Efter hård kritik fra en række af filmbranchens allerstørste navne har Oscar-akademiet valgt at trække et forslag tilbage, der betød, at en række vindere ville blive uddelt i reklamepauerne og altså ikke vist direkte på tv.
De fire kategorier var Bedste fotografering, Bedste klipning, Bedste kortfilm samt Bedste makeup og hårstyling. Akademiet havde bebudet, at de fire kategorier ville blive vist direkte igen til næste år, hvor fire andre vindere så tilgengæld var forvist til reklamepauserne.
Planen var, at vindertalerne ville blive vist senere i showet (forudsat at de var under de notoriske 90 sekunder, hvilket som bekendt langt fra altid er tilfældet), men at man ikke ville se turen frem og tilbage til scenen.
I sædvanlig mangel på situationsfornemmelse havde akademiet sendt et brev ud til sine medlemmer i sidste uge, hvor man skrev, at "Vi er sikre på, at I vil blive glade for det [nye tiltag]." Det var der som sagt ikke særlig mange, der blev, og i en ny pressemeddelelse skriver akademiet nu, at alle Oscars nu vil blive uddelt uden redigering og i det traditionelle format.
Det nye tiltag skulle have haft til formål at optimere showet og vende en kedelig tendens, der har betydet, at stadig færre seere følger med, når de eftertragtede statuetter bliver uddelt. Sidste år var det således kun 26,5 mio., der så showet, hvilket er det laveste antal nogensinde og et fald på 20 % i forholdet til året før. Bare for fire år siden fulgte 43,7 mio. med.
★★★★★0Der kan man bare se. Pyha, var den så slem? Plejer ellers at nyde Bryan Singer.
Jeg endte på en 4/10, men jeg har på fornemmelsen af, at Queens fantastiske musik hjalp mig igennem filmen. Gengivelsen af Live Aid koncerten er imponerende, men det er et klimaks på noget, der aldrig er blevet bygget godt op. Rami Malek rammer Freddie Mercurys mimik til koncerterne ret godt, og de øvrige bandmedlemmer ligner også ret godt, men det nytter ikke meget, når karakterne er realiseret så ligegyldigt.
★★★★★0Good point. Personligt kan jeg bedre lide Vice og Bohemian Rhapsody end Black Panther, men hvert år brokker folk sig jo over flere af nonineringerne. Denne gang går folk amok, fordi det politiske aspekt er ret nemt at spore, og afspejler det, der sker i verden lige nu. Personligt ser jeg intet galt i det, og undrer mig over, at mange af de samme mennesker, der brokker sig over Black Panthers nominering, var de samme der brokkede sig over, at The Dark Knight ikke var nomineret. Jeg kan så bedre forstå Black Panthers nominering (den kan bedre stå alene som film og har et mere aktuelt emne), selvom jeg klart foretrækker The Dark Knight som film. Og nu er en superheltefilm så endelig nomineret - bør tegneseriefreaksene så ikke være glade? Det åbner igen op for, at flere kan nomineres fremover.
Uden at jeg kan hænge det op på noget andet end en mavefornemmelse, så har jeg fået det indtryk, at flertallet af tegneserie-nørder langt hellere havde set, at "Avengers : Infinity Wars" havde været nominereret fra superhelte-genren frem for "Black Panther". Så blot fordi en superheltefilm er nomineret, er det jo ikke ensbetydende med, at tegneserie-nørder generelt står med armene i vejret og jubler. :)
★★★★★0Uden at jeg kan hænge det op på noget andet end en mavefornemmelse, så har jeg fået det indtryk, at flertallet af tegneserie-nørder langt hellere havde set, at "Avengers : Infinity Wars" havde været nominereret fra superhelte-genren frem for "Black Panther". Så blot fordi en superheltefilm er nomineret, er det jo ikke ensbetydende med, at tegneserie-nørder generelt står med armene i vejret og jubler. :)
Men de burde vel også have forståelse for hvorfor en standalone film som “Black Panther” har større chance for at blive nomineret end en film, der kræver at man har set 18 andre film for at få den oplevelse, som de har med “Infinity War”.
★★★★★1Men de burde vel også have forståelse for hvorfor en standalone film som “Black Panther” har større chance for at blive nomineret end en film, der kræver at man har set 18 andre film for at få den oplevelse, som de har med “Infinity War”.
Det har de muligvis. Men alligevel fornemmer jeg bare, at mange tegneserie-fans alligevel hellere havde set "Avengers : Infinity Wars" blandt de nominerede for bedste film, simpelthen fordi de mener, at det er en større milepæl i MCU og et overordnet set større filmisk værk end "Black Panther".
★★★★★0Det har de muligvis. Men alligevel fornemmer jeg bare, at mange tegneserie-fans alligevel hellere havde set "Avengers : Infinity Wars" blandt de nominerede for bedste film, simpelthen fordi de mener, at det er en større milepæl i MCU og et overordnet set større filmisk værk end "Black Panther".
Det er meget muligt, men så tror ikke at de anerkender at “Infinity War” er en efterfølger, der er meget afhængig af de foregående film, og hvor usansyndligt sjældent det er for en efterfølger, at blive nomineret til Bedste film.
★★★★0Personligt synes jeg Black Panther er lidt større bedrift end IW. Alene dens succes med sort cast tæller højt og gøre filmen til en selvstændig oplevelse, har ikke været helt nemt. IW lykkedes med en god skurk, men der er vel reelt ikke flere ‘bedrifter’ at hente, som vi ikke allerede har set i den første Avengers. Jeg sys kvalitetsmæssigt de ligger tæt på hinanden, selvom jeg faktisk synes historien i Black Panter er smule mere interessant. Noget jeg ofte bare ikke synes er tilfældet i mange MCU film. Så alt taget i betragtning, er det okay med BP, nu man skulle have en superhelte film med. Den har også fået bedre anmeldelser.
★★★★★★0Det kommer her:
"When you’re accustomed to privilege, equality feels like oppression"
"Privilege is when you think that something's not a problem because it's not a problem for you personally"
Ja det er jeg klar over og det kan jeg da tilslutte mig:-) Havde dog håbet på mere direkte respons på Bruces påstande og argumenter. Det er altid, må jeg tillade mig at sige, en fornøjelse når to så dygtige debattanter krydser klinger, derfor!
T. Nielsen21-02-19 20:10
★★★★★★0Jeg har fået lidt Oscar’en på afstand og tænkt over hvorfor folk nærmest kun hæfter sig ved Black Panthers nominering. Hvad med Bohemian Rhapsody eller Vice? Er de bedre film? Ikke ud fra anmeldelserne at dømme. Jeg synes det var en fin superheltefilm, der ikke fortjente sin nominering, men sådanne film kan jeg pege på hvert år. Pointen: der vil altid være brok over nomineringerne og vinderne.
Jeg bemærkede godt du havde postet et link på Facebook, hvor de vist snakkede om netop dette (har ikke set det dog). Relevant nok!
Jeg har ikke fulgt helt med til at kunne påstå jeg ved at "blæsten" om Black Panther filmens nominering går på at den kun er med pga den er fyldt med sorte skuespillere (tænker også en del ville brokke sig uanset, pga det er farvede skuespillere, fraset filmens kvaliteter). Jeg synes dog din pointe er vigtigt, for som du er inde på kunne man påstå det samme om Bohemian Rhapsody eller Vice, bare fordi de er med hvide. Det meste er spekulationer. Men hvis en positiv forskelsbehandling skulle trække os et skridt i retning af en bedre verden, så synes jeg det er et fint træk, i hvert fald her. Positiv forskelsbehandling kan nemlig også, kunne jeg frygte, give bagslag og grave grøfter.
Om der er tale om positiv forskelsbehandling her, rager mig efterhånden derfor nok lidt, set i forhold til filmen. Jeg vil dog stadig synes det er underligt den er indstillet (jeg har ikke set de andre), hvis man kun kigger på dens kvaliteter. Men altså, den er jo fint anmeldt og på den anden side, engang undrede det mig at det var gammelmandsfilm osv osv.
Jeg synes selv at Avengers er Black Panther langt overlegen. Men den ville ikke egne sig til en nominering heller synes jeg.
T. Nielsen21-02-19 20:21
★0Når jeg lige ser på de film som er blevet nomineret til bedste film, så synes jeg også mest af alt at det er en indikation på et dårligt filmår, i hvert fald hvad angår amerikanske film. Og det er trods alt en amerikansk filmpris. If Beale Street Could Talk ser ret god ud og er i øvrigt en film af og med sorte, men som kun har fået mindre nomineringer.
Ændringen af stemmesystemet har også ændret sig i forhold til hvem der bliver nomineret og sidste ende vinder for bedste film, tror jeg. Ikke så meget det at der nu kan være op til 10 nominerede, men det at det er et præferenceafstemningssystem. Det vil sige at det ikke nødvendigvis er den film som flertallet synes er den bedste film, men den som flertallet kan blive enige om er en god film, men ikke nødvendigvis den bedste eller dårligste. Så længe man ligger nummer to og tre hos en del medlemmer så er man godt på vej.
I øvrigt kan jeg anbefale at læse Kenneth Turans klumme om hvorfor Black Panther bør vinde for bedste film. Turan er filmanmelder hos Los Angeles Times og desuden hvid.
Whispering Horse22-02-19 03:17
★★★★0Jeg ved nu ikke om det er indikation på et dårligt amerikansk filmår. Der var vel en del ‘snubs’ når jeg læser på nettet. Film som First Man, Hereditary, Eight Grade, Leave No Trace, You were Never Really Here, Wildlife, Widows, Annihilation (hvorfor ikke en sci fi?) - for at nævne nogen af dem. Selvfølgelig kan man finde en håndfuld rigtig gode film hvert år. Men film bliver overset og det er der heller intet nyt i.
★★★★★0Der kan man bare se. Pyha, var den så slem? Plejer ellers at nyde Bryan Singer.
Bryan Singer kom jo i problemer så han har ikke været så meget ind over den aligevel der blev vist skiftet en del rundt, som Honest Trailers Oscar video også starter ud med "From a Director"
Honest Trailers The Oscars
Og nej Bohemian Rhapsody bringer ikke noget nyt til sig og er primært båret af musikken, ellers så følger den, den ret så velkendte Music Biopic formular er det vel nærmest som så mange falder i (også ret så tydeligt de resterende fra Queen har haft en del indflydelse på filmen) så meget så der ku laves en spoof af hele den formular i from af filmen Walk Hard.
Som Patrick (H) Willems også kommer ind i hans video her.
★★★★★0Det som jeg rigtig godt kunne li’ ved Bohemian Rhapsody, er den måde den viser banddynamikken især omkring sangskrivningsprocessen på. Det vækkede en del minder fra dengang, at jeg selv spillede i band, og jeg mindes ikke en anden film, den gengiver det helt på samme måde - i hvert fald ikke, hvor det rammer hovedet på sømmet omkring, hvordan vi selv skrev og indspillede sange på. Her mener jeg eksperimenterne med lyde, hvor man bare prøver et eller andet, og det rent faktisk bare lykkedes, og passer perfekt ind i lydbilledet med det samme. Der er selvfølgelig film som Love & Mercy, der også kommer lidt i den retning, men her bliver alt nærmest konstant finjusteret, da Brian Wilson er lidt af et perfektionistisk geni omkring lydbilledet.
Derudover er der Live Aid koncerten som et virkelig detaljeret højdepunkt, og så er Mike Myers scenen også virkelig god. Resten er ganske middelmådigt. Hele familiedramaet er simpelthen så vagt beskrevet, at filmen havde været stærkere, hvis de bare havde klippet den del ud. Og så er den som helhed fuldstændig by the book. Oh yeah, dialogen er også ofte ret forfærdelig, og selvom Rami Malek gør det fint, ville jeg virkelig gerne have haft set Sacha Baron Cohen i den rolle. Ærgerligt. Men det undrer mig at den møder så meget kritik pga. sin generiske formular, når en film som A Star Is Born bliver hyldet for det samme. Den fandt jeg (bortset fra en fantastisk første halve times tid) kvalmende sentimental, ligegyldig og unuanceret. Men sådan er vi jo alle så forskellige =)
I øvrigt synes jeg heller ikke, at det har været et dårligt amerikansk filmår. Tværtimod. Det har bare været et dårligt amerikansk Oscar-filmår, hvor de film, der passer ind i akademiets tankegang måske ikke har været så stærke.
David Lund22-02-19 10:13
★★★★★0Jeg er overrasket over at du nævner Mike Myers som et positivt punkt for “Bohemian Rhapsody”, David. Jeg synes at hans scener var blandt det mest pinligt ringe scener i filmen, og de er udelukkende med for at presse en reference til “Wayne’s World ind.
★★★★★0Jeg er overrasket over at du nævner Mike Myers som et positivt punkt for “Bohemian Rhapsody”, David. Jeg synes at hans scener var blandt det mest pinligt ringe scener i filmen, og de er udelukkende med for at presse en reference til “Wayne’s World ind.
Måske er jeg bare en sucker for Wayne’s World =)
David Lund22-02-19 11:14
★★★★2Hvis man står fra på “Overlord”(som er en ret ligegyldig film i øvrigt) på grund af historisk unøjagtighed, så ligger fejlen udelukkende hos en selv og manglende forståelse for hvilken slags film, man sætter sig til at se.
Jeg er interesseret i grundene, som ligger bag og den er ikke anderledes, om det er en blockbuster, en kunstfilm eller en exploitation film. Processen bag castingen er baseret på rendyrket etnisk kvotekvotering.
Når man portrætterer D-Dag, bruger 101st. Airborne og Currahee som baggrund de første 5 minutter for historien, så har man også indledt sig på at spille på mainstreamkendskabet til historien om det mest kendte kompagni i WW2. Grunden til, at man ikke fører denne allerede åbenbare interesse for det historiske kompagni i mål, skyldes ene og alene knæfaldet for idiotien vedr. kvotekvotering, som jeg absolut mener ikke hører hjemme i nogen film, i en verden, hvor de unge aldrig har været mere uvidende om historie og deres vigende viden ofte baserer sig alene på, hvad de får gennem TV tossen.
Jeg var oprigtig i tvivl om, om du var blind over for det. Altså, at der stadig var elementer heraf. Eller efterdønninger kan man vel sige forstået på den måde, at rettighederne er pågældende plads, men det er stadig hvide mænd "fra dengang", der er i toppen. Det er heldigvis ved at ændre sig, og spørgsmålet er selvfølgelig så, hvordan den udvikling hjælpes på vej. Her mener jeg, at en hvis portion positiv særbehandling er på sin plads.
Jeg er slet ikke inde i alt det med Front og lignede, men jeg synes du er lidt sortsynet i forhold til fremtiden. Jo, lige nu er der en (nødvendig, hvis du spørger mig) bevægelse igen, som af og til kammer over i det ekstreme - on many sides - men sådan behøver det ikke fortsætte. Når røgen har lagt sig, så tænker jeg, at vi er et bedre sted end udgangspunktet.
Med hensyn til Front og lignende organisationer, så har der vel været andre ekstreme studenterorganisationer gennem tiden, som ikke længere er relevante.
Min pointe er, at du lyder som om, du antager, at det kun går en vej, og det synes jeg ikke er så nuanceret. Tjek det som Hans Rosling kalder Straight Line Instict: www.gapminder.org/factfulness/straightline/
Er helt uenig mht. særbehandling. Awards skal afspejle fokus på kvalitet indenfor forskellige kategorier og nomineringer skal ikke funderes ud fra en populære offerkultur. Positiv særbehandling har det med at skubbe al rationalitet til side og fokusere alene på at imødekomme de højstskrigende "ofre". Vi ser det med forslaget om kvindekvoter i bestyrelser, mens der ikke er kvindekvoter for at være VVS'er, tømrer, jord- og betonarbejder, og der tænkes ikke mandekvoter som jordemødre, advokatsekretærer eller pædagoger.
Positiv særbehandling er ikke til enhver tid, en tåbelig idé. Det kræver blot en kontekst, hvor alle forhold i ligningen tages i betragtning for at forklare tingenes tilstand. Vi har set forfærdelige konsekvenser af positiv særbehandling de senere år i samfundet, som koster folk jobs, hjem, og tilmed deres liv, fordi man har tilsidesat al ræson for at imødekomme politisk korrekthed.
Mht. awards, så er selve meningen hermed og den eneste grund til, at de kan tages seriøst, hvis man har illusionen af, at de gives på baggrund af en iboende kvalitet. Ikke på baggrund af political achievement, important statements eller noget andet fucking ligegyldigt.
Og så kommer man ikke udenom at debattere offerkultur, for det er hele essensen i, at organisationer som Oscar, føler sig så nødsaget til at lave om i regler. En iscenesat offerkultur, hvor det at være højtråbende og have massiv offentlig mediebevågenhed OG mediernes sympati, er basalt for kunne udøve tryk mod organisationer, institutioner og holdninger.
Vi ser i høj grad konsekvenserne af, at vi som samfund lytter alt for meget til offerkulturen. At være offer er blevet cool, når medierne i den grad spiller med på ofrenes melodi. Mest tydeligt pt. at se i Jussie Smollet sagen i USA, hvor medierne gik i selvsving fra minut 1 og tog tydeligt parti mod præcis de personer og de holdninger, som de allerede pr. default var imod. Denne partiskhed kom dobbelt til udtryk, da man fandt ud af, at Jussie Smollet havde iscenesat sig selv som offer og man så flere nyhedsmedier forsøge at forstå/forklare/undsige sig/ eller på anden måde forsøge at forklare Jussie Smollets ageren på en måde, som ikke så utvetydigt lagde skylden på hans skuldre.
Hate Crime Hoaxes are More Common than You Think
https://bit.ly/2GDgsEj
Why it's cool to be hated
https://bit.ly/2EoiKoe
Og eksemplerne er der rigeligt af.
The Rise of Victimhood Culture: Microaggressions, Safe Spaces, and the New Culture Wars
https://amzn.to/2U1gPLJ
Mht. Front, så har jeg tidligere dokumenteret og argumenteret for bevægelsens tydelige totalitære træk. Her er tale om andenmands offerkultur, hvor Front på vegne af minoriteter opstøver forhold, som de fortæller minoriterne, at de skal være krænkede af. Herefter går man i gang med at rydde op i universiteters curriculum og fjerne indhold, alene på baggrund af ophavsmændenes etnicitet eller køn. Altså ingen fokus på faktualiteten eller rationaliteten af den givne viden.
Vi kommer ALDRIG til at komme til et "bedre sted, når røgen har lagt sig", hvilket er derfor bevægelser som Front selvfølgelig skal bekæmpes med ræson og deres mindrebemidlethed udstilles.
Jeg ser ingen implicit iboende ræson i begrebet Factfulness, som du linker til, udover en ... påstand? .... om, at fakta ikke er fakta, men flydende? Til debat?
Faktas "factfullness", afhænger altid af, hvorledes de kan understøttes vha. argumenter og dokumentation. Der findes uigendrivelse fakta, qua de er målbare og der findes holdninger og meninger, som understøttes af fakta, hvor holdningerne og meningerne ikke i sig selv er fakta, men hvor kvaliteten af dokumentation og argumentationen bag, udmønter sig i en tilslutning til holdningerne. Hvis et emnes"Factfullness", og den "lige linie bøjes", så er det jo blot en måde at visualisere dette forhold, argumentations styrke.
Jeg ser ikke kun, at det går en vej. Jeg ser heldigvis, at venstrefløjen er dybt rystede over offerkulturens modpol, den mentalitetspåvirkning på unge, som ikke mindst Jordan B. Peterson er eksponent for, gennem en entydig fokus på argumentation og ræson. Man ser kontinuerligt offerkulturen udstillet på medier - mainstream, som sociale - hvor kommentarsporene indikerer en overvældende majoritet af rationelle. Kampen foregår i og omkring medier, organisationer og institutioner, som har en overvejende grad af akademikere ansat på ledelsesniveau, som har den politiske korrekthed og minoriteters offerkultur for øje, eller som simpelthen er rystende ringvrag, når de møder offerkulturens frontkæmpere og de metoder, som de benytter sig af, bl.a. demonstrationer, trusler, vold og hærværk.
Kampen består i at stå fast og med ræson kontinuerligt at udstille konsekvenserne af at lade sig forføre at offerkultur og politisk korrekthed og få folk til at erkende, den racisme og sexisme, som de reelt selv er blevet bannerførere for.
★★★★★6Jeg går udfra at du var ligeså fortørnet over hvor historisk ukorrekt “Inglourious Basterds” var, for “Overlord” lagde aldrig skjul på, at den havde en genfortolkning/exploitation-tilgang til historien. Den brugte udelukkende historie, som en baggrund til en zombie-film. Det kunne enhver se ud fra pressemateriale, omtale, trailers og plotbeskrivelse. På intet tidspunkt for man indrykket af, at den går efter historisk korrekt fortælling, så hvorfor skulle de have skænket det en tanke i castingen? Igen, vil jeg påstå at problemet ligger hos din manglende forståelse for, hvad du satte dig til at se og ikke hos filmen og de casting valg de foretog.
★★★★0Jeg går udfra at du var ligeså fortørnet over hvor historisk ukorrekt “Inglourious Basterds” var, for “Overlord” lagde aldrig skjul på, at den havde en genfortolkning/exploitation-tilgang til historien. Den brugte udelukkende historie, som en baggrund til en zombie-film. Det kunne enhver se ud fra pressemateriale, omtale, trailers og plotbeskrivelse. På intet tidspunkt for man indrykket af, at den går efter historisk korrekt fortælling, så hvorfor skulle de have skænket det en tanke i castingen? Igen, vil jeg påstå at problemet ligger hos din manglende forståelse for, hvad du satte dig til at se og ikke hos filmen og de casting valg de foretog.
Jeg ved udmærket, hvad filmen siger den er, hvorfor jeg også skrev, at det ikke betyder noget for mig om det er en blockbuster, kunstfilm eller exploitation. Det ændrer ikke ved at man iscenesætter med udgangspunktet i folks kendskab til 101st Airborne. Og at jeg postulerer, at den eneste grund til, at der er castet en sort leder af kompagniet og to menige er den kendsgerning, at man i dag kønskvoterer til film og at den kønskvotering ikke ville have været der, havde vor tid ikke været omgærdet af den politisk korrekt kontekst, som efterhånden gennemsyrer en betragtelig del af værdikampsdebatten.
Fortørnet trækker jo paralleller til at være krænket og det er jeg langtfra. Jeg er blot særdeles opmærksom på, hvor jeg står overfor kunstneriske valg, som indbefatter at lytte til den politiske korrekthed og som her, foretage kvoteringsmæssige valg i henhold hertil. Det er fremover frivillige fravalg jeg foretager på den konto.
Og nej, jeg var ikke fortørnet over Inglourious Basterds, da den på intet tidspunkt søgte at spille med på og ændre i en historisk kontekst.
★★★★★1Jeg tror mere, at de er castet for at ramme en bredere del af målgruppen.
David Lund22-02-19 13:13
★★★★★★1Jeg ser ingen implicit iboende ræson i begrebet Factfulness, som du linker til, udover en ... påstand? .... om, at fakta ikke er fakta, men flydende? Til debat
Nej, fakta er fakta, og folk har generelt en forkert opfattelse, hvordan verden er. Det handler Factfulness om. Folk tror, at verden er dårligere stand end den egentlig, og derfor agere de på et forkert grundlag. Hans Rosling bruger så 10 "instinkter" til at vise dette. Et godt eksempel er befolkningstallet - det stiger og stiger lige nu, og hvis du stopper linjen i år 2100 ser det voldsomt ud. Men efter 2100 vil den i følge fremtidsforskerne stabilisere sig og falde. Men nok om den - ville bare lige understrege, at den netop IKKE mener, at fakta er flydende. Det er et dårligt eksempel, for vores diskussion er ikke faktabaseret.
Men altså, min pointe var blot, at du lød meget fatalistisk, og jeg ville bare påpege, at der er der ingen grund til - uanset, hvad man synes om den nuværende tilstand. Selvfølgelig skal man gøre noget, hvis man er uenig.
Jeg ser det mere som om, at der har været en kultur, hvor ofre tav, fordi de var bange eller "sådan var det bare". Lad os kalde det for tesen. Nu er vi så enige i en vigtigt, men til tider hysterisk, bevægelse - lad os kalde det anti-tesen. Og jeg tror, at det vil lede til en ny syntese. Det er groft forsimplet, men der er eksempler på komplicerede systemer, der opfører sig sådan, eksempelvis Folkeskolen. Fra den sorte skole til den frie 70'er-skole og først nu er den ved at finde en balance. Jeg er tydeligvis mere optimistisk end du er, men det skyldes vores forskellige udgangspunkt.
Og apropos JBP...så skal han ikke være et forbillede. Han misbruger og misforstår de historiske, religiøse og filosofiske tekster og personer, han referer til. Han udvisker linjen mellem hans fortolkning, videnskab og politiske holdninger. Udover det, så bygger hans forskningsområde på en meget kritiseret teori, Big Five Personality Traits. Han er veltalende og for mig farlig. Det sidste skyldes selvfølgelig, at jeg er dybt uenig med ham på de fleste områder. Vi behøver ikke diskutere ham, for jeg kender dit forhold til ham - og nu kender du mit, og ham bliver vi aldrig enige om.
Vi behøver som sådan heller ikke snakke mere om det oprindelige emne, fordi vi bliver næppe enige, men du skal selvfølgelig svare :)
★★★★★★2Det jo en pudsig debat, at nogen kan acceptere zombier i en film der foregår under anden verdenskrig, men ikke sorte mennesker i et kompagni hvor der ingen var historisk.
Men selv i film der påstår de er historiske ændres der jo på fakta. Som f.eks Den 12. Mand. Hvor går grænsen?
T. Nielsen22-02-19 13:28
★★★★★0Det jo en pudsig debat, at nogen kan acceptere zombier i en film der foregår under anden verdenskrig, men ikke sorte mennesker i et kompagni hvor der ingen var historisk.
Selvom jeg er dybt uenig med Bruce, kan jeg nu godt forstå, hvad han mener. Men selv hvis je antager, at han har ret, kan jeg ikke se de kæmpestore problemer med det, som han gør. Men det er da klart værd at diskutere - tror bare ikke personligt, jeg orker det =)
David Lund22-02-19 13:31
★★★★1Ang Oscar og kvalitet: der er andre faktorer, der bliver set på end blot kvalitet. Men det er der egentlig intet nyt i.
“Oscar-priserne, som er uddelt siden 1920’erne, er egentlig opfundet som noget, der udadtil skulle vise verden, at Hollywood kunne producere kvalitetsfilm, mens meningen indadtil var at skabe en form for fagforening, der kunne nedtone stridigheder mellem faggrupper i filmens verden.
Hvis man tror, at Oscar-priserne gives efter æstetiske kriterier, kan man godt tro om igen. For det at vise Hollywood som producent af kvalitetsfilm har i høj grad været et spørgsmål om at vise filmmediets evne til at skabe opmærksomhed om en sag eller et emne.
”Akademiets forståelse af kvalitet har historisk været ensbetydende med store eller vægtige temaer. Man går ikke efter det kunstnerisk banebrydende på samme måde som eksempelvis Cannes-festivalen. Og de film, der lander i hovedkategorierne til Oscar, er oftest film, der er historisk biografiske, flyver på litteraturhistoriens vingesus eller som reflekterer over sociale problemer i USA,” siger Andreas Halskov.”
★★★★★★0Selvom jeg er dybt uenig med Bruce, kan jeg nu godt forstå, hvad han mener. Men selv hvis je antager, at han har ret, kan jeg ikke se de kæmpestore problemer med det, som han gør. Men det er da klart værd at diskutere - tror bare ikke personligt, jeg orker det =)
Jamen det kan jeg bestemt også og kan indimellem have det på samme måde, i visse film (ikke mht sorte, hvide eller grønne mennesker nødvendigvis)
T. Nielsen22-02-19 13:34
★★★★★★1Fordi det er en hemmelig afstemning, vil der givetvis også være mange, der ikke stemmer kun på kvalitet. Selvom man er "hvid mand over 60", har man jo også agendaer. Så præmissen om, at det skal være på kunstens og filmens præmisser holder ikke helt.
Det kunne være rigtig interessant, hvis Oscar tilføjede en jury-kategori for bedste film.
★★★★★3Og at jeg postulerer, at den eneste grund til, at der er castet en sort leder af kompagniet og to menige er den kendsgerning, at man i dag kønskvoterer til film
Eller filmselskabet bag vil tjene flest penge muligt, og som David påpeger caster efter en bredere målgruppe? En anden mulighed kunne også være, at man har castet de bedste skuespillere til rollen, men det argument kommer sjældent op, når det er sorte skuespillere, der har fået rollen. Faktum er at vi ikke ved, hvorfor disse skuespillere blev valgt. Der findes langt bedre eksempler på film, hvor diversitet formenligt har været tænkt ind i castingen, så jeg finder det ærligt talt absurd at du vælger "Overlord".
Fortørnet trækker jo paralleller til at være krænket og det er jeg langtfra.
Du er så ikke-fortørnet(så ikke-krænket) at du slukkede filmen efter 20 minutter. Got it....
Og nej, jeg var ikke fortørnet over Inglourious Basterds, da den på intet tidspunkt søgte at spille med på og ændre i en historisk kontekst.
"Inglourious Basterds" spiller ikke med på og ændrer en historisk kontekst? Hvad snakker du om? "Alternative-history"-film ville ikke virke, hvis den ikke spillede med seerens kendskab til historien og hvordan historien er ændret. Det er kun en hævnfantasi mod Hitler og nazisterne fordi, at vi ved, at historien forløb anerledes.