Oscar Isaac kæmpede forgæves for at få homoseksuel romance med i "Star Wars"

"Disneys overherrer" var åbenbart ikke klar på ideen ifølge Isaac.

Lige siden J.J. Abrams' "Star Wars: The Force Awakens" udkom i 2015, har talrige "Star Wars"-fans hungret efter at se en romance mellem oprørssoldaterne Finn og Poe, som havde en exceptionel kemi i både Abrams' film og Rian Johnsons "Star Wars: The Last Jedi".

Men nu hvor "Star Wars: The Rise of Skywalker" er landet i biograferne, og publikummet har vinket farvel til Finn og Poe, kan vi bekræfte, at d'herrers bromance ikke udviklede sig til en romance.

Og det er ikke kun visse fans, der er skuffede, men også Oscar Issac, der netop spillede piloten Poe. Over for IGN siger han:

"Jeg synes, der kunne have været en meget interessant og fremsynet - faktisk ikke fremsynet, men 'nutidssynet' - kærlighedshistorie. Noget, der ikke rigtig er blevet udforsket endnu. Særligt dynamikken mellem disse to mænd i krig, der kunne have forelsket sig i hinanden.

"Jeg prøvede at skubbe forholdet i den retning, men det var Disneys overherrer ikke klar på at gøre."

I "Star Wars: The Rise of Skywalker" er der netop et enkelt kys mellem to kvinder i en enkelt scene, men den blev sakset fra filmen, da den udkom i Singapore.

Og det er ikke utænkeligt, som Isaac også hentyder til, at finansielle overvejelser i forbindelse med filmudgivelser i mere konservative lande satte en stopper for Finn og Poes kærlighed.

Kommentarer

Oscar Isaac kæmpede forgæves for at få homoseksuel romance med i "Star Wars"

  • ★★★★2

    Det havde været en pænt ligegyldig inklusion. Lidt som alle de tåkrummende forsøg på at være moderne i Beauty and the Beast. 

    Riqon 4-01-20 16:06

  • ★★★5

    I min verden havde det været virkelig fedt. Jeg har endnu ikke set den nye "Beauty and the Beast", men fra hvad jeg har læst, er der blot tale om to mænd, der danser tæt sammen i et splitsekund. Her er der tale om to karakterer med en klokkeklar, stærk tilknytning til hinanden, hvor det på ingen måde havde virkeret forceret eller påklistret, at de dannede par, men hvor det føles mere tåkrummende, at der kun bliver danset om den varme grød af frygt for finansielle konsekvenser. Der sker lidt det samme i "Frozen 2".

    The Insider 4-01-20 17:11

  • ★★★★2

    Jeg er på Insiders hold- virtuel high five!

    David Lund 4-01-20 17:45

  • ★★★0

    Jeg er på Insiders hold- virtuel high five!

    <3

    The Insider 4-01-20 17:58

  • ★★★★★1

    Det havde ikke generet mig, selv om jeg ultimativt er pænt ligeglad om det er med eller ej på et personligt plan. Men ud fra både et nuanceret verdensbillede og måske ud fra et lille håb om at være med til at skabe større tolerance mennesker imellem, så kunne jeg synes det ville give god mening at sådanne store franchises turde tage lidt chancer i den retning. 

    T. Nielsen 4-01-20 18:10

  • ★★★1

    Nu har jeg ikke set den sidste, men tanken om, at der skulle være noget andet end en bromance imellem dem, er på intet tidspunkt faldet mig ind i de to andre film.

    Jeg syntes derimod, at der var noget kemi imellem Finn og Ray...

    Rasmus Drews 4-01-20 18:12

  • ★★★★★0

    Nu har jeg ikke set den sidste, men tanken om, at der skulle være noget andet end en bromance imellem dem, er på intet tidspunkt faldet mig ind i de to andre film.

    Jeg syntes derimod, at der var noget kemi imellem Finn og Ray...

    Ja man kunne godt få indtrykket af at Finn er håbløst forelsket i Ray. 

    T. Nielsen 4-01-20 18:16

  • ★★★1

    Ja man kunne godt få indtrykket af at Finn er håbløst forelsket i Ray. 

    Hvem ville ikke være det...

    Rasmus Drews 4-01-20 18:22

  • ★★★★★0

    Hvem ville ikke være det...

    Mig? Jeg synes hun er supersej, men der stopper min fascination så også:)

    T. Nielsen 4-01-20 18:25

  • 1

    Poe og "Felicity" havde klart mere kemi i deres få scener sammen i denne film, end Poe og Finn nogensinde har haft, og jeg synes bestemt også at Rey og Finn har haft mere kemi undervejs.

    Hvis der havde været nogle indikationer på tiltrækning i de to forudgående film, havde jeg ikke haft nogle indvendinger, men at introducere det nu ville være påklistret og forceret. 

    Han og Leia er dog det eneste par, der har været rigtigt overbevisende i Star Wars-film indtil videre.

    Slayer 4-01-20 18:45

  • ★★★0

    Han og Leia er dog det eneste par, der har været rigtigt overbevisende i Star Wars-film indtil videre.

    Helt enig. Det hjalp så nok også, at de faktisk knalede i virkeligheden...

    Rasmus Drews 4-01-20 18:50

  • ★★★0

    Men hvorfor?

    Bare for at være politisk korrekt?

    Wayne 6-01-20 08:26

  • ★★★★3

    Men hvorfor?

    Bare for at være politisk korrekt?

    Antager du at alle forhold, der ikke er heteroseksuelle, kun er på film for politisk korrektheds skyld?

    Kruse 6-01-20 10:32

  • ★★★★1

    Jeg har ikke den store holdning til om det ville gøre noget for filmen eller Star Wars i det hele taget, men jeg vil give Johan ret i, at i konteksten af de nye film, ville det have givet fin mening med en Poe/Finn-romance.

    At Finn også har tydelige følelser for Rey, kan jo både betyde, at de er romantiske, men også at hun var med til at løserive ham helt fra The First Order og er en nær ven. Men der er jo også noget mellem ham og Rose, men både Rose og Rey kunne jo have været "red herrings". Og så er det jo en ganske normal fortæller-teknik, ikke at gøre det alt for tydeligt hvem der ender sammen, når det drejer sig om kærlighed.

    I den originale trilogi, viser det sig jo at romancen mellem Luke og Leia er en slags "red herring", indtil Leia og Han finder sammen. Det har dog nok mest med at gøre, at Lukas ikke helt havde overvejet hvilken vej historien skulle gå, før han dropper det med at de er søskende i den tredje film. Der var vist planer om en anden søster, som skulle introduceres i historien, men at hende og Leia "smeltede sammen" undervejs.

    Bruno 6-01-20 10:44

  • ★★★★2

    Jeg ville nok foretrække at man havde bygget yderligere på med en trekant med en polyamorøs Rey, biseksuel Finn, homoseksuel Poe og så baby Yoida "on the side" for lidt interracial/intergalactic spiceness. Det havde været mangfoldigt og så gerne i et åbent forhold, hvor Rey kan udforske sin seksualitet med the dark force, stormtropper og måske kejser Palpatine i et Sugerdaddy forhold.

    Bruce 6-01-20 11:23

  • ★★★★★1

    Syret nok

    T. Nielsen 6-01-20 11:29

  • ★★★0

    Antager du at alle forhold, der ikke er heteroseksuelle, kun er på film for politisk korrektheds skyld?

    Nej - hvorfor det?

    Wayne 6-01-20 14:05

  • ★★★★1

    For oplysningens skyld har jeg intet mod alle konstellationer af seksualitet på det hvide lærred. Blot det ikke føles som om, det er konstrueret i en kontekst af "se, vi er mangfoldige".

    Jeg har allerede flere gange stoppet serier efter et par afsnit, hvor det var mere end tydeligt, at hele castet havde været gennem en etnicitetsscreening for bevidst at følge i slipsstømmen på tidens identitetssnak.

    Efterhånden kan man vel tillade sig at tilføje .... "af gode grunde", når man ser de shit storms, som indimellem lanceres på de sociale medier, når de sociale krigeres indre retfærdighedsskala kommer i ubalance over et givent cast.

    Terry Gilliam som lesbisk sort er heller ikke så ringe endda.

    Bruce 6-01-20 14:50

    Så du skal ikke se den nye Dracula med en kvindelig Van Helsing;-P

    T. Nielsen 6-01-20 15:23

  • ★★★★0

    Så du skal ikke se den nye Dracula med en kvindelig Van Helsing;-P

    Jo, hvis anmeldelserne er på omkring 80% eller højere på Metacritic efter mere end 10 anmeldelser :)

    Personligt synes jeg det er idiotisk at køns- seksualitets- eller etnicitetsrevisionere forfatteres oprindelige forlæg, fordi INTET får mig til at tro på, at det IKKE er sket NETOP for at ride med på identitetsbølgens nonsens.

    Der er dog værre eksempler end f.eks. Van Helsing :) 

    Bruce 6-01-20 15:34

  • ★★★★2

    Nej - hvorfor det?

    Fordi nyheden handler om et forhold Oscar Isaac ønskede blev udforsket, og din straks reaktion er at spørge, om det bare skulle være ville for at være politisk korrekt, at man ville gøre det. Hvorfor antager du at, det bare er for at være politisk korrekt, hvis man valgte at gå den retning?

    Kruse 6-01-20 16:34

    Må jeg ikke udfordre det spørgsmål, Kruse og vende det om, og så spørge hvorfor du ikke mener det er derfor? Det er et ærligt spørgsmål, ikke ment som provokation. Blot så det ikke vælter over i en gang mudder. 

    T. Nielsen 6-01-20 16:43

    Du mener altså ikke at det var Oscar Isaac’s intention med det. Hvorfor ikke det?

    Og nej, jeg er på ingen måde homofobisk.

    Men indrømmet - jeg er træt af at høre konstant om at nu må man ikke dit og dat. Og at alt skal sættes i en skabelon - hvor der er det perfekte antal asiater, sorte, hvide - biseksuelle/homoseksuelle/hetroseksuelle. Singler/gifte.

    Jeg gider ikke den mellemregning. Bare giv mig en god historie.

    Tak.

    Wayne 6-01-20 17:31

  • ★★★★2

    Må jeg ikke udfordre det spørgsmål, Kruse og vende det om, og så spørge hvorfor du ikke mener det er derfor? Det er et ærligt spørgsmål, ikke ment som provokation. Blot så det ikke vælter over i en gang mudder. 

    Jeg bliver lidt provokeret af dit spørgsmål, da du forsøger at fremstille mit spørgsmål, som om at jeg mener, at der på ingen måde kan have været politisk korrektheds-grunde bag idéen, men det har jeg ikke skrevet. Jeg antog ikke noget. Jeg forholdte mig slet ikke til, hvorfor Oscar Isaac skulle ønske, at filmen tog det valg. Jeg stillede spørgsmål ved hvorfor Wayne antog noget.

    Jeg mener at man godt kan repræsentere homoseksuelle, kvinder og etniske-minoriteter på film uden, at det en politisk agenda man forsøger at presse ned i halsen på folk. Disse personer eksisterer, så hvorfor bliver det antaget, at de kun er med i film på grund af politisk korrekthed?

    Kruse 6-01-20 17:27

  • ★★★1

    Må jeg ikke udfordre det spørgsmål, Kruse og vende det om, og så spørge hvorfor du ikke mener det er derfor? Det er et ærligt spørgsmål, ikke ment som provokation. Blot så det ikke vælter over i en gang mudder. 

    Nemlig, bro :-)

    Wayne 6-01-20 17:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen