Penelope Cruz skal spille modeikon i ny sæson af "American Crime Story"

"The People vs. O.J. Simpson: American Crime Story" vakte stor begejstring hos både publikum og anmeldere. Derfor er det ikke så mærkeligt, at hovedmanden bag, Ryan Murphy, er klar til at smede, mens jernet er varmt.

Seneste nyt er, at Penelope Cruz og Edgar Ramirez skal spille de italienske mode-excellencer Donatella og Gianni Versace i tredje sæson af serien.

Sidstnævnte Gianni var i 1997 en af i alt fem personer, der blev ofre for Andrew Cunanans mordtogt ved Miami Beach. Rollen som seriemorder er måske lidt overraskende gået til den musical-erfarne Darren Criss, som var en fast del af "Glee".

Inden Ryan Murphys "American Crime Story" tager til Miami, går turen forbi New Orleans i sæson 2, hvor den masseødelæggende orkan Katrina er omdrejningspunktet.

Både sæson 2 og 3 af antologiserien forventes at være klar til 2018.

Kommentarer

Penelope Cruz skal spille modeikon i ny sæson af "American Crime Story"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen