Paul McCartney stævner ud i "Pirates of The Caribbean 5"

Sir Paul McCartney vil åbenbart ikke stå tilbage for sin musiker-kollega i The Rolling Stones, Keith Richards, når det kommer til at optræde i en film i den populære "Pirates of the Caribbean"-franchise. Ex-Beatlen optræder i fuldt pirat-kostume med tilhørende langt hår og skæg på en ny plakat, som Disney har frigivet i forbindelse med den kommende 5. film i serien med titlen "Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge". Plakaten kan ses herunder.

Det er endnu uvist, hvilken rolle den snart 75-årige rock-legende spiller i eventyret, men man må formode, at der mest af alt er tale om en cameo som i Keith Richards' tilfælde. Rullestenen gav den i en lille rolle som Kaptajn Teague, far til Jack Sparrow, i de to foregående film i serien.

Den nye film byder desuden på et gensyn med Keira Knightley som Elizabeth Swann og Orlando Bloom som Will Turner samt ikke mindst Johnny Depp som Kaptajn Jack Sparrow. Javier Bardem medvirker som Sparrows gamle nemesis, Kaptajn Salazar.

Eventyret, der instrueres af de to nordmænd Joachim Rønning og Espen Sandberg ("Kon-Tiki"), får premiere 24. maj.

Kommentarer

Paul McCartney stævner ud i "Pirates of The Caribbean 5"

  • ★★★1

    Plakaten kan ses herunder.

    Pas?

    Åkepool14-05-17 11:48

  • ★★★★1

    Plakaten kan ses herunder.

    Pas?

    Fixed :)

    Rasmus Drews14-05-17 11:58

  • ★★★1

    Thanks :)

    Åkepool14-05-17 12:00

  • 0

    Anede slet ikke han var med. Havde de ikke skrevet det på plakaten, ville jeg bestemt heller ikke kunne se det :)
    Jeg var godt nok slet skuffet over 4'eren. Men tænker jeg tilbage, så var 3'eren nok næsten værre. Ved ikke helt hvordan jeg har det med denne her.

    Nagash14-05-17 15:22

  • ★★★★0

    Anede slet ikke han var med. Havde de ikke skrevet det på plakaten, ville jeg bestemt heller ikke kunne se det :)
    Jeg var godt nok slet skuffet over 4'eren. Men tænker jeg tilbage, så var 3'eren nok næsten værre. Ved ikke helt hvordan jeg har det med denne her.

    3eren og 4'eren husker jeg også som lige dårlige. Husker dog 2eren som værende ganske ok indtil jeg genså halvdelen af den for nyligt - den er satme heller ikke særlig god. 1eren er dog fortsat fin!

    David Lund14-05-17 15:49

  • 0

    Jeg husker ellers 2'eren som næsten bedre. Men nu tør jeg næsten ikke gense den :-P

    Nagash14-05-17 19:21

  • 0

    Haha, ved ikke hvorfor, men at han er med kan jeg overhoved ikke tage seriøst. Men igen, er det mening at de her film skal tages seriøst?

    Kyllingebenet14-05-17 19:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen