Paramount-chef: Flere nye "Star Trek"-film er på vej

Chefen for filmselskabet afslører bl.a, at den allerførste "Star Trek"-animationsfilm er på tegnebrættet.

"Star Trek"-franchisen oplever (og har længe oplevet) en rivende udvikling. Forleden var der amerikansk tv-premiere på animationsserien "Star Trek: Prodigy" – den vel at mærke tiende tv-serie med "Star Trek" i navnet.

Derudover er yderligere to tv-serier på trapperne samt nye sæsoner af serierne "Star Trek: Discovery", "Star Trek: Picard" og "Star Trek: Lower Decks", som alle udkommer de kommende måneder på diverse streamingtjenester.

Til gengæld er franchisen stagneret lidt på filmfronten. Det er godt fem år siden, at "Star Trek Beyond" udkom i biffen, og selvom bl.a. selveste Quentin Tarantino og "Legion"-skaberen Noah Hawley har arbejdet på idéer til nye "Star Trek"-spillefilm, så er ingen af projekterne kommet ud af starthullerne.

Se også: EKSKLUSIVT: Moovy TV møder "Star Trek Beyond"-holdet!

Det kom dog for nylig frem, at J.J. Abrams ("Star Wars: The Rise of Skywalker") og "WandaVision"-instruktøren Matt Shakman arbejder på en ny "Star Trek"-film, der efter planen warper ind i biograferne i juni 2023.

Og i et nyt The Hollywood Reporter-interview med sci-fi-franchisens kreative chef, Alex Kurtzman, og den nye chef for filmselskabet Paramount Pictures, Brian Robbins, afslører d'herrer, at der er endnu mere "Star Trek" på vej til det hvide lærred.

Det er bl.a. arbejdet på animationsserien "Star Trek: Prodigy", der har overbevist begge mænd om, at der endelig skal laves en "Star Trek"-animationsfilm. Om den film også kommer til at omhandle det ungdommelige crew fra netop dén serie er endnu uvist.

Læs også: Film om "Star Trek"-skaberen Gene Roddenberry er på vej

"Der er ingen tvivl om," fastslår Robbins, "at biograffilm er den store ledestjerne, der giver liv til franchises. Vi arbejder på sagen på adskillige fronter. Det, som franchisen gør næste gang i biografen, bliver altafgørende for franchisens overordnede helbred."

Robbins antyder også, at nogle af de kommende film har tilknytning til de mange tv-serier, som lever i øjeblikket på diverse streamingtjenester, mens andre af filmene er mere enkeltstående "Star Trek"-fortællinger.

Der er altså stadig masser af uvished omkring fremtidens mange potentielle "Star Trek"-spillefilmsprojekter, og vi ved heller ikke, om vi får lov til at se Enterprise-besætningen fra de tre seneste spillefilm igen. Forhåbentlig bliver vi snart klogere på sagen.

Moovy TV mødte i øvrigt holdet bag "Star Trek Beyond" tilbage i 2016. Du kan se de eksklusive interviews her:

Kommentarer

Paramount-chef: Flere nye "Star Trek"-film er på vej

  • ★★★★★★0

    Selv om du er megafan Johan, bliver du så ikke også lidt udmattet af alle disse kommende ST serier og film? Kan det ikke føles lidt, som om produktet risikerer at blive udvandet? Jeg ved godt, at i et univers som det Trekkiske, der burde være uendelige muligheder for at fortælle alle typer af historier, men alligevel? Findes der i øvrigt noget der hedder Star Trek: Settlers? Ellers burde vi to sidde os sammen og give et pitch til universets bagmænd;-P

    T. Nielsen30-10-21 13:54

  • ★★★★★★1

    Endeligt ST Nyt :-)

    Wayne30-10-21 19:59

  • ★★★★★★0

    Endeligt SM Nyt :-)

    Er du sikker på, du er på den rette hjemmeside?

    T. Nielsen30-10-21 20:10

  • ★★★★★★0

    Er du sikker på, du er på den rette stemmeside?

    Valget er først den 16 november…

    Wayne31-10-21 01:40

  • ★★★★★★0

    Valget er først den 16 november…

    hvilket valg?

    T. Nielsen31-10-21 02:42

  • ★★★★★★1

    hvilket valg?

    Om der skal bestilles billetter til Ghostbusters Afterlife

    Wayne31-10-21 09:41

  • ★★★★★★1

    Om der skal bestilles billetter til Ghostbusters Afterlife

    Ahh klart:-D

    T. Nielsen31-10-21 09:42

  • ★★★★★★0

    Ahh klart:-D

    Så skal du nok stoppe lidt flere kartofler i den suppe ;-D

    Wayne31-10-21 10:21

  • ★★★★★★0

    Så skal du nok stoppe lidt flere kartofler i den suppe ;-D

    Tosse….Ser du egentlig ST af nogen art?

    T. Nielsen31-10-21 10:26

  • ★★★★★★1

    Tosse….Ser du egentlig ST af nogen art?

    Jeg var kæmpe fan af den oprindelige serie, som jeg har set det meste af på tysk.

    Og har set de fleste med Patrick Stewart ved roret - samt biofilmene med Chris Pine - ikke så meget af resten.

    Wayne31-10-21 10:33

  • ★★★1

    Jeg var kæmpe fan af den oprindelige serie, som jeg har set det meste af på tysk.

    Og har set de fleste med Patrick Stewart ved roret - samt biofilmene med Chris Pine - ikke så meget af resten.

    ENERGIE! ♥

    Gasivodo31-10-21 13:31

  • ★★★★★★1

    ENERGIE! ♥

    Ja det var stort ;-D

    Wayne31-10-21 16:51

  • ★★★1

    Ja det var stort ;-D

    RTL?

    Gasivodo 1-11-21 00:49

  • ★★★★★★0

    RTL?

    ARD, ZDF, NRD, Sat1, Pro7,WDR - jeg kan sgutte huske kanalen :-)

    Med en dansk kanal, med prøvebillede 10 timer i døgnet - så var det et nemt valg at se tysk tv.

    Wayne 1-11-21 01:49

  • 0

    RTL viste hvert fald Tng for efterhånden rigtig rigtig mange år siden :)

    Geekalot 1-11-21 06:25

  • ★★★★★★1

    Wayne er så gammel, at han så det FØR RTL blev opfundet;)

    T. Nielsen 1-11-21 07:26

  • ★★★★★★1

    Wayne er så gammel, at han så det FØR RTL blev opfundet;)

    Det er sgu ikke engang løwn :-D

    RTL er fra 1984 - og jeg så det allerede fra engang i 70'erne

    Wayne 1-11-21 08:03

  • ★★★★★★1

    Det er sgu ikke engang løwn :-D

    RTL er fra 1984 - og jeg så det allerede fra engang i 70'erne

    I know, for du så det samtidig med mig:D

    T. Nielsen 1-11-21 08:54

  • ★★★★★★1

    I know, for du så der samtidig med mig:D

    <3

    Raumschiff Enterprise

    www.youtube.com/watch

    Wayne 1-11-21 08:50

  • ★★★★★★1

    <3

    Raumschiff Enterprise

    www.youtube.com/watch

    Det vækker så mange minder, at høre introen på tysk, at det er lige før jeg tror jeg foretrækker den:) Jeg var jo også kun 6-7 år måske, da jeg første gang så serien. Elskede den og det gør jeg egentlig forsat. Har også genset hele serien senere (ejer den selv på bd:)

    T. Nielsen 1-11-21 08:57

    Det er lidt som med Disney's tegnefilm - selvom der er fantastiske original stemmer, så er det den version man så det i første gang, der fungerer bedst.

    Gensyn med Star Trek blev nok også et projekt for mig selv, Anette er ikke nem at trække i retning af Sci-Fi, genrelt - og næppe noget fra dengang :-)

    Wayne 1-11-21 09:12

    Sådan er min Anette også:)

    T. Nielsen 1-11-21 09:13

  • ★★★★★1

    Selv om du er megafan Johan, bliver du så ikke også lidt udmattet af alle disse kommende ST serier og film? Kan det ikke føles lidt, som om produktet risikerer at blive udvandet? Jeg ved godt, at i et univers som det Trekkiske, der burde være uendelige muligheder for at fortælle alle typer af historier, men alligevel? Findes der i øvrigt noget der hedder Star Trek: Settlers? Ellers burde vi to sidde os sammen og give et pitch til universets bagmænd;-P

    Jeg var heeeelt sikkert ængstelig og skeptisk ved tanken for nogle år siden. Men ovenpå 12 år uden noget nyt "Star Trek" på tv har jeg en fest i øjeblikket, fordi selvom "Discovery" kom liiidt skævt fra start (og den første sæson af "Picard" skuffede, men stadig havde store lyspunkter), så er den nye stribe serier alle så herligt forskelligartede og kvaliteten generelt så højt (animationsserien "Lower Decks" er simpelthen sublim, og "Prodigy" får fantastiske anmeldelser netop nu i USA), at det lykkeligvis ikke føles som et trættende bombardement af det samme indhold om og om igen - der skal fx ikke død og pine altid være en ung, fremadstræbende jedi, der undervises af en gammel jedi med et lyssværd, og som skal bekæmpe et ondt imperium med tie fighters og store rumskibe/rumstationer med supervåbner.

    Jeg er dog lidt nervøs for, hvad der sker på filmfronten, fordi de tydeligvis ikke har nogen konkret plan og søsætter/dropper projekter på stribe. Men altså... hvis noget af det viser sig at være skidt, så ser jeg jo bare bort fra det. Prequel-trilogien er jo heller ikke canon ;-)

    Det var i øvrigt Sat1, der altid viste Raumschiff Enterprise (og RE: Das Nächste Jarhundert, hvilket jo giver MEGET mere mening end "The Next GENERATION" egentlig :-D), da jeg var lille. Sehr gut! Lykkeligvis fik jeg nogle norske og svenske kanaler, der også viste TNG. Sådan hjalp Trek mig også med at lære engelsk, for det var sgu lettere end at læse teksterne :-D

    The Insider 1-11-21 09:41

    Præcist sådan havde jeg det med tysk - min tysklærer var vildt imponeret over hvor hurtigt mit ordforråd blev forbedret ;-)

    Wayne 1-11-21 10:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen