Paul Greengrass laver film til Netflix om Breiviks terrorangreb i Norge

Der går efterhånden kun en håndfuld år fra terrorangreb til filmatiseringen af samme, og Paul Greengrass kaster sig som sit næste projekt nu ud i en film om Anders Behring Breiviks frygtelige terrorhandlinger i Norge i 2011, hvor 77 mennesker mistede livet.

Breivik detonerede først en bombe i Oslo, der slog otte personer ihjel, og tog derefter iklædt en politiuniform til øen Utøya, hvor en socialdemokratisk ungdomsorganisation holdt sommerlejr. Her slog han 67 hovedsageligt unge mennesker ihjel. Derudover døde to ved drukning og fald.

Udover at være kendt for sine film om Jason Bourne har Greengrass bl.a. tidligere stået bag filmen "United 93" fra 2007 om terrorangrebet 11. september 2001.

Filmen om Breiviks handlinger vil blive optaget i Norge med norske skuespillere og have et budget på 20 mio. dollars. Filmen udgives af Netflix.

Kommentarer

Paul Greengrass laver film til Netflix om Breiviks terrorangreb i Norge

  • ★★★★★0

    Jeg gør mig ikke talsmand for noget som helst. Jeg lufter min holdning. Nothing more nothing less. Mht. dødsstraf føler jeg overordnet ikke det skal være en mulighed, fordi jeg ikke tror på ondskab. I de enkelte sager skal man dog ikke kigge på de gode gerninger den tiltalte har udøvet, da det har intet at gøre med den ugerning, der er sket. Naturligvis er der dog eksempler på, at man skal etablere karaktertræk igennem tidligere handlinger. Det kan godt være, at jeg er kablet anderledes end alle andre mennesker, men for mig er det ikke en selvmodsigelse. Jeg tror ikke folk myrder bare for at være onde, og det lader da heller ikke til, at du tror det?

    Og selvfølgelig er der et hav af årsager til, at folk hoppede med på holocaust. Nu kom jeg bare med nogle eksempler. Jeg er da ked af, at du opfattede som om, at det var de eneste muligheder i mit hoved. 

    Egentlig føler jeg ikke, at jeg har kompentencen til at bedømme straffen for, hvis et menneske har taget 40-50 liv som du spørger ind til. Men jeg går stærkt ud fra, at det på ingen måde er så simpelt som at sige 5 gange livstid. Det er vel en af årsagerne man skal i retten. Alle detaljer skal frem i lyset i de enkelte sager.

    Jeg er sgu lidt i tvivl om, du bare vil diskutere for diskussionens skyld her, BN. For du antager nogle ret bizarre ting. Det kan godt være, at det er mig, der læser det helt forkert dog, men jeg synes tonen virker en smule hård, og at du bevidst misforstår mine ord.

    David Lund24-08-17 10:54

  • ★★★★0

    Hvornår bliver man egentlig "massemorder"? Er der defineret en nedre grænse?

    FBI's definition af en massemorder er en, der har dræbt fire personer eller flere indenfor kort tid, hvor en seriemorder er en, der har dræbt mindst tre personer over længere tid med en eller flere pauser i mellem. 

    thomsen24-08-17 12:32

  • 0

    Jeg gør mig ikke talsmand for noget som helst. Jeg lufter min holdning. Nothing more nothing less. Mht. dødsstraf føler jeg overordnet ikke det skal være en mulighed, fordi jeg ikke tror på ondskab. I de enkelte sager skal man dog ikke kigge på de gode gerninger den tiltalte har udøvet, da det har intet at gøre med den ugerning, der er sket. Naturligvis er der dog eksempler på, at man skal etablere karaktertræk igennem tidligere handlinger. Det kan godt være, at jeg er kablet anderledes end alle andre mennesker, men for mig er det ikke en selvmodsigelse. Jeg tror ikke folk myrder bare for at være onde, og det lader da heller ikke til, at du tror det?

    Og selvfølgelig er der et hav af årsager til, at folk hoppede med på holocaust. Nu kom jeg bare med nogle eksempler. Jeg er da ked af, at du opfattede som om, at det var de eneste muligheder i mit hoved. 

    Egentlig føler jeg ikke, at jeg har kompentencen til at bedømme straffen for, hvis et menneske har taget 40-50 liv som du spørger ind til. Men jeg går stærkt ud fra, at det på ingen måde er så simpelt som at sige 5 gange livstid. Det er vel en af årsagerne man skal i retten. Alle detaljer skal frem i lyset i de enkelte sager.

    Jeg er sgu lidt i tvivl om, du bare vil diskutere for diskussionens skyld her, BN. For du antager nogle ret bizarre ting. Det kan godt være, at det er mig, der læser det helt forkert dog, men jeg synes tonen virker en smule hård, og at du bevidst misforstår mine ord.

    Ondskab er desværre en af livets realiteter. Om man kalder det rigtigt og forkert eller godt og ondt, er egentlig underordnet. Faktum er og har der altid været en positiv-side og en negativ-side m.h.t. såvel tanker som handlinger. Og hvis en person ikke har respekt for menneskeliv og tilsidesætter en af de mest grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til liv, ved f.eks. at myrde løs blandt en gruppe unge mennesker på en ø, og han bagefter fastholder at det var det rigtige at gøre (eller endog at det var til bedste for hele Norge) og desuden tilkendegiver, at han ikke anerkender den domstol, der tager sig af sagen, så holder jeg på, at manden er gennemsyret af ondskab i en sådan grad, at det overskygger alt ved hans person, inklusiv at han måske - som et tænkt eksempel - har været sød til at hjælpe ældre damer over vejen eller har været en flink nabo eller en god kammerat.

    Jeg tror heller ikke på, at nogen som helst "myrder bare for at være onde". Det er kun på film (og i tegneserier og bøger) at onde mennesker - aka "skurkene" - sommetider godt selv ved, at de er onde, ligesom det også kun er på film at en ond person er en, der nærmest går rundt med krumbøjet ryg, hugtænder og en rungende MUHAHA-latter, mens han sender andre onde blikke og taler om onde planer. ;-)

    I virkelighedens verden er ondskab ikke nødvendigvis et MOTIV (selvom det da KAN være det hvis forbryderen drives af had og misundelse/jalousi). Nej, ondskab er oftere en dækkende beskrivelse af forbryderens HANDLING, især hvis der ikke foreligger anger eller fortrydelse, men snarere søges retfærdiggørelse og bagatellisering af handlingen, og hvis der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde. Og hvis man ovenikøbet på kold og kynisk facon har planlagt det hele meget nøje og metodisk (modsat når nogle handler i affekt eller desperation), vil jeg også betegne MOTIVET som ondt.

    Med hensyn til årsager til at folk hoppede med på Holocaust, følte jeg bare, at dette fremstod unuanceret i dit indlæg. Når jeg skriver, tager jeg udgangspunkt i det, andre (i dette tilfælde DIG) skriver, men jeg fører ofte også tankerne videre til deres yderste konsekvens, mestendels for selve perspektivets skyld.

    Og nej, jeg diskuterer ALDRIG bare for diskussionens skyld. Jeg forstår ikke, at du tilskriver mig en hård tone, eftersom jeg ikke har skrevet noget om dig SOM PERSON eller talt om hvordan du er, endsige kritiseret dig som menneske. Du har det tydeligvis sådan, at du aldrig i dit hjerte ville ønske et andet menneske død. Well, sådan har JEG det også. Så jeg finder faktisk din holdning sympatisk. Jeg har ikke bemyndigelse eller ret til til at dømme andre uværdige til livet. Heldigvis! Jeg har altid været sådan indrettet, at jeg har ønsket det bedste for mine medmennesker, herunder at forbrydere ville rette sig, angre deres handlinger og fuldstændigt skifte kurs, så de blev fredelige og lovlydige borgere. Man kan kalde det en sentimental eller godtroende holdning, men jeg ender altid med at tænke: "Åh, hvis bare de ville!" eller "Hvis bare de gjorde sådan og sådan (for deres egen og andres skyld)!" Også selvom jeg ved, at det nok ikke vil ske andet end i meget sjældne tilfælde.

    Det jeg har gjort her i tråden, er at jeg som iagttager og udenforstående har set på de myndighedspersoner, der er blevet tildelt og har påtaget sig den vanskelige og ofte utaknemmelige opgave med at fælde domme over forbrydere og udmåle straffe. Og jeg prøver at se på den HØJERE retfærdighed bag sådanne domme og afgørelser, og det selvfølgelig i relation til forbrydelsens art. Og det er her, at jeg ærligt må sige, at når det gælder sager som den med Breivik, ligger alle mine positive følelser - min sympati, medlidenhed og medfølelse o.s.v. - hos OFRENE, mens alle de negative følelser - væmmelsen og vreden - automatisk retter sig mod forbryderen. Forbrydere kan kun FORVENTE at møde vrede og væmmelse fra omverdenen, og almindelige mennesker skal bestemt ikke have dårlig samvittighed over, at deres vrede over f.eks. massemord på unge mennesker, seksuelle overgreb på børn og dødbringende bilkørsel på vejene sommetider udløser tanker eller ønsker om de hårdest mulige straffe til forbryderen/lovovertræderen. ... De fleste mennesker lader trods alt ikke vreden gå så vidt som til hævn og selvtægt, men lader myndighederne om at tage sig af retfærdighed, dom og strafudmåling. (Dette være sagt med forbehold for, at myndighederne i nogle lande begår rene justitsmord.)

    (BN)24-08-17 13:13

  • ★★★★★0

    Tror sgu bare den hårde tone, jeg tilskriver dig, er din blanding af caps, udråbstegn og enkelte ordvalg. Fedt du slet ikke mener det sådan. Skriftsprog er altid noget svært noget at tyde, så det havde nok udartet sig noget anderledes, hvis var havde snakket  om det face to face. Som jeg læser det, har vi bare to forskellige definitioner af "ondskab", men er i bund og grund enige om det meste. Tak for svaret i hvert fald =)

    David Lund24-08-17 13:38

  • 0

    Tror sgu bare den hårde tone, jeg tilskriver dig, er din blanding af caps, udråbstegn og enkelte ordvalg. Fedt du slet ikke mener det sådan. Skriftsprog er altid noget svært noget at tyde, så det havde nok udartet sig noget anderledes, hvis var havde snakket  om det face to face. Som jeg læser det, har vi bare to forskellige definitioner af "ondskab", men er i bund og grund enige om det meste. Tak for svaret i hvert fald =)

    Velbekomme. :-)

    Og ja, jeg tror også, vi i bund og grund er enige om det meste.

    (BN)24-08-17 13:47

  • ★★★★0

    De fleste kan nok godt relatere til den følelse, at Anders Breivik burde få en omgang Ramsey Bolton. Jeg siger ikke, at jeg ikke selv har følt det samme. Men som eftertænksom voksen kan jeg jo ikke lade mine følelser styre mine overbevisninger og min endelige attitude. Det er til det formål vi har den forreste del af hjernen, at analysere, tænke, rationalisere og komme frem til, hvad er gode universelle principper i et retssamfund.

    Breivik nyder selv godt af det samfund han bekæmper. Og om det ikke ydmyger ham, så ydmyger det hans intolerante ideologi og viser, at vi er større end ham, og at retfærdighed er større end had. 

    Det er jeg helt med på, og jeg ved skam godt hvorledes vores hjerner virker og til hvilket formål. :) Og jeg deler det også efterfølgende op i mit indlæg ved at skille tingene ad, så beskrivelsen af følelserne står separat fra hvordan den virkelige verden/vores retssamfund er bygget op. Jeg synes egentlig ikke der er noget forkert i at give udtryk for de følelser, og her kan jeg jo se at vi er helt enige, da jeg i øvrigt også betragter de udsagn, der er blevet tilkendegivet her og andre steder som en måde at bearbejde og kapere denne groteske og grusomme massakre på. Så selvom det umiddelbart så sådan ud til at starte med, vil jeg da lige understrege for god ordens skyld, at jeg ikke går ind for hverken tortur eller dødsstraf. I så fald ville man jo blot gøre morderen en bjørnetjeneste ved at træde i vedkommendes fodspor, hvilket vi selvfølgelig skal kunne hæve os over, selv om det immervæk er ekstremt svært at gøre i forhold til en type som Breivik.

    Både du og jeg, og alle andre fornuftigt tænkende og lovlydige borgere, kan jo sagtens se det ironiske i at Breivik nyder godt af det samfund, som han søger at bekæmpe. Men det tror jeg så til gengæld ikke han selv er i stand til. Tværtimod tror jeg, at han ser det det som endnu en sejr ud i at kunne udnytte retssamfundets love og regler til egen fordel og dermed være i stand til at få skabt opmærksomhed om sin egen person og hans vanvittige mission. Ligeledes betyder Breiviks ret til at ytre sig også, at ligesindede tosser der synes godt om hans terrorhandlinger får et forbillede, eller en helt om man vil, at se op til. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor, at han skal gives mulighed for på den måde at stå og nyde rampelyset. Og selv om du har helt ret i, at en fængselsdom frem for henrettelse understreger at vi som samfund og mennesker er større end ham og hans ideologi, ja så synes jeg stadigvæk at retfærdigheden over for ofrene samt deres efterladte er mere end svær at få øje på.

    Min grandkusine blev skudt på Utøya. Kendte hende ikke personligt, men har hilst på moren efterfølgende og hørt hvad hun har følt. 

    Jeg tror, det er vigtigt, vi ikke bare antager, at alle efterladte ønsker det samme - selv om de naturligvis alle har følt på sorg og raseri. Det er dog ingen selvfølge, at de ønsker Breivik tortureret eller død. Ej heller at de føler sig hånet af en retfærdig domsproces. Jeg tror en del af dem føler sig styrket i troen på den type frie samfund vi har, som også Arbeiderpartiets ungdom stod for (og døde for). 

    Du har helt ret i, at man ikke skal antage at alle deler de samme tanker og følelser. Og hvor mange der har ønsket ham tortureret eller henrettet, kan jeg kun gisne om. Stadig vil jeg dog mene, at det nok er flertallet der har ønsket, at han blev gemt væk i en fængselscelle og aldrig set eller hørt igen. Og jeg tror også at mange af de efterladte føler sig krænket og deres retsbevidsthed krænket, når de har hørt at han har klaget over sin mangel på menneskerettigheder. Ligegyldigt hvordan man end vender og drejer det, og selv med Arbeiderpartiets smukke og prisværdige visioner for samfundet in mente, så er det stadig grotesk og absurd at forholde sig til en koldblodig massemorders beklagelser, set i lyset af de voldelige og modbydelige handlinger han har foretaget.

    Jeg burde i bagklogskabens lys have taget en ekstra dyb vejrtrækning og tænkt mig bedre om, inden jeg skrev det jeg gjorde i starten og jeg indrømmer gerne, at jeg lader følelserne tage overhånd når særligt ekstreme tilfælde som Breivik dukker op i nyhederne. Men når pulsen lige er faldet igen, kan jeg nu sagtens se tingene fra en rationel synsvinkel og synes da også, at det er interessant at høre synspunkter som dine, selv om jeg uenig med dig på visse punkter. Jeg kan nu også til dels være stolt af vores retssystem, især set i lyset af hvordan det foregår i mange andre lande. Men dermed ikke sagt at vores retssystem fungerer problemfrit eller, at der ikke findes flere eksempler på hvor strafudmålingen slet ikke stemmer overens med den pågældende forbrydelse. Alt det er jeg bestemt ikke stolt af og finder det stærkt kritisabelt, og i den forbindelse kunne man sagens sætte spørgsmålstegn ved om vores retssystem egentlig fungerer så godt som vi går og tror. Jeg ser i hvert fald plads til forbedringer flere steder.

    NightHawk24-08-17 17:58

  • ★★★★0

    Hvis man virkelig mener at primitiv barbari er vejen frem, så det er ikke så meget jeg kan sige til det, andet end jeg da er glad for ikke at bo i et samfund som partere, radbrækker ofrene og sætter dem på hjul og stejle. Vi er da heldigvis kommet videre. Jeg fatter ikke at nogle ønsker sig tilbage til middelalderlige forhold.

    I de fleste tilfælde går jeg ud fra, at det mennesker der bliver for følsesmæssigt påvirket og så ikke tænker rationelt. 

    Nu kan jeg ikke se, om du henviser til nogen specifikt her i tråden. Men jeg skulle da mene, at de efterfølgende indlæg fra både undertegnede, Thomas Nielsen og Davenport har gjort det klart, at ingen ønsker sig tilbage til den mørke middelalder for vores retssamfund, men at vi rent faktisk ser både nuanceret og rationelt på tingene trods vores umiddelbare reaktioner/kommentarer.

    NightHawk24-08-17 18:06

  • ★★★★★★1

    Holocaust - En ond gerning, begået af gode mennesker.

                                                                  David Lund;-)

    T. Nielsen24-08-17 20:27

  • ★★★★★0

    Holocaust - En ond gerning, begået af gode mennesker.

                                                                  David Lund;-)

    Haha, kan godt se, at jeg nok bare skal holde min kæft fremover =)

    David Lund24-08-17 20:48

  • ★★★★★★0

    Haha, kan godt se, at jeg nok bare skal holde min kæft fremover =)

    Nej da:-D Det jo kun i sjov jeg skriver det, da jeg fulgte din og BN'S ordveksling.

    T. Nielsen24-08-17 20:50

  • ★★★★★0

    Holocaust - En ond gerning, begået af gode mennesker.

                                                                  David Lund;-)

    Oh shit, nu gik der "Lars von Trier i Cannes" i den.

    Lars!24-08-17 21:47

  • ★★★★★0

    David Von Trier kalder de mig!

    David Lund24-08-17 21:49

  • 0

    Troede det var Lars von Lund.

    Kyllingebenet24-08-17 21:56

  • ★★★★★0

    Jeg synes, det var et meget godt og reflekteret indlæg fra din side, NightHawk, og ja, vi virker ganske enige, men det er jo nærmest også svært andet, når vi står på den ene side, og det er Anders Breivik, som står på den anden ;) 

    Jeg kan sagtens følge, at det kan være svært at få øje på retfærdigheden fra ofrenes og de efterladtes side. Jeg er imidlertid usikker på, om det er fordi vi ikke har et godt nok retssystem. Jeg siger ikke, at retssystemet er perfekt og ikke kan forbedres, men jeg siger, at vores forventninger måske er for høje. Det er lidt i virkelighedens natur, at retfærdighed ikke kan ske fyldes efter en sådan tragedie. Det eneste retfærdige havde jo været, at Breivik gav alle de døde livet tilbage, og den går jo ikke. Hvis han kunne tvinges til det, så havde man jo gjort det. Men vi er altså begrænsede af den brutale virkelighed, at det onde, som blev gjort, ikke kan gøres om på, og her bevæger vi os nok ud i mere eksistentielle spørgsmål, som måske ultimativt er mere relevante for ofrene end "hva stiller vi op med Breivik".

    For uanset hvad vi stiller op med Breivik, så blev deres børn dræbt på Utøya. Hvor finder man da håb og trøst? Jeg har jo personligt en tro på, at Gud en dag vil gøre regnskaberne op og sætte alt rigtigt på plads, men ikke alle er så heldige at dele den overbevisning med mig. De fleste andre konkluderer vel med, at der ultimativt ikke er noget, som hedder "retfærdighed" og "uretfærdighed", men at det er noget vi selv har fundet på og bildt os ind. Men den slags snak skal måske henvises til Davenport lumre religionstråd snarere end under filmnyheder. 

    Lars!24-08-17 22:02

  • ★★★★★0

    Ja, det skal det nok. Nu ved jeg ikke hvordan du står på spørgsmålet om Himmel/Helvede i den traditionelle forstand, men der er nok ikke nogen tvivl om, at Brevik skal bruge en del af Evigheden sammen med folk som Hitler og Pol Pot ;) (Kunne iøvrigt være en spændende dokumentar!)

    En passende straf ville måske bare være at lukke ham ud i general population i fængslet? Det ville give et lidt bredere røvhul i diameter, og blå øjne på en daglig basis. Tror ikke der var nogen, der som sådan ville løfte et øjenbryn i den kontekst.. 

    davenport24-08-17 23:22

  • ★★★0

    Jeg har lidt svært ved at følge med og overskue debatten, da der bliver skrevet så meget. Skal jo også have tid til at se film :)

    Jeg hæftede mig særligt ved ét bestemt afsnit af dit indlæg, nemlig der hvor du skriver:

    "For det meste tror gerningsmanden selv at det de gør er det rigtige ellers ville de komme i konflikt med deres egen moral. Tankegangen er at selv om man begår noget der i nuet kan virke frygteligt, så er det overordnet set for det bedste."

    "Deres egen moral"? Jamen, det viser jo, at der er tale om en dybt selvisk handling, hvor ANDRES moral, herunder de af det omgivende samfund vedtagne love og regler, tilsidesættes. Her foreligger der derfor ikke et GODT motiv - nej, her er der tale om et SELVISK motiv.

    Og hvis man i øvrigt i sit sind virkelig kan retfærdiggøre mordene på en masse mennesker med, at det 'overordnet set er det for det bedste' (såsom at det er for at "redde Norge"), vil jeg da netop mene, at man må være syg i sindet, altså ligge under for en form for sindssyge eller mental brist! Ergo er det i sådan tilfælde ikke bare en skrøne, men en oplagt mulighed.

    Og nej, "de fleste af os" vil IKKE begå frygtelige handlinger under de rigtige omstændigheder - det vil kun de færreste gøre. Hvorfor? Fordi de fleste af os har en naturlig moralsk grænse, ja, besidder fornuft, omtanke og samvittighed nok til IKKE at gøre alvor af en eller anden vanvittig tanke. Og de fleste af os afholder os også fra VOLD mod andre mennesker, og da i særdeleshed ideologisk baseret vold.

    Og med hensyn til den der med, at det "overordnet set er for det bedste", må man igen spørge: Det bedste for HVEM? For gerningsmanden selv? For ofrene? Der kan ikke være tale om et godt motiv, hvis det ikke er til ALLES bedste. Og hvis en Breivik vil påstå, at "det er bedst for dig og alle andre, at du dør", er vi vist tilbage i det, der med rette må betegnes som sindssyge.

    At sige, at man 'redder Norge' ved at slå en mindre gruppe unge mennesker ihjel, har ihvertfald ikke noget med en sund og rask tankegang at gøre.

    Jeg har den opfattelse at det er en ret udbredt rationalisering. Hvis det gør det nemmere at forstå, er så er der jo også en del der mener at tortur er okay, hvis det kan rede en masse uskyldige. Det er jo grundlæggende det samme. Man gør noget ondt, som fordi man tror det er godt i sidste ende.

    Jeg kan godt forstå at du slår dig i tøjet over min påstand om at det ligger i de fleste, at begå frygtelige handlinger. Det er måske ikke behageligt at anerkende at det ligger i de fleste af os og måske også en selv. Så er det nok nemmere at udråbe disse personer som monstre eller psykisk syge.
    Det tyder bare ikke på at det er sådan det er.

    Som eksempel kan nævnes Reserve Politi Battalion 101 fra Hamburg. Det var almindelige middelalderende mænd, som var for gamle til almindelig militærtjeneste.
    Disse mænd var ikke specielt indoktrinerende, men kom alligevel til at stå få dele af myrderierne i Polen sammen med Einsatzgruppen og Trawnikimænd (slang for de såkaldte ukrainske frivillige).
    På trods af at de ved den først massakre fik valget imellem at deltage eller sige fra, så var det kun 12 ud af 500 der valgte ikke at deltage.

    Den der man at det farligt at sige fra, er en skrøne. Der er ikke belæg for at sige, at de få der sagde fra blev forfulgt. Det medførte selvfølgelig tab af privilegier og de kunne risikere at blive sendt til østfronten. Østfronten var selvfølgelig i sig selv farligt, men ikke anderledes end hvad så mange andre måtte acceptere.

    Det var nok forkert at skrive alle, det handler mere om det fælleskab eller gruppe som personen er en del af. Gerningsmanden mener uden tvivl at han gør det bedste for den gruppe som han tilhører.
    Hans egen moral er dog vigtig, for han skal dog trods alt kunne leve med hvad han har gjort. På den måde kan man også vende det på hovedet.
    Jeg husker et eksempel fra Reserve Politi Battalion 101, hvor en af gerningsmændene forklarede at han skød børnene, fordi han mente at det var for svært for dem at leve videre, når nu de havde skudt forældrene/resten af familien.
    Når han på den måde forsøgte at få en forbrydelse til at virke som en positiv medlidenhedsgerning, så har det nok handlet om at forsøge at sætte sig selv i et positivt lys overfor andre, men jeg tror også lige så meget at det handler at finde undskyldninger over for sig selv. At have mord på børn på samvittigheden er nok uden tvivl en svær byrde at bære som menneske. Så hellere lyve for sig selv. 

    Aranyhajú Nyárszépe25-08-17 00:37

  • 0

    Jeg har lidt svært ved at følge med og overskue debatten, da der bliver skrevet så meget. Skal jo også have tid til at se film :)

    Jeg har den opfattelse at det er en ret udbredt rationalisering. Hvis det gør det nemmere at forstå, er så er der jo også en del der mener at tortur er okay, hvis det kan rede en masse uskyldige. Det er jo grundlæggende det samme. Man gør noget ondt, som fordi man tror det er godt i sidste ende.

    Jeg kan godt forstå at du slår dig i tøjet over min påstand om at det ligger i de fleste, at begå frygtelige handlinger. Det er måske ikke behageligt at anerkende at det ligger i de fleste af os og måske også en selv. Så er det nok nemmere at udråbe disse personer som monstre eller psykisk syge.
    Det tyder bare ikke på at det er sådan det er.

    Som eksempel kan nævnes Reserve Politi Battalion 101 fra Hamburg. Det var almindelige middelalderende mænd, som var for gamle til almindelig militærtjeneste.
    Disse mænd var ikke specielt indoktrinerende, men kom alligevel til at stå få dele af myrderierne i Polen sammen med Einsatzgruppen og Trawnikimænd (slang for de såkaldte ukrainske frivillige).
    På trods af at de ved den først massakre fik valget imellem at deltage eller sige fra, så var det kun 12 ud af 500 der valgte ikke at deltage.

    Den der man at det farligt at sige fra, er en skrøne. Der er ikke belæg for at sige, at de få der sagde fra blev forfulgt. Det medførte selvfølgelig tab af privilegier og de kunne risikere at blive sendt til østfronten. Østfronten var selvfølgelig i sig selv farligt, men ikke anderledes end hvad så mange andre måtte acceptere.

    Det var nok forkert at skrive alle, det handler mere om det fælleskab eller gruppe som personen er en del af. Gerningsmanden mener uden tvivl at han gør det bedste for den gruppe som han tilhører.
    Hans egen moral er dog vigtig, for han skal dog trods alt kunne leve med hvad han har gjort. På den måde kan man også vende det på hovedet.
    Jeg husker et eksempel fra Reserve Politi Battalion 101, hvor en af gerningsmændene forklarede at han skød børnene, fordi han mente at det var for svært for dem at leve videre, når nu de havde skudt forældrene/resten af familien.
    Når han på den måde forsøgte at få en forbrydelse til at virke som en positiv medlidenhedsgerning, så har det nok handlet om at forsøge at sætte sig selv i et positivt lys overfor andre, men jeg tror også lige så meget at det handler at finde undskyldninger over for sig selv. At have mord på børn på samvittigheden er nok uden tvivl en svær byrde at bære som menneske. Så hellere lyve for sig selv. 

    Jeg kan kun give dig ret i det, du skriver om "at finde undskyldninger overfor sig selv" og "samvittigheden" som "en svær byrde at bære som menneske". Det viser også, at motivet eller bevæggrunden er dybt selvisk, idet gerningsmanden lukker af for empatien og tanken om, hvordan det mon føles og opleves for ofrene, og hvad disse egentlig mener om sagen. Det hele kommer til at handle om hvad der - alene set med GERNINGSMANDENS øjne - er bedst, herunder at det er bedst for ham ikke at tænke nærmere over, hvad der i virkeligheden er bedst for ofrene.

    Men nej, det ligger IKKE i de fleste af i os, men afgjort i en vis kerne af mennesker. De fleste mennesker har en velfungerende samvittighed, der får dem til at sige fra overfor forbrydelser af ovennævnte art.

    (BN)25-08-17 09:37

  • ★★★★★0

    Ja, det skal det nok. Nu ved jeg ikke hvordan du står på spørgsmålet om Himmel/Helvede i den traditionelle forstand, men der er nok ikke nogen tvivl om, at Brevik skal bruge en del af Evigheden sammen med folk som Hitler og Pol Pot ;) (Kunne iøvrigt være en spændende dokumentar!)

    Hvad som skulle ske med Breivik er jo bare den ene del af ligningen. Den anden del, som skulle være mindst lige så vigtig på Dommedag, er hvordan ofrene skulle blive kompenseret og "få sin ret", som Jesus kaldte det. "Salige er de som hungrer efter retfærdighed, for de skal mættes." 

    En passende straf ville måske bare være at lukke ham ud i general population i fængslet? Det ville give et lidt bredere røvhul i diameter, og blå øjne på en daglig basis. Tror ikke der var nogen, der som sådan ville løfte et øjenbryn i den kontekst.. 

    Er det ikke også pga den risiko at han bliver isoleret in the first place? Så ikke en gruppe fædre skal kaste sig over ham og hælde kogende vand på hans ædlere dele? 

    Lars!25-08-17 09:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen