Peter Jackson afslører første koncept-art fra "Mortal Engines"

Peter Jackson er i samarbejde med Fran Walsh og Philippa Boyens – som han også arbejdede tæt sammen med på "Ringenes herre" og "Hobbitten" – manuskriptforfatter på filmatiseringen af science fiction-romanen "Mortal Engines" (på dansk: "Nøglen til Medusa") af Philip Reeve, og han har nu afsløret de første par kig på filmens koncept-art, der kan ses herunder.

Det bliver Peter Jacksons ven og kollega Christian Rivers, som kommer til at stå for instruktionen. Rivers har tidligere arbejdet tæt sammen med Jackson på "Hobbitten", og i 2005 fik han en Oscar for sit effektarbejde på Jacksons "King Kong". Senest var han sekundær-instruktør på "Peter og dragen".

"Mortal Engines" finder sted flere tusind år ude i fremtiden i en verden, hvor byer bliver kørt rundt på hjul, og hvor der er krig om verdens stadigt færre ressourcer. I én af disse byer møder en mand en mystisk ung kvinde udefra, som forandrer hans liv for altid. "Mortal Engines" er den første af fire bøger, og der er planer om også at filmatisere de tre næste.

I filmen medvirker bl.a. Robert Sheehan, Stephen Lang og Hugo Weaving.

Kommentarer

Peter Jackson afslører første koncept-art fra "Mortal Engines"

  • ★★★★0

    ØV! Jeg vil hellere ha' The Damn Busters remaket! Det er da et spild med alle de fuld størrelse Lancaster modeller, de har bygget.

    Gasivodo27-05-17 14:24

  • 0

    Fedt! Elsker Scfi og kan ikke få nok af det så jeg hylder filmen velkommen.

    Er der nogen, der har læst bøgerne der kan give indsigter omkring historien og hvad man kan forvente af historien?

    Dominar Rygel XVI28-05-17 13:27

  • ★★★★0

    ØV! Jeg vil hellere ha' The Damn Busters remaket! Det er da et spild med alle de fuld størrelse Lancaster modeller, de har bygget.

    Enig

    Bruce28-05-17 15:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen