Oscar-nomineringerne 2018: Dansker nomineret, og "The Shape of Water" fører feltet

Det bliver til dansk deltagelse ved årets Oscar-uddeling, hvor Guillermo del Toros "The Shape of Water" fører an i Oscar-ræset.

"The Shape of Water" løb med hele 13 nomineringer, herunder for bedste film og bedste filmfotograf, og i sidstnævnte kategori er det ingen ringere end den garvede danske filmfotograf Dan Laustsen, der er nomineret.

Set med danske øjne blev også "The Square", der har danske Claes Bang i hovedrollen, nomineret for bedste ikke-engelsksprogede film, og så er den dansk/syriske dokumentar "De sidste mænd i Aleppo" også nomineret.

Komedie-dramaet "Get Out", der blev lavet på et budget på blot 3,5 mio. dollars, kunne notere sig nomineringer i de tunge kategorier bedste film, bedste skuespiller og bedste instruktør.

I kategorien bedste instruktør blev det til en af de sjældne gange, hvor en kvindelig instruktør er nomineret, og det er endda unge Greta Gerwig for hendes kun anden film bag kameraet, "Lady Bird". Siden den første Oscar-uddeling i 1929 er kun fire kvinder blevet nomineret i kategorien, og kun Kathryn Bigelow ("The Hurt Locker") er løbet med statuetten.

Det er i år samtidig første gang i Oscar-historien, at en kvinde er nomineret for bedste filmfotografi, nemlig Rachel Morrison for "Mudbound", som altså skal dyste med danske Dan Laustsen.

Blandt de øvrige nominerede finder man:

Bedste film

Call Me By Your Name

Darkest Hour

Dunkirk

Get Out

Lady Bird

Phantom Thread

The Post

The Shape of Water

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Bedste instruktør

Christopher Nolan - Dunkirk

Jordan Peele - Get Out

Greta Gerwig - Lady Bird

Paul Thomas Anderson - Phantom Thread

Guillermo del Toro - The Shape of Water

Bedste kvindelige skuespiller

Sally Hawkins - The Shape of Water

Frances McDormand - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Margot Robbie - I, Tonya

Saoirse Ronan - Lady Bird

Meryl Streep - The Post

Bedste mandlige skuespiller

Timothée Chalamet - Call Me by Your Name

Daniel Day-Lewis - Phantom Thread

Daniel Kaluuya - Get Out

Gary Oldman - Darkest Hour

Denzel Washington - Roman J. Israel, Esq

Bedste kvindelige birolle

Mary J. Blige - Mudbound

Allison Janney - I, Tonya

Leslie Manville - Phantom Thread

Laurie Metcalf - Lady Bird

Octavia Spencer - The Shape of Water'

Bedste mandlige birolle

Willem Dafoe - The Florida Project

Woody Harrelson - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Richard Jenkins - The Shape of Water

Christopher Plummer - All the Money in the World

Sam Rockwell - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Bedste visuelle effekter

Blade Runner 2049

Guardians of the Galaxy Vol. 2

Kong: Skull Island

Star Wars: The Last Jedi

War for the Planet of the Apes

Samtlige nominerede kan ses på oscars.org.

Kommentarer

Oscar-nomineringerne 2018: Dansker nomineret, og "The Shape of Water" fører feltet

  • ★★★★★★0

    Håber du vil elske den så, Babo! Jeg synes den startede ud som et nogenlunde habilt Amelie rip-off, og udviklede sig til en helt standard Del Toro film på godt og ondt. Ligesom med mange af mandens andre film, tænkte jeg under rulleteksterne “gid den mand snart får lavet en Lovecraft-film”, og glemte alt om det, jeg lige havde set. Men den er virkelig flot. Den ros skal den sgu ha’!

    Er den ikke også en form for hyldest til gamle klassiske horrorfilm og i særdeleshed The Creature From The Black Lagoon?

    T. Nielsen23-01-18 17:20

  • ★★★★★★0

    Jeg er ikke så tit enig med ham tror jeg, dømt ud fra FB :)

    Har du ham på Facebook da? Ellers er det da et MEGET spinkelt grundlag du dømmer ud fra, for jeg taler sjældent film med ham over fjæsen, så hvad du har set der ved jeg ikke? 

    T. Nielsen23-01-18 17:23

  • ★★★★★1

    Den danske dokumentar Aleppo's sidste mænd er også med Rasmus! 

    Vildt med Shape of Water! Den film er overrated og fungerer slet ikke...

    Den er hermed føjet til nyheden :)

    chandler7523-01-18 17:33

  • 1

    Det mest påfaldende er Michael Giacchinos manglende nominering for det fantastiske score til “War for the Planet of the Apes”. Fire-fem niveauer højere end Hans Zimmers’ ikke-score til Dunkirk. Trist.

    Daniel Sarup23-01-18 17:39

  • ★★★★0

    Har du ham på Facebook da? Ellers er det da et MEGET spinkelt grundlag du dømmer ud fra, for jeg taler sjældent film med ham over fjæsen, så hvad du har set der ved jeg ikke? 

    Selvfølgelig er det spinkelt grundlag. Men de gange jeg har fulgt med i debatten og selv kommenteret, der var mit indtryk, at vi lå pænt fra hinanden. Som fx med Jackie. Den fandt han også røvsyg :) Jeg er ret sikkert på, at PTA's nye ikke er det. Men nu må vi se. 

    Babo23-01-18 17:42

  • ★★★★★0

    Er den ikke også en form for hyldest til gamle klassiske horrorfilm og i særdeleshed The Creature From The Black Lagoon?

    Jo, helt sikkert! Den har nogle vibes fra den tid.

    David Lund23-01-18 17:42

  • ★★★★★★0

    Selvfølgelig er det spinkelt grundlag. Men de gange jeg har fulgt med i debatten og selv kommenteret, der var mit indtryk, at vi lå pænt fra hinanden. Som fx med Jackie. Den fandt han også røvsyg :) Jeg er ret sikkert på, at PTA's nye ikke er det. Men nu må vi se. 

    Han er vild med David Lynch, det du også. Han er Kubrick fan, som du. Han er begejstret for de de film Nolan (som han har mødt) laver, det du også. Han har holdt af de fleste af PTA’s film som du. Han er desuden mindre mainstream end jeg;-)

    T. Nielsen23-01-18 17:56

    Så har det været tilfældigt med de film, jeg har kommenteret på FB under jeres snakke, som vi ikke var enige om. 

    Babo23-01-18 18:11

  • ★★★★★★0

    Så har det været tilfældigt med de film, jeg har kommenteret på FB under jeres snakke, som vi ikke var enige om. 

    Det tænker jeg....lidt! Men derfor kan man jo godt være uenige. Jeg ser selv frem til PTA’s nye, om end hans sidste var tæt på røvsyg.

    T. Nielsen23-01-18 18:32

  • ★★★★★0

    Det tænker jeg....lidt! Men derfor kan man jo godt være uenige. Jeg ser selv frem til PTA’s nye, om end hans sidste var tæt på røvsyg.

    Whaaaa?! Jeg knuselskede Inherent Vice!!

    David Lund23-01-18 18:50

  • ★★★★0

    Det tænker jeg....lidt! Men derfor kan man jo godt være uenige. Jeg ser selv frem til PTA’s nye, om end hans sidste var tæt på røvsyg.

    Jeg kunne godt lide den, men det var ikke lige TWBB eller The Master kvalitet. Jeg husker den som lidt langtrukken affære med klodset voice over og rodede plottråde, men den havde også virkelig fede momenter. Gav den 7/10. Det bliver aldrig en topfilm, men synes PTA holder en god standard. 

    Babo23-01-18 19:59

  • ★★★★★★0

    Whaaaa?! Jeg knuselskede Inherent Vice!!

    Den begyndte sådan fint, men fåååårk hvor blev den ligegyldig. Ratede den 4/10!!!

    T. Nielsen23-01-18 19:59

  • ★★★★★1

    Den begyndte sådan fint, men fåååårk hvor blev den ligegyldig. Ratede den 4/10!!!

    Shit mand!!! Godt vi ikke så den sammen. Jeg skraldgrinede det meste af tiden!

    David Lund23-01-18 20:24

  • ★★★★★★0

    Shit mand!!! Godt vi ikke så den sammen. Jeg skraldgrinede det meste af tiden!

    Måske min oplevelse så havde været bedre:-) 

    T. Nielsen23-01-18 20:32

  • 0

    Interessant, om #MeToo har haft indflydelse på Francos mangel på nomineringer. Omtalen kom på et påfaldende strategisk tidspunkt, og alle kneb gælder i Oscar-regi.

    Nah, nu skal du jo tænke på at to af de stærkeste anklager mod Franco kommer fra to tidligere kærester, som hver især ikke var tilfredse med de seksuelle ønsker han havde, mens forholdet stod på. Så hvis dette har påvirket Oscar-nomineringen, er det vel egentlig fair nok ... eller en smule fair ... en lillebitte smule, altså hypotetisk set ... meget strengt taget ..... måske ... tror jeg nok ...

    Og da #Metoo-bevægelsen er en bevægelse imod seksuel chikane og misbrug på arbejdspladsen, aktuelt særligt den arbejdsplads som filmindustrien er, er det jo meget, meget relevant at inddrage historier fra parforhold (hvor fyren gerne vil have kæresten til at gøre noget særligt for ham; noget som hun ikke lige synes hun har lyst til) ... altså hypotetisk set ... meget strengt taget ... måske ... tror jeg nok ...

    B(ack agai)N23-01-18 20:36

  • ★★★★0

    Måske min oplevelse så havde været bedre:-) 

    Måske med en 'Søren special' ;)

    Babo23-01-18 20:40

  • ★★★★★★2

    @BN Og der var anklager mod begge Franco-brødre længe før #metoo

    Zero Cool23-01-18 20:55

  • ★★★★★★3

    Nu synes jeg lige, man skal lade være med at udtale sig om noget, man ikke ved noget om...

    Måske ville kvinderne have hævn og ødelægge Oscar-chancerne, måske var det bare på det tidspunkt, de havde lyst til at stå frem...ingen ved det, så det er tosset at spekulere både for og imod.

    Back on topic:

    Jeg har kun fået set Dunkirk og Mudbound af filmene, og jeg har Get Out på hylden. Med studie, lektier, et minijob og baby kan jeg dog slet ikke overskue at skulle tage i biffen, så når desværre ikke at få set flere film. 

    Men Lady Bird og Call Me By Your Name er de to, jeg helst vil se, og selvfølgelig også Three Billboards. Resten kan vente til en fysisk udgivelse eller Netflix. PTA laver generelt gode film, men det er kun Magnolia, jeg er helt vildt med. 

    Guldager23-01-18 21:05

  • 0

    @BN Og der var anklager mod begge Franco-brødre længe før #metoo

    Som førte til hvilke domme?

    Og er man i Metoo-sammenhæng skyldig indtil andet er bevist? Folk behøver bare at skrive noget smuds på de sociale medier - og straks kendes man skyldig i offentligheden og lukkes ud i kulden.

    En af de tidligere anklager mod Franco drejede sig i øvrigt om kontakt med en 17-årig. Der er næppe nogen i DK der ville hæve et øjenbryn over dette. Men det gør DU måske?

    Som Dolphinfriendly også påpeger: Timingen af de nye anklager er påfaldende.

    B(ack agai)N23-01-18 21:22

  • 0

    Nu synes jeg lige, man skal lade være med at udtale sig om noget, man ikke ved noget om...

    Måske ville kvinderne have hævn og ødelægge Oscar-chancerne, måske var det bare på det tidspunkt, de havde lyst til at stå frem...ingen ved det, så det er tosset at spekulere både for og imod.

    Back on topic:

    Jeg har kun fået set Dunkirk og Mudbound af filmene, og jeg har Get Out på hylden. Med studie, lektier, et minijob og baby kan jeg dog slet ikke overskue at skulle tage i biffen, så når desværre ikke at få set flere film. 

    Men Lady Bird og Call Me By Your Name er de to, jeg helst vil se, og selvfølgelig også Three Billboards. Resten kan vente til en fysisk udgivelse eller Netflix. PTA laver generelt gode film, men det er kun Magnolia, jeg er helt vildt med. 

    Hvad to af anklagerne angår, ved vi faktisk NOK.

    Lad mig understrege, at jeg tror, at det, som Francos to tidligere kærester fortæller, er sandt. Jeg tror, at disse ting virkelig har fundet sted. ... Men hvad har et kærestepars problemer m.h.t. den enes seksuelle ønsker at gøre med sexchikane på arbejdspladsen, mellem fremmede (forstået som ikke-par); jævnfør Time's Up-bevægelsens formål?

    INTET.

    B(ack agai)N23-01-18 21:28

  • ★★★★★★0

    Måske med en 'Søren special' ;)

    :)

    T. Nielsen23-01-18 21:45

  • ★★★★★★2

    ...

    Zero Cool23-01-18 22:37

  • ★★★★★★1

    ...

    Jeg er fuldstændig enig!

    T. Nielsen23-01-18 22:45

  • ★★★★★★2

    BN - jeg forstår ikke dit formål med dine indlæg... 

    Guldager23-01-18 23:11

  • 0

    BN - jeg forstår ikke dit formål med dine indlæg... 

    Men formålet med indlæggene fra Dolphinfriendly, Nighthawk og Kruse forstår du godt?

    Ligesom dem stiller jeg mig bare kritisk overfor #metoo-bevægelsens indflydelse på såvel Oscar-nomineringerne som selve Oscar-showet. Og da det er kommet frem, at to af anklagerne er eks-kærester til James Franco, udtrykker jeg kritik af, at intern uenighed i et parforhold rent faktisk nu er med til at påvirke hvem der skal have priser for deres film. Det er da langt ude!

    Men nu ved jeg godt, jeg ikke tilhører den populære elite herinde; den lille, lukkede kreds der gerne vil bestemme hvad der må skrives og tales om. Deraf standardsvarene og standard-kommentarerne fra Bruno, T. Nielsen og dig selv. Det er så dybt forudsigeligt.

    B(ack agai)N24-01-18 03:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen