luft for frustrationen og gå til offentligheden med den. Det er jo gået hende meget dårligt, lige siden hun fik den anerkendelse og de guldpalmer for den bemærkelsesværdige præstation!"

Om sagen omkring Peter Aalbæk Jensen skriver Ole Bornedal:

"... jeg er også enig med ham i, at det er svært ikke at smile ad folk, der føler sig traumatiserede, 25 år efter at de fik et klask i røven. Så må det godt nok være et helt særligt klask. Et helt specielt ur-klask af den slags, ingen mennesker endnu har skrevet om eller set før, for jeg har da også i tidens løb modtaget klask i røven fra kvinder, men ikke nogen, som jeg husker som andet end et klask? Var det lidt ydmygende? Måske. Men så var det jo det, jeg blev: ydmyget og sur. Jeg blev i alle tilfælde ikke traumatiseret af det."

Kommentarer

Ole Bornedal: Svært ikke at smile ad folk, der føler sig traumatiserede 25 år efter et klask i røven

  • 1

    Aalbæk er i en liga for sig. Han er en gris, men det har vi jo vist i årevis. Intet nyt der. Hvad angår Bjørk, så har hun haft en horn i siden på Lars Von Trier siden Dancer in the Dark.Det er ingen hemmelighed og det går jo begge veje.
    Lars von Trier kan eftersigende også være en svær instruktør at arbejde sammen med. Ihvertfald tidligere i sin karriere. Ifølge modparten så var Bjørk lidt af en Diva at arbejde sammen med.
    Uden have mere til at underbygge det, er det svært rigtigt at konkludere noget på det.

    Det der med at det kommer frem mange år efter, kan måske hænge sammen med at det har været tabu. Nu hvor der er mange der står frem, er det måske nemmere.

    At koge det ned til at det blot handler om et klask i røven, er at forsøge at bagatellisere det i en grad hvor det næsten bliver pinligt.

    Aranyhajú Nyárszépe17-11-17 14:57

  • ★★★1

    At koge det ned til at det blot handler om et klask i røven, er at forsøge at bagatellisere det i en grad hvor det næsten bliver pinligt.

    Amen.

    The Insider17-11-17 14:59

  • ★★★★1

    Ligefrem at smile af krænkelser virker da pænt dumt, men nu ved verden så, at han gør det. 

    Riqon17-11-17 15:10

  • ★★★1

    Jeg kunne godt bruge et klask i røven!

    davenport17-11-17 15:14

  • 0

    Richard Branson startede da vist nok VIRGIN!?

    AVS!

    ...Jeg ér forkert på den igen, ing'?

    Gasivodo18-11-17 07:38

  • ★★★★0

    Erik Poppe er til gengæld en fin fyr:

    www.nrk.no/kultur/erik-poppe_-blir-helt-stum-over-skuespillernes-historier-1.13784159

    Riqon18-11-17 22:38

  • 1

    Og jeg havde svært ved at smile over Dræberne fra Nibe, men sådan er vi jo heldigvis så forskellige Ole B.

    Bony20-11-17 23:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen