Optagelserne til "Jurassic World Rebirth" er i hus

Den sejlivede dinosaur-franchise genstartes næste sommer med bl.a. Scarlett Johansson på rollelisten.

Tidligere på året løftede Universal Pictures sløret for en ny "Jurassic World"-film, der skal kickstarte en helt ny æra for den populære dinosaur-filmserie. En serie der begyndte i 1993 med Steven Spielberg-klassikeren "Jurassic Park".

Nu har den kommende films producer, Frank Marshall, bekræftet, at optagelserne til "Jurassic World Rebirth" er i hus efter 106 dages arbejde. Optagelserne startede i Thailand og sluttede i England.

Se også: Første kig på "Jurassic World Rebirth" med Scarlett Johansson

Handlingen finder sted fem år efter hændelserne i seriens forrige kapitel, "Jurassic World: Dominion". Her har dinosaurerne grundet klimaforandringerne været nødsaget til at søge nye græsgange i isolerede, klimavenlige områder på kloden for at overleve. Scarlett Johanssons karakter, Zora Bennett, leder en gruppe videnskabsfolk, hvis opgave det er at indsamle DNA-prøver fra de tre største overlevende dinosaurer med henblik på at udvikle et mirakelmiddel til gavn for menneskeheden. Det kommer vanen tro ikke til at gå stille for sig, når mennesket igen-igen forstyrrer de glubske fortidsøgler...

Ud over Scarlett Johansson ("Black Widow") består rollelisten bl.a. af Jonathan Bailey ("Bridgterton") og Mahershala Ali ("Green Book").

Gareth Edwards ("Rogue One: A Star Wars Story", "The Creator") har dirigeret løjerne bag kameraet, mens Steven Spielberg agerer executive producer. Filmens manuskript er begået af David Koepp, som også stod bag drejebøgerne til de første to "Jurassic Park"-film.

"Jurassic World Rebirth" udkommer i de danske biografer den 3. juli 2025.

Kommentarer

Optagelserne til "Jurassic World Rebirth" er i hus

  • 0

    Zzzzz

    ZimaBlue30-09-24 11:07

  • 0

    Hvorfor ikke bare lade dem uddø sammen med serien. 

    Mickey fra Øen30-09-24 13:31

  • 0

    FEDT!
    En af de få franchises, som de gerne må forsætte med i alt evighed.

    Og, med Scarlett Johanson kan de kun blive bedre end de sidste par stykker.

    Pistolprinsen 1-10-24 08:39

  • ★★★★★★4

    FEDT!
    En af de få franchises, som de gerne må forsætte med i alt evighed.

    Og, med Scarlett Johanson kan de kun blive bedre end de sidste par stykker.

    Altså ikke;

    YES !!!
    ENDNU en reboot/remake/prequel/sequel i stedet for de evindelige nytænkinger, nyskabelser og nye ideer i filmens verden!
    Det bli'r SÅ fedt!

    Wayne 1-10-24 09:56

  • 0

    Altså ikke;

    YES !!!
    ENDNU en reboot/remake/prequel/sequel i stedet for de evindelige nytænkinger, nyskabelser og nye ideer i filmens verden!
    Det bli'r SÅ fedt!

    Nej - som jeg præcist skriver: En af de _FÅ_  :-)

    Pistolprinsen 1-10-24 11:04

  • 0

    FEDT!
    En af de få franchises, som de gerne må forsætte med i alt evighed.

    Og, med Scarlett Johanson kan de kun blive bedre end de sidste par stykker.

    Når jeg bliver diktator vil jeg indføre dødsstraf for film-franchises.

    nwinther 4-10-24 07:34

  • ★★★★★★2

    Når jeg bliver diktator vil jeg indføre dødsstraf for film-franchises.

    Så der skulle kun have været en Godfather, en Alien, en Star Wars, en Star Trek, en Bond og en Termiantor - film?

    Wayne 4-10-24 09:08

  • ★★★0

    Så der skulle kun have været en Godfather, en Alien, en Star Wars, en Star Trek, en Bond og en Termiantor - film?

    Gorman 6-10-24 09:46

  • 0

    Og kun 1 fast and the ........... 

    Geekalot 6-10-24 09:51

  • ★★★★0

    Så der skulle kun have været en Godfather, en Alien, en Star Wars, en Star Trek, en Bond og en Termiantor - film?

    Ja.

    NSF 6-10-24 09:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen