Øv! Ingen Oscars til Danmark, da "CODA" vandt Bedste film – og Will Smith gav Chris Rock en chokerende lussing

På trods af hele fem flotte Oscar-nomineringer måtte Danmark gå tomhændet hjem fra Hollywoods største award show.

Den danske, animerede dokumentar "Flugt" vil for evigt stå i historiebøgerne som den første film, der blev Oscar-nomineret samtidigt i kategorierne Bedste internationale film, Bedste animationsfilm og Bedste dokumentarfilm.

Men her i nat, amerikansk tid, blev Jonas Poher Rasmussens allerede prisbelønnede film altså overhalet i netop de tre kategorier af hhv. forhåndsfavoritterne "Drive My Car", "Encanto" og "Summer of Soul (...Or, When the Revolution Could Not Be Televised)".

Se også: "At være flygtning er ikke en identitet, det er et livsvilkår" - interview med instruktøren bag "Flugt"

Derudover tabte den danske kortfilm "On My Mind" – nøjagtigt som bookmakerne og undertegnede spåede – til "The Long Goodbye", som er forfattet og produceret af "Sound of Metal"-stjernen Riz Ahmed.

Og den danske filmfotograf Dan Laustsen ("The Shape of Water") fik desværre heller ikke en af de prestigefyldte statuetter med hjem – i stedet blev "Dune" hædret for sin billedside. Laustsen var nomineret for sin indsats bag kameraet på Guillermo del Toros "Nightmare Alley".

Netop "Dune" blev årets helt store Oscar-sluger med hele seks priser på samvittigheden: Bedste fotografering, Bedste lyd, Bedste musik, Bedste filmklipning, Bedste scenografi og Bedste visuelle effekter.

"Dune" blev dog ikke kåret til Årets film – hovedprisen gik til det følelsesladede drama "CODA", som op til showet lå side om side med "The Power of the Dog" i Oscar-kapløbet. Således har en streaming-titel for første gang nogensinde vundet den helt store Oscar-pris.

Den nymodens western "The Power of the Dog" måtte nøjes med en sejr i kategorien Bedste instruktør: Jane Campion ("The Piano") blev således filmhistoriens blot tredje kvindelige Oscar-belønnede instruktør og i øvrigt den anden i streg ovenpå "Nomadland"-instruktøren Chloé Zhaos sejr sidste år.

Og det lykkedes søreme Zack Snyders talstærke fans at sikre, at instruktørens actionfyldte zombiefilm, "Army of the Dead", endte som den første vinder af Oscar-showets nye og såkaldte Fan-Favorite Award.

Læs også: Zack Snyder kæmper for at få "Army of the Dead" Oscar-nomineret

Derudover vandt superstjernen Will Smith sin første Oscar (ovenpå to tidligere nomineringer) for sin indsats som Williams-søstrenes far, Richard Williams, i det autentiske sportsdrama "King Richard".

Smith var også involveret i showets – og nok et af hele Oscar-historiens – mest ubehagelige, uventede øjeblikke, da komikeren Chris Rock leverede en joke om Smiths hustru, Jada Pinkett Smith – nærmere bestemt en joke om hendes korte hår, som Pinkett Smith selv har trimmet ned, fordi hun lider af pletskaldethed. Derefter gik Smith op på scenen og slog Rock i ansigtet, før Smith skrålede "hold min kones fucking navn ud af din mund!" Få minutter senere røg tv-signalet i et kort stykke tid – muligvis mens en form for fredspibe blev fundet frem i Dolby Theatre.

I sin lange, stærke takketale undskyldte en tårevædet Smith også for sit udbrud – dog uden at undskylde personligt til Chris Rock.

Og tredje gang var også lykkens gang for Jessica Chastain, der blev hyldet for sin præstation i "The Eyes of Tammy Faye".

Årets birolle-vindere var hhv. Ariana DeBose ("West Side Story") og Troy Kotsur ("CODA").

Herunder kan I se en komplet liste over årets Oscar-vindere i samtlige kategorier – vinderne er markeret med fed og kursiv:

Bedste lyd

  • "Dune," Mac Ruth, Mark Mangini, Theo Green, Doug Hemphill og Ron Bartlett
  • "Belfast," Denise Yarde, Simon Chase, James Mather og Niv Adiri
  • "No Time to Die," Simon Hayes, Oliver Tarney, James Harrison, Paul Massey og Mark Taylor
  • "The Power of the Dog," Richard Flynn, Robert Mackenzie og Tara Webb
  • "West Side Story," Tod A. Maitland, Gary Rydstrom, Brian Chumney, Andy Nelson og Shawn Murphy

Bedste korte dokumentar

  • "The Queen of Basketball," Ben Proudfoot
  • "Audible," Matt Ogens og Geoff McLean
  • "Lead Me Home," Pedro Kos og Jon Shenk
  • "Three Songs for Benazir," Elizabeth Mirzaei og Gulistan Mirzaei
  • "When We Were Bullies," Jay Rosenblatt

Bedste animerede kortfilm

  • "The Windshield Wiper," Alberto Mielgo og Leo Sanchez
  • "Affairs of the Art," Joanna Quinn og Les Mills
  • "Bestia," Hugo Covarrubias og Tevo Díaz
  • "Boxballet," Anton Dyakov
  • "Robin Robin," Dan Ojari og Mikey Please

Bedste live-action-kortfilm

  • "The Long Goodbye," Aneil Karia og Riz Ahmed
  • "Ala Kachuu – Take and Run," Maria Brendle og Nadine Lüchinger
  • "The Dress," Tadeusz Łysiak og Maciej Ślesicki
  • "On My Mind," Martin Strange-Hansen og Kim Magnusson
  • "Please Hold," K.D. Dávila og Levin Menekse

Bedste musik

  • "Dune," Hans Zimmer
  • "Don’t Look Up," Nicholas Britell
  • "Encanto," Germaine Franco
  • "Parallel Mothers," Alberto Iglesias
  • "The Power of the Dog," Jonny Greenwood

Bedste filmklipning

  • "Dune," Joe Walker
  • "Don’t Look Up," Hank Corwin
  • "King Richard", Pamela Martin
  • "The Power of the Dog," Peter Sciberras
  • "Tick, Tick…Boom!" Myron Kerstein og Andrew Weisblum

Bedste scenografi

  • "Dune," Patrice Vermette og Zsuzsanna Sipos
  • "Nightmare Alley," Tamara Deverell og Shane Vieau
  • "The Power of the Dog," Grant Major og Amber Richards
  • "The Tragedy of Macbeth," Stefan Dechant og Nancy Haigh
  • "West Side Story," Adam Stockhausen og Rena DeAngelo

Bedste makeup

  • "The Eyes of Tammy Faye," Linda Dowds, Stephanie Ingram og Justin Raleigh
  • "Coming 2 America," Mike Marino, Stacey Morris og Carla Farmer
  • "Cruella," Nadia Stacey, Naomi Donne og Julia Vernon
  • "Dune," Donald Mowat, Love Larson og Eva von Bahr
  • "House of Gucci," Göran Lundström, Anna Carin Lock og Frederic Aspiras

Bedste kvindelige birolle

  • Jessie Buckley ("The Lost Daughter")
  • Ariana DeBose ("West Side Story")
  • Judi Dench ("Belfast")
  • Kirsten Dunst ("The Power of the Dog")
  • Aunjanue Ellis ("King Richard")

BeDstE filmfotografering

  • "Dune," Greig Fraser
  • "Nightmare Alley," Dan Laustsen
  • "The Power of the Dog," Ari Wegner
  • "The Tragedy of Macbeth," Bruno Delbonnel
  • "West Side Story," Janusz Kaminski

Bedste visuelle effekter

  • "Dune," Paul Lambert, Tristan Myles, Brian Connor og Gerd Nefzer
  • "Free Guy," Swen Gillberg, Bryan Grill, Nikos Kalaitzidis og Dan Sudick
  • "No Time to Die," Charlie Noble, Joel Green, Jonathan Fawkner og Chris Corbould
  • "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings," Christopher Townsend, Joe Farrell, Sean Noel Walker og Dan Oliver
  • "Spider-Man: No Way Home," Kelly Port, Chris Waegner, Scott Edelstein og Dan Sudick

Bedste animationsfilm

  • "Encanto," Jared Bush, Byron Howard, Yvett Merino og Clark Spencer
  • "Flugt," Jonas Poher Rasmussen, Monica Hellström, Signe Byrge Sørensen og Charlotte De La Gournerie
  • "Luca," Enrico Casarosa og Andrea Warren
  • "The Mitchells vs. the Machines," Mike Rianda, Phil Lord, Christopher Miller og Kurt Albrecht
  • "Raya and the Last Dragon," Don Hall, Carlos López Estrada, Osnat Shurer og Peter Del Vecho

Bedste mandlige birolle

  • Ciarán Hinds ("Belfast")
  • Troy Kotsur ("CODA")
  • Jesse Plemons ("The Power of the Dog")
  • J.K. Simmons ("Being the Ricardos")
  • Kodi Smit-McPhee ("The Power of the Dog")

Bedste internationale film

  • "Drive My Car" (Japan)
  • "Flugt" (Danmark)
  • "The Hand of God" (Italien)
  • "Lunana: A Yak in the Classroom" (Bhutan)
  • "Verdens værste menneske" (Norge)

Bedste kostumier

  • "Cruella," Jenny Beavan
  • "Cyrano," Massimo Cantini Parrini og Jacqueline Durran
  • "Dune," Jacqueline West og Robert Morgan
  • "Nightmare Alley," Luis Sequeira
  • "West Side Story," Paul Tazewell

Bedste originale manuskript

  • "Belfast," Kenneth Branagh
  • "Don’t Look Up," manuskript af Adam McKay; historie af Adam McKay og David Sirota
  • "King Richard," Zach Baylin
  • "Licorice Pizza," Paul Thomas Anderson
  • "The Worst Person in the World," Eskil Vogt og Joachim Trier

Bedste adapterede manuskript

  • "CODA," Siân Heder
  • "Drive My Car," Ryusuke Hamaguchi og Takamasa Oe
  • "Dune," Jon Spaihts, Denis Villeneuve og Eric Roth
  • "The Lost Daughter," Maggie Gyllenhaal
  • "The Power of the Dog," Jane Campion

Bedste dokumentarfilm

  • "Ascension," Jessica Kingdon, Kira Simon-Kennedy og Nathan Truesdell
  • "Attica," Stanley Nelson og Traci A. Curry
  • "Flugt," Jonas Poher Rasmussen, Monica Hellström, Signe Byrge Sørensen og Charlotte De La Gournerie
  • "Summer of Soul (…Or, When the Revolution Could Not Be Televised)," Ahmir "Questlove" Thompson, Joseph Patel, Robert Fyvolent og David Dinerstein
  • "Writing With Fire," Rintu Thomas og Sushmit Ghosh

Bedste sang

  • "Be Alive" fra "King Richard," Dixson og Beyoncé Knowles-Carter
  • "Dos Oruguitas" fra "Encanto," Lin-Manuel Miranda
  • "Down To Joy" fra "Belfast," Van Morrison
  • "No Time To Die" fra "No Time to Die," Billie Eilish og Finneas O’Connell
  • "Somehow You Do" fra "Four Good Days," Diane Warren

Bedste instruktør

  • Kenneth Branagh ("Belfast")
  • Ryûsuke Hamaguchi ("Drive My Car")
  • Paul Thomas Anderson ("Licorice Pizza")
  • Jane Campion ("The Power of the Dog")
  • Steven Spielberg ("West Side Story")

Bedste mandlige hovedrolle

  • Javier Bardem ("Being the Ricardos")
  • Benedict Cumberbatch ("The Power of the Dog")
  • Andrew Garfield ("Tick, Tick … Boom!")
  • Will Smith ("King Richard")
  • Denzel Washington ("The Tragedy of Macbeth")

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Jessica Chastain ("The Eyes of Tammy Faye")
  • Olivia Colman ("The Lost Daughter")
  • Penélope Cruz ("Parallel Mothers")
  • Nicole Kidman ("Being the Ricardos")
  • Kristen Stewart ("Spencer")

Bedste film

  • "Belfast," Laura Berwick, Kenneth Branagh, Becca Kovacik og Tamar Thomas
  • "CODA," Philippe Rousselet, Fabrice Gianfermi og Patrick Wachsberger
  • "Don’t Look Up," Adam McKay og Kevin Messick
  • "Drive My Car," Teruhisa Yamamoto
  • "Dune," Mary Parent, Denis Villeneuve og Cale Boyter
  • "King Richard," Tim White, Trevor White og Will Smith
  • "Licorice Pizza," Sara Murphy, Adam Somner og Paul Thomas Anderson
  • "Nightmare Alley," Guillermo del Toro, J. Miles Dale og Bradley Cooper
  • "The Power of the Dog," Jane Campion, Tanya Seghatchian, Emile Sherman, Iain Canning og Roger Frappier
  • "West Side Story," Steven Spielberg og Kristie Macosko Krieger

Kommentarer

Øv! Ingen Oscars til Danmark, da "CODA" vandt Bedste film – og Will Smith gav Chris Rock en chokerende lussing

  • ★★★★0

    Det lyder, som om der har været noget beef i forvejen. Læste på Variety:

    But Smith’s tensions with Rock go back several years. At the Rock-hosted telecast in 2016, the comic cracked wise about Pinkett’s decision to boycott the Oscars because of the lack of diversity of its nominees. It was also the year in which her husband was overlooked for his acclaimed turn in “Concussion.”  “Jada boycotting the Oscars is like me boycotting Rihanna’s panties,” Rock joked. “I wasn’t invited!”  Rock has toured with his standup act over the years, and multiple sources share that the comedian has made jokes about Pinkett Smith during his shows, angering Smith. The “G.I. Jane” crack on Sunday about Pinkett Smith’s shaved head appeared to have pushed Smith over the edge.

    chandler7529-03-22 11:29

  • ★★★★0

    undskyldning kom

    www.npr.org/2022/03/28/1089360891/will-smith-apology-chris-rock-oscars-slap

    Babo29-03-22 18:53

  • 1

    Synes egentlig du summerer det ganske pænt op - Smith morer sig tydeligt, indtil fruen tydeligvis ikke gør.

    Og i den situation frygter han fruen mere end alt andet - hvilket viser at de har et sygeligt forhold - hvor han kører helt ude på kanten.

    Det er sjovt, det er lidt samme tanke jeg har haft, desværre. Men deres udtalelser igennem tiden, har ikke gjort deres sag bedre. Det er nord, syd, øst, vest. 

    Så et interview den anden dag, med Will Smith, ift. "Oscars So White", hvor Jada der var en af de første kritikere (hvis ikke den første). Han fortæller, at hun aldrig informerede ham, at hun gik offentlig med kritikken. Han indrømmer også, at en "heads up" havde været rart. 

    I resten af interviewet ligner og lyder han mere som en, der er der, som en støtte til sin kone, end selve sagen. Og der er jo ingen tvivl om, at hans vingefang ift. at få budskabet ud, er større end Jadas. 

    Selve budskabet skal ikke høre nogen kritik herfra, men mere hendes måde at håndtere det på, og hvordan han ender som en fod-soldat - lidt i hendes favør. Som måske også er det, som nogen tolker ift. seancen til Oscarshowet. 

    Ligner virkelig, at hun kan manipulere ham. Og at forholdet ikke er skide sundt. 

    Til deres round table talk, eller hvad det hed, lignede Will Smith også ofte en totalt kuet mand. 

    Gladiator29-03-22 19:50

  • ★★★★★★0

    Det er sjovt, det er lidt samme tanke jeg har haft, desværre. Men deres udtalelser igennem tiden, har ikke gjort deres sag bedre. Det er nord, syd, øst, vest. 

    Så et interview den anden dag, med Will Smith, ift. "Oscars So White", hvor Jada der var en af de første kritikere (hvis ikke den første). Han fortæller, at hun aldrig informerede ham, at hun gik offentlig med kritikken. Han indrømmer også, at en "heads up" havde været rart. 

    I resten af interviewet ligner og lyder han mere som en, der er der, som en støtte til sin kone, end selve sagen. Og der er jo ingen tvivl om, at hans vingefang ift. at få budskabet ud, er større end Jadas. 

    Selve budskabet skal ikke høre nogen kritik herfra, men mere hendes måde at håndtere det på, og hvordan han ender som en fod-soldat - lidt i hendes favør. Som måske også er det, som nogen tolker ift. seancen til Oscarshowet. 

    Ligner virkelig, at hun kan manipulere ham. Og at forholdet ikke er skide sundt. 

    Til deres round table talk, eller hvad det hed, lignede Will Smith også ofte en totalt kuet mand. 

    Trist - men også svært med familie han heller ikke har lyst til at slippe.

    Wayne29-03-22 20:51

  • 0

    Det er sjovt, det er lidt samme tanke jeg har haft, desværre. Men deres udtalelser igennem tiden, har ikke gjort deres sag bedre. Det er nord, syd, øst, vest. 

    Så et interview den anden dag, med Will Smith, ift. "Oscars So White", hvor Jada der var en af de første kritikere (hvis ikke den første). Han fortæller, at hun aldrig informerede ham, at hun gik offentlig med kritikken. Han indrømmer også, at en "heads up" havde været rart. 

    I resten af interviewet ligner og lyder han mere som en, der er der, som en støtte til sin kone, end selve sagen. Og der er jo ingen tvivl om, at hans vingefang ift. at få budskabet ud, er større end Jadas. 

    Selve budskabet skal ikke høre nogen kritik herfra, men mere hendes måde at håndtere det på, og hvordan han ender som en fod-soldat - lidt i hendes favør. Som måske også er det, som nogen tolker ift. seancen til Oscarshowet. 

    Ligner virkelig, at hun kan manipulere ham. Og at forholdet ikke er skide sundt. 

    Til deres round table talk, eller hvad det hed, lignede Will Smith også ofte en totalt kuet mand. 

    Meget peger på at Jada er en rødglødende narcissist. Ikke at Will ikke også har nogle stærke træk, men det er tydeligvis ikke hende, der bliver kørt over ende i forholdet. Man må håbe at børnene ikke har taget alt meget skade af deres forældre og området. Alt ved moderne Hollywood er falsk og infiltreret af store mængder grådige fjolser og narcissister, som er hovedårsagen til at stedet er indspist, åndsforladt og er i en nedadgående spiral, som er tvivlsomt vender. Når skuden engang er sunket og andre etableret, kan vi film-elskere forhåbentligt få ordentlig kvalitet igen for en tid. Hov det stak af.... 

    Bobby Long30-03-22 17:39

  • 1

    Hollywood er falsk og infiltreret af store mængder grådige fjolser og narcissister,

    Det har altid været tilfældet i Hollywood, så jeg forkortede lige sætningen for dig.

    Lord Nikon30-03-22 18:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen