Paul Rudd slutter sig til “Ghostbusters 2020”

Selveste Ant-Man er ombord på spøgelsesfilmen, der samler op på historien fra 1980'erne.

Ifølge Variety har "Ant-Man"-stjernen Paul Rudd landet en rolle som lærer i Jason Reitmans kommende "Ghostbusters"-film, der ser ud til at have fået titlen "Ghostbusters 2020".

Dermed slutter den 50-årige skuespiller sig til stjernen fra de to originale "Ghostbusters"-film, Sigourney Weaver, samt navne som Finn Wolfhard ("Stranger Things") og Mckenna Grace ("Annabelle Comes Home").

Se også: Endnu en "Ghostbusters"-veteran slutter sig til 3'eren

Der har desuden været rygter fremme om, at veteranerne Bill Murray og Dan Aykroyd fra "Ghostbusters" og "Ghostbusters II" også vender tilbage i deres ikoniske roller som hhv. Peter Venkman og Ray Stantz i den nye film.

"Ghostbusters 2020" får premiere i juli næste år.

Kommentarer

Paul Rudd slutter sig til “Ghostbusters 2020”

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen